per-olof skriver....

per-olof.dk skriver digte, artikler om politik og kulturhistorie, spaankurve, chief Seattle 21-12-04 21:40:oo

per-olof.dk skriver...

per-olof.dk skriver digte på Internet, og artikler om politik og samfundsforhold.
See per-olof.dk for links to articles in English - poetry, chief Seattle and splint baskets.
Read my Anti Hate Speech.
Se: Nyeste indlæg - klik her.

28.11.06

Garanti - om muligt

I Politiken 23.11. fremgår det af en faktaboks, at bekendtgørelsen vedr. behandlingsgarantien for kræftpatienter siden 22.8.2001 har lydt:
"Sundhedsstyrelsen skal om muligt henvise patienten til behandling på et andet sygehus i ind- eller udland."
Hvor er de journalister, som har påpeget svælget mellem politikernes ord om "garanti" og bekendtgørelsens mere jordbundne "om muligt"? Er ikke journalisterne altså medierne en del af det samlede svigt? Da så sagen endelig rullede gik der flere dage, inden man nåede ned til denne helt afgørende formulering.

(retur fra Politiken 28.11.06)

Etiketter:

27.11.06

Kursusgrundlovens § 1

Kursusgrundlovens § 1

Vis aldrig en overhead eller PowerPoint præsentation med tekst, som fjerneste deltager ikke kan læse!


Per-Olof Johansson 2004

26.11.06

Fordomme om svenskere - fra før Saxo og videre frem


BogForum 2006: Fra Tidsskriftet Nomos læste - ja hvad hed han - op fra den nyeste Saxo-oversættelse. Det var Bjarkemålet, som foreligger ret så forskelligt oversat.Her hørte jeg følgende sætning fra Peter Zeebergs oversættelse 2000:

Indbildske svenskere! De ænser jo ikke os Danske!

Kan det være rigtigt? tænkte jeg, at man allerede dengang kunne formulere sig sådan om forholdet dansk/svensk. Jeg har ikke Grundtvigs oversættelse, men Jørgen Olriks, 1. bd. s.104:

hovmodigt Sveernes Hær os fattige Daner ej ænser

det er jo tæt på at være det samme
Winkel Horns oversættelse 1898 er en gendigtning på en nordisk form og det er derfor sværere at genkende stedet, men det er heromkring:

Sløvt ej svensken
Sværdet svinger
stovt og støt
han stævner imod os;
hans Guldhjælm glimter
hans Glavind gungrer,
med Haadingsord
han Dansken haaner.

Ej for Gøters

Flok vi grue,
ræddes ej
for svenske Rænker.

Måske er der een derude der kan bidrage med Grundtvigs version - for os der ikke forstår latin! .

************************

17:08 07-06-2007
Så har jeg fundet Grundtvigs version, omendskjønt i 'Forlaget Danmark's udgave, Illustreret af Gudmund Hentze, udgaven fra 1941, bd. 2, s. 54:

Blues I Kæmper! hvem kjender nu Frygt?
det gjør ej Fjenden, som raser saa trygt,
tryggere end det sig burde;
ser I ham, Kæmper! hvor fri og hvor frank
under Guldhjælmen han knejser saa rank
som ingen møde ham turde!

Se, hvor han springer nu let som en Raa,
midt ind i Klyngen, som intet han saae!
vis nok er han paa sin Sejer!
Ak! mine Øjne! hvad skuer jeg her?
Svensken foragter nu Dannemænds Sværd!
Guld ej min Harme opvejer!

Se til de Goter, hvor de bryde paa!
Tænderne sande hvad Trynerne spaa;
Hør hvor de Vildbasser knuske!
Tro mig, at Hvedstenen ynkeligt peb,
da deres Sværd og Bul-Øxer de sleb,
Brynjer de knække som Bruske!

Ilde de grine, og værre de glo,
gale for fire og hugge for to,
det er forbistrede Svende!
Blod er de efter som Igle og Maar,
med vores Forraad paa Grund det nu gaar;
Tønde som Tap kan faa Ende!

Guder! hvad ser jeg? ak, tabt er nu alt!
Rolv! ak, nu dør han! nu Stol-Kongen faldt!
Højt galer Hanen hin røde!
Lejre, se Lejre! ja fald kun med ham!
hvad nu ej falder, det staar kun til Skam,
Æren med Kongen uddøde!

De to første strofer skulle være nok til at vise, at her står svenskerne i et helt andet lys. De omtales ikke her som indbildske eller hovmodige, blot som en overmægtig modstander.
Sidste stofer tager jeg med fordi den i den grad minder mig om Bellmanns energi når han skildrer et værtshusslagsmål! :-)

Konklusion: Tre oversættelser forudsætter en nedladende, negativ holdning til svenskere, som omtales som

indbildske
hovmodige
rænkefulde


mens Grundtvigs version blot giver dem forbitrede modstandere. I udsagnet 'Svensken foragter nu Dannemænds sværd' er det danskerne, som på grund af sin manglende kampkraft er udsat for svenskernes foragt. Grundtvig optræder jo ret frit i forholdet til stoffet, forstår man, men hverken før eller efter de angivne steder finder jeg de nedladende ord om svenskere i almindelighed, som de tre andre oversættelser ser ud til at finde.
Hvad står der mon - i virkeligheden??


PS. Illustrationen er rigtignok - Arveguldet var nedsat til kr. 95,- på BogForum.

Etiketter:

25.11.06

Tanker om Sandholm

vignet - over Sandholm
Vi mødte op ved Lillerød station for at se garderne afmarchere til Sandholm. De kom med toget efter vagt ved Amalienborg. Måske med skråhuer, men ofte var det med bjørneskindshuerne, vi er i begyndelsen af 50’erne. Engang cyklede Peter og jeg derud for at se kong Frederik slå et søm i en fane – bare for at se ham. Det lykkedes – på vej hjem røg vi i grøften på Sandhomgårdsvej, for at undgå at blive kørt ned af selv samme høje person.
Sommersøndage med godt vejr cirklede svævefly over byen, udstrålede fred. Vi kunne finde på at cykle ud til Sandholm og se dem gå op. Aldrig har jeg haft ambition om at stige op og svæve selv, men jeg var fascineret af deres glideflugt. Opstigningen foregik fra marken lige over for kasernen. Tit var det Bobbbys mor som steg ind i flyet, hvilket man var voldsomt imponeret af.
Uden at være garder boede jeg et halvår i Sandholmlejre. Telegraftroppernes sergentelever gik i skole på Høveltegård, men boede i Sandholmlejren. Vi var vel både lidt ironisk imponerede over vore garderkolleger, og meget lettede over at være havnet ved telegrafen. Fra vinduerne overværede vi gardernes lørdagsparader – de var som en flok toptrænede sky heste, når befalingsmændene afpatruljerede rækkerne.
I over 20 år nu flygtningelejr og pludselig Danmarkshistorie, et begreb ”Sandhom”, der ganske skjuler fortiden. Engang kongelig ejendom, en tid ejet af Corfitz Ulfeldt, tilbage til kongen, købt af arkitekten Lauritz de Thurah og ombygget, brændt 1834. Dengang måske af udseende som Gl. Holtegård.
For at slippe ud af folkemunde omdøbtes ”åndsvageanstalten Ebberødgård” til Svaneparken, og hvad ethvert barn engang vidste om det sted, ved nu ingen. Sådan må ”Sandholm” måske også engang skifte navn, når den jævnes med jorden og bliver parcelhuskvarter. Skønt – den nærliggende Høvelte Kaserne rummede efter anden verdenskrig tusinder af flygtninge, hvis døde vi ikke aner hvor blev af, og hvis grumme historie ikke satte plet på navnet.

Trykt i Frederiksborg Amts Avis 21. november 2006

Etiketter: ,

24.11.06

Definition af en spånkurv



Apropos spånkurve - kender du en spånkurv? Du kan prøve at slå op i den nye elektroniske danske encyklopædi - her findes den ikke. Det er afslørende for de principper der ligger bag dette leksikon, desværre. Et leksikon skal ikke tilpasses det, som folk som flest slår op. Et leksikon skal netop svare på det, som ikke i almindelighed er kendt!
Den bedste definiton af en spånkurv,finder du i Dansk Husmoderleksikon fra 1949, skrevet af en fabrikant E.V.A. Nissen:

"Spånkurve fremstilles af 4-10 centimeter brede fyrretræsspåner, der flettes, presses i form og foroven holdes sammen af en noget kraftigere spån, der er fikseret med metaltråd. S. er forsynet med tilsvarende hank. Oprindeligt fremstillet i Sverige i simpel form og udførelse, nu også i Danmark. S. er den i handelen billigste form for husholdningskurve."

"Presses i form" skal blot forstås som at den formes af de to spåner, indre og ydre, som foroven holder spånerne sammen.Det kan diskuteres, om den svenske kurv var mere simpel, eller rettere det var den ikke, den skånske og den danske kurv var ganske identiske. Spånkurve fra Dalarne blev ofte udført uden brug af søm og spånen var ikke høvlet men 'revet'.

Om spånkurve - på engelsk

Etiketter:

Redaktionel note om søgesætninger og besøgte sider

Ud af 439 søgesætninger er de ti fleste:
guldhornene 2.8 %
de fire temperamenter 2.5 %
høvding seattle 2 %
frederiksborg slot 1.7 %
høvding 1.5 %
seks [horn] 1.4 %
chief seattle 1.4 %
århus rådhus 1.4 %
medaljon 1.2 %
de fire elementer

Ud af 59 hjemmesider på sitet per-olof.dk er de ti oftest besøgte:
www.per-olof.dk [Per-Olof Johansson, DK index]
www.per-olof.dk/screated.htm [Vagn Lundbye: Høvding Seattles tale]
www.per-olof.dk/4temp.htm [De fire temperamenter]
www.per-olof.dk/seks.htm [Seks lurer fra Allerød i bog]
www.per-olof.dk/litani.htm [Digtergruppen Anden Positur læser op på BogForum 2006]
www.per-olof.dk/kronik.htm [Kronik til Politiken...om daglige digte.]
www.per-olof.dk/aarhus.htm [Aarhus Rådhus 1941]
www.per-olof.dk/vejrmand.htm [Vejrmand med vejrbog for hvermand]
www.per-olof.dk/hcaande.htm [H.C.Andersen og Alleroed og HCA medaljon]
www.per-olof.dk/guldhorn/guldhorn.htm [Gipsafstøbninger af guldhornene]

Men jeg har jo også sider på andre serverere, og den mest besøgte side, jeg overhovedet har handler om høvding Seattles tale:
http://perolofdk.com/chiefs3.htm [Chief Seattle on Internet]
Derefter kommer mine sider på engelsk om spånkurve http://per-olof.dk/cdt/splint.htm [splintbasket]

Etiketter:

23.11.06

Redaktionelle noter

Efter disse ti år med den samme indgang til Splints & Co. ser jeg pludselig, at den bør fornyes. Det sker, da jeg ser en deltager på FDK's stand på Bogmessen gå ind på sin medbragte computer, for at se siden.
Udgangspunktet bliver, at 'hovedet' skal kunne bruges i FDK's katalog.
Nu er indgangen fornyet og måske lidt enklere at bruge -. Teknisk set har jeg vist ikke bevæget mig meget på de år. Det er jo primært, fordi det er læsesider jeg laver. Jeg tror jeg hist og her har forbedret læseligheden på siden, ikke så meget væg-til-væg mere.

En læser fra USA mente at vide bedre, hvornår høvding Seattle var født. Herligt så at kunne følge vedkommende så langt, at man kan gå ind og tilføje "araound" til det årstal man for mange år siden var landet på. Tænk et gammeldags tidsskrift med en sådan rettelse 10 år efter!
Ikke altid skriver folk til en, hvilken side de har set en oplysning på - og jeg kan ikke altid finde den. Så roder jeg rundt, og læser hvad jeg selv har skrevet - nå da da - og får selv nogle genopfriskninger med.

Etiketter:

19.11.06

Litani på en bogmesse

BogForum 2006 er slut - jeg kunne godt forestille mig publikumsrekord - der var i hvert fald fyldt med folk næsten til det sidste.
Anden Positur optrådte med digte, som nævnt, og her er vi fælles om oplæsning:

Litani på en bogmesse.

Etiketter:

17.11.06

Hejkurve og digte i avisen


Hejkurve 171106


Fra tanke til tekst
Fra tanke til torsk kun kort
Når vandet løber opad

Fra tanke til tekst
Fra tanke til torsk kun kort
På parisercaféen





En stærk projektør
Blænder renseanlægget
Maven gør knuder



11:26 17-11-2006
Torsdag 16.11.
Information bringer lang artikel om Mette Moestrups digte, stort portrætfoto. Digtet: med småt som 'faktaboks'.
Fredag 17.11.
BogForum dag: Information bringer stort tillæg, heri i et løbende bånd over flere artikler et udvalg af årets haiku'er. God ide. Et digt af Morten Søndergaard over en hel side, flot sat op. De kan jo godt. Men mon ikke osse det ville blive læst som dagligt digt. Mon folk er i et særligt 'læse-digte-humør' på BogForum-dag? Ja jeg er - for nu er der kun 3½ time til 'Anden Positur' indtager sin positur på FDK's stand.....
Politiken 17.11.
Nå idag er det da ikke brok i Dag til Dag, ja måske over en ukendt mandsperson, men der er da også 'oplevelse'. Den kan godt godkendes.

Etiketter:

15.11.06

Dag til Dag i dag

9:44 15-11-2006
I Politikens Dag til Dag skriver dagens skribent med udgangspunkt i kritik fra en kollega, som synes rubrikken skrives for optimistisk. Min mening er, at rubrikkens fejl er , at den skrives som læserbrev. I den nedlagte rubrik var grundtemaet 'en oplevelse' stor eller som regel lille, og der behøvede ikke være nogen større pointe. Nu burde 'Dag til Dag' hedde 'Dagens brok' og kunne ligesågodt være et læserbrev. Det er jeg ligeved at skrive til dagtildag@pol.dk. Jeg må holde et et stort skilt op for øjnene af mig, for at lade være: DU ER BLEVET FYRET, FORSTÅ DET DOG MAND! Nå ja, men jeg er da osse læser ikke? Nå nu står mit brok så her -.
Jeg ryddede op i et hjørne og fandt en hel Politiken fra foråret 2005, og sjælede over drbut's tur til Operaen. Her var både mening og oplevelse i en 'Dag til Dag'

Etiketter:

14.11.06

Politiken, nu med ugens digt

Idag hørte jeg så Kim Larsen synge "Fremmed". Jo,ren Kim Larsen, men melodien gjorde ikke særligt indtryk. Nu hedder Politikens tirsdagsdigt 'Ugens digt'.I tilgift får vi en hel side om Johs. V. Jensens Digte fra 1906 af Thomas Bredsdorff. Får da trang til at gribe tilbage til den. Kom i spætte-bog. Dag til dag-rubrikken har nu lagt sig fast på linjen som ren brokkerubrik. Her slipper ingen vipstjert ind. Debatten om avisen virker død. Eller skjuler de den?

Forresten - Husk at der er digtoplæsning på standen for Danske Kulturtidsskrifter på BogForum, f.eks. fredag kl. 15 og søndag kl. 15

Etiketter: ,

12.11.06

Dagens digt 12. november 2006


For nu at fortsætte tråden ”digte i avisen”: Dagens digt er skrevet af Kim Larsen. Det er en sang, som vi kan høre på tirsdag, men i dag står den i Politiken på forsiden af del 2 som et digt. Fremmed hedder det. Det er en flot side, med en illustration af Roald Als, et portræt af troubadouren med guitar op ad en lygtepæl. Bortset fra at det er en helt klar Roald Als – så kunne tegningen såmænd stilmæssigt være fra 1943. Det passer meget godt med teksten. Den er enkel, den er god, skønt man kan undre sig over, at man kan slippe af sted med det i denne tid. Hvis der ikke stod ”første sal til venstre” måtte man sige, at der hverken var tid eller sted i denne sang, selvom omkvædet er ”Men jeg har hjemme her”. Hvor her? Det kan ikke være den borgerlige uborgerlige Kim Larsen, som synger, for der står ”Men lommen
den er ligeså tom” – ellers må det være i en eller anden overført symbolsk forstand, som vel netop ikke er Kims stil. Den fanger jeg ikke ved første læsning og synes bare det er et godt digt, skønt horisonten på en eller anden måde er snæver. En af mine tidligste oplevelser med digtforståelse rumsterer her, noget Ingemann ”Fred hviler over land og by” – ”som du han er en fremmed her”, det var i tredje klasse og det var et omklædningsrum, som var midlertidigt klasseværelse til en ny skole var bygget. I aftensangen var ”han” jo hjemme (på gården! Og ikke på tredje sal!) så det fremmede var i en symbolsk overført forstand. Roald Als har fanget det hjemlige, både personens udtryk og så den lygtepæl, som der ikke står noget om i sangen. Så kan vi bruge de kommende år til at snakke om, hvor ”her” er. Her?

Etiketter:

8.11.06

Avislæsning ved morgenbordet

07:44 08-11-2006
Øsregnvejr, marken næsten hvid af måger. Avislæsning ved morgenbordet. Gratisavisnerne Dato og 24 Timer uåbnede. Politiken

gennemtrawlet, kronikken læst, om 'Københavns Teater' uha. Gårdagens Information engang til ligeledes - ligeledes kan man

sige det i vore dage er det forbudt?- Dagens Nyheter, læser om Sibelius og hans dagbøger. Ulysses var et håbløst projekt, en

bog et skrift kan aldrig komme op i de omdrejninger og hastigheder som hjernen, det er nødvendigt at vælge, når man skriver,

og den ene bane man forfølger er til grin, når hovedet har en atostrada med ti vejbaner hver vej -.Regeringens fremtrædende

ministre er hvad man i gamle dag kaldte "benægtere". Det er et ubrugt ord i dag men realiteten findes. Man ser et barn gøre

en ting. Griber ind og bebrejder. Barnet siger, at det har det ikke gjort. Nogle gang har jeg leget filmoptagelse. Gjort mig

selv til videooptager. Sagt at vi altså bare ikke lige kunne se filmen nu, men vi kan jo gentage den, hvis -. Regner med mild

effekt om tyve år. Nu den 17. november 1992. En særlig TV-avis, jeg kunne tænke mig at se køre i sløjfe. En skatteminister

bliver interviewet. Næste dag bliver han gået, fordi en kommissionsrapport har kritiseret ham. TV-journalisterne beslutter,

at de vil få ham til at brække over midt i udsendelsen. Jeg hører, hvor sejrssikre de er. De vil have ham til at sige, at han

har gjort en fejl. DET KAN DE IKKE: De bliver ved men han fastholder: "Jeg må tage til efterretning...". Han indrømmer ikke

noget som helst og har ikke gjort det siden. Han rystede ikke på stemmen, han var kold som is. Fra den stund af har jeg ikke

troet ham over en dørtærskel, men jeg var dybt forundret over, hvor kold man kan være midt i mediernes søgelys. Jeg sad i

studiet, ellers ville det ikke have gjort så stort indtryk. Jeg skulle selv på et øjeblik efter i en fuldstændig ligegyldig

sag, og jeg var rystende nervøs. Erik Dal er død. Først i dag en lidt længere nekrolog i Politiken af Jørn Lund. Man kan da

vist ikke skrive nekrolog om den mand på mindre end en kronikslængde. Ved man ikke noget om ham i forvejen er den korte

version volapyk. Kan ikke give fornemmelsen af den rent fysiske kæmpeindsats, hans værk har indbåret. Hvor mange reolmeter

mon ville blive fyldt, hvis alt mærket "Erik Dal" var stillet op ved siden af hinanden? Han var detaljens mand, så mon ikke

vi efterhånden skal høre nogle erindringer fra bibliotekarelever, der led under dette? Et udvalg af folkeviser var mit føste

bekendtskab med ham. Jeg tror han ville have godkendt ideen bag den indbinding, jeg gav bogen, men ikke udførelsen...Sort

halvlæder og titlen i guld. Jeg har mødt ham ved receptioner, men kun talt med ham i telefon. Jeg skulle en gang låne en bog

på UB2 og der lå en seddel fra den forrige låner, som ønskede at tale med mig! Det har jeg ikke prøvet før eller siden. Vi

havde en interesse fælles, månedsbilleder var det og Bonde-Practica og her mente den kloge mand, at kunne få noget ud af at

snakke med mig. En reference kom da med i hans bog om et digt om menneskenees aldre - lang historie. Siden kom en

genudgivelse af, hvad engang kaldtes Hans Tausens salmebog 1553, hvor der burde være en reference til en opdagelse jeg havde

gjort, af forbindelsen til dens månedsbilleder og den serie som kom i Bonde-Practica. Det var det værd, at høre ham ærgre sig

over, at det ikke kom med, ligeud at indrømme, at det var en fejl af ham. Nu hedder den bare "En ny Psalmebog 1553" og ikke

noget med Hans Tausen. Information skrev om finanslovsforhandlingerne, og dem hørte vi om til morgen. Høre en fra det

såkaldte Dansk Folkeparti forsvare nedsættelsen af afgiften på sodavand. Typisk benægtersituation. Men hvordan gik det med

deres forsøg på at få tredjegenerationsindvandrere med i kriminalstatistik - også selv om de er danske statsborgere? Hvad

bilder de sig ind at bestride folks statborgerskab? Helt i tråd med Søren Kraups dumme forsvar for at sige, at det at dyrke

genforeningeshåbet i Sydslesvig ikke er det samme som ønske om grænseflytning. Igen en benægterattitude. Men det er os andre

der er idioter og ikke kan forstå. Dagen kalder, farvel.

Etiketter:

4.11.06

Kommentar til 'Daglige digte'

Jeg fik et brev, hvor der bl.a. stod:


Kære Per-Olof,

Læste dine betragtninger om digte i avisen. Journalisters negative syn på digte er ikke noget nyt. Jeg husker, at en redaktionssekretær på tidningen VI, Hasse Enström, engang fortalte mig, at den daværende chefredaktør jævnlig indkøbte digte, ikke så meget af interesse for lyrik som af medlidenhed med fattige digtere, for hvem bladet på den måde kom til at virke som en slags socialkontor. Digtene havnede hos Hasse, som arkiverede dem i et ringbind, hvori digtene var sorteret efter længde - 9 linier, 14 linier, 37 linier osv. Grunden hertil var, at der af og til i layoutningen opstod et tomrum på en side efter afslutningen af en artikel eller fordi en annonce ikke fyldte ud. Så optalte han simpelthen hvor mange linier tomrummet målte, og tog fra ringbindet et digt med det tilsvarende antal linier og trykte det.

Den formulering du citerer fra kronikredaktør Anders Jerichows afvisning af dit kronikforslag, er ordret den samme, som jeg modtog for et lille års tid siden, da jeg havde sendt ham nogle erindringsglimt som kronikforslag. Det er et standardsvar, som kun kræver et tryk på én tast.

En chefredaktør, der havde sans for poesi og selv skrev fine digte, var Olof Lagercrantz. Om interessen gav sig udslag i hans avis, ved jeg ikke.

Aage

Kære Aage, tusind tak for en herlig historie –
At redaktørens svar er mekanisk ved jeg – i gamle dage skrev Harald Mogensen og Hammerich en lang smøre, det var også lidt fjollet, syntes jeg. Jeg har endda fået en skideballe af Hammerich, for hvordan kunne jeg bilde mig ind, at kronikken kunne interessere sig for Kommunernes Landsforening.

Jo i Olof L.’s tid på DN var der ofte digte i Söndagsbilagan – som ikke skulle undskyldes med et billede – ren tekst i stor punktstørrelse. Og så var det ikke digte, som først havde stået i en digtsamling, det var frisk fra fad. Så jeg har læst mange Gunnar Ekelöf digte for første gang der. Digte helt uden sammenhæng med årstid, politiske begivenheder osv – digtet var nyheden, dér har det måske spillet ind at Lagercrantz selv var lidt digter. Han forstod at svare personligt, jeg sendte dem tit både artikler og digte, som de aldrig tog. Lagercrantz' bedste svar: ”Tack för din dikt. Jag läste den med interesse.” Ingen dumme undskyldninger.

Daglige digte...

Etiketter:

Time capsule at Yahoo

Hos Yahoo røg jeg ind i i deres "Timecapsule" hvor ens bidrag vil blive hængende til i hvert fald 2020. Det lød da sjovt, så jeg gik i gang. Indtil jeg opdagede, at de satte sig på enhver rettighed over bidraget, de kan bruge det til hvad som helst. Så bakkede jeg og slettede den unikke tekst, jeg ikke ønskede, de skulle have hånd- og halsret over. Istedet skrev jeg en afstandtagen fra deres copyrighttyveri og lod det være mit bidrag. Hvis de har lyst til at annocere med det, må de hjertensgerne!

Så kom følgende svar:

Congratulations! Your tile is now ready to be viewed. Visit your contribution at http://timecapsule.yahoo.com/capsule.php?i=145603&t=you&l=en.Thank you for sharing a piece of your world and contributing to the Yahoo! Time Capsule, the first-ever electronic anthropology project.Please note that your submission may take up to 10 minutes to process.

Hele teknikken bag virker trods alt imponerende på en naiv sjæl som mig.

Etiketter:

Dobbeltæbletid - tænk


I betragtning af, at vi just har haft snestorm, er det underligt at kigge billeder igennem, som man synes lige er taget.
Jeg var gennem mapperne for at genfinde dagens billeder. Jeg troede måske, det var noget for Lørdagsliv (Pol.tillæg), åbenbart ikke. Så kommer de her.
Siamesiske æbletvillinger?
Naturens poesi.
Er det ikke et stort æble?


Nå sådan....!

Etiketter: