per-olof.dk's nye blog

Klik dig vej til min nye blogadresse - www.perolofdk.wordpress.com

Blog-skifte

Jeg skifter blogadresse til http://perolofdk.wordpress.com, hvortil jeg også en dag importerer det, der findes her! Jeg har ikke været opmærksom på, at man for at få lov til at sende en kommentar her skal have en Google-konto.

SFO er kommet for at blive -

Hvad nu hvis den bedste blog er den som skrives af karsken bælg uden at tjekke kendsgerninger, slå op i bøger, grave i sit gamle arkiv osv? tJA SÅ GIDER JEG IKKE RIGTIG -. Her kommer så sådan en alligevel -.
Igår havde Politiken en sympatisk leder om SFO - om at man ikke havde overholdt at lave de centrale regler, som man egentlig havde lovet. Det er blot tydeligt,at skribenten ikke har været helt nede og røre ved gældende regler, forløb osv. Når man nu engang har været dernede i mulden, men for et halvt år siden forlod aktiv tjeneste - så kan man mærke det. Men kan man gøre noget ved det? For det første er det irriterende at kritisere nogen, som vil bryde en lanse for SFO'erne, for det andet føler jeg, at ballasten er smidt overbord, så det slet ikke er mig, der KAN svare. Det irriterende er, at hvis en sådan leder skal have en virkning på rette sted, så skal den nå de ømme punkter mere direkte. Så det er ikke fordi lederen skulle være mere indviklet og detaljeret, man skal blot kunne mærke, at argumentationen er båret af et overbevisende kendskab til fakta og forhistorie.
I kampens hede følger der desværre desuden en vis nedladenhed overfor SFO'erne med.Når der f.eks. står "Der er ingen grund til at begrænse 'læreplanerne' i SFO'en til lektielæsning. Motion og krativitet er oplagte SFO-aktiviteter." Jeg gad nok vidst om nogen overhovedet begrænser 'læreplaner' i SFO til lektielæsning? Det var ikke intentionerne, i de planer nogen har udkastet, og i de planer som alligevel laves trods manglende krav , er viften nok også bredere end som så.. Lektielæsningsmulighed i SFO er da oplagt - hvis nogen vil betale for det! Det er jo derfor de centrale regler ikke kommer - kommunerne vil straks sige, at så må staten hoste op med klejner til formålet.

Afgiv din stemme!

Hvad skal du afgøre ved dettte valg?
At Danmark ikke skal være til salg!

Suset ved krigsdeltagelse

"Politiken skal have ros for at svare på, om man vil bringe et indlæg eller ej. Flere andre gør det ikke." - skrev jeg, da jeg sendte dette indlæg. Men her i valgyran blev der næppe tid til det - så kommer indlægget her, nu har de haft det i de ti dage jeg ventede på Jyllands Postens reaktion, så må de have samme chance :-)

Iben Melbyes kronik i Politiken (31.10.07) om ’suset i nyreligiøse bevægelser’ er det svært ikke at tilslutte sig. Den hypnotiske magt diverse religiøse bevægelser får over vore medmennesker bør modarbej-des.
Det lyder enkelt, fordi det løgnagtige i bevægelsernes budskab er så indlysende.
Spørgsmålet rejser sig: Fra hvilket standpunkt er det så indlysende? Hvor er det lige jeg selv står?
Man kan få den tanke, at bevægelserne er et spejl af os selv – vi står på selv samme usikre grund. Vi mener os ikke manipulerede, vi bedøm-mer og dømmer med fuld ret.
Vi har det let, når vi kan afsløre bevægelsernes ledere, som ikke lever, som de lærer. Hykler solidaritet med de fattige, mens de selv lever i sus og dus. Hykler kyskhed med pædofile overgreb på samvittigheden. Når den slags afsløringer ikke foreligger, har vi et problem. Det behøver ikke være, fordi afsløringen endnu ikke er sket, det kan forekom-me, at lederen selv er overbevist. Tænk, hvis det er os, der er den overbeviste, som ingen argumenter kan overbevise.
Det helt uhyggelige er så, at det er alt for snævert at tale om sus i nyre-ligiøse bevægelser. Suset søges da også i de religioner, vi allerede kender. Suset søges ikke mindst i politik og aller stærkest når politik og religion forenes. Hvis man skal lokke mennesker ud i krig, der ikke er begrundet i kampen for overlevelse her og nu, er det nødvendigt med den blanding. Den, som forsøger at afsløre det falske sus, får i nyreligiøse bevægelser navn af forræder, men har dog samfundet udenom at søge hen i. Den, som angriber grundlaget for en krigsførelse har ingen steder at gå hen og skal være heldig, ikke at blive stillet for en krigsret: I vore dage bortført til ukendt bestemmelsessted. Af-lytning og anden mistænkeliggørelse er slet ikke noget problem, disse forholdsregler er allerede i funktion. Er suset ved krigsdeltagelsen alle-rede den naturlige tilstand?

Per-Olof Johansson

Fotografier af Tuborgs gamle bryghus

Fra igår og til den 1. september er det muligt i Galleri Krebsen, Studiestræde 17A i København at se fotografier fra Tuborgs gamle bryghus i dets forfaldstid.

Fotografierne er taget af Nanna Bisp Büchert og Birgitte Truelsen og sammen har de lavet en flot fotobog, som kan erhverves på stedet. Collagen er fra ferniseringen med Nanna med solsikker!

Gå ind og se det smukke forfald!

ps: Galleri Krebsen, Studiestræde 17A, 1455 København K
Åben tirsdag til fredag kl. 12-18, Lørdag kl. 11-15.

Dag til Dag dilemma –

To skriveglade skoleelever fik den gode ide at skrive en klumme til rubrikken 'Dag til Dag' i Politiken. Meningen var, at det kunne give cool cash som deres bidrag til 'Operation dagsværk'. Planen lykkedes og klummen er i avisen i dag og de faste skribenter kan puste ud. Hvad er problemet?
Problemet er, at min gode ven Olsen også læser Politiken og formodentlig også læser, at de to gutter har fået 600 kr. for at løse opgaven.
'Nå' siger Olsen nu nok til mig. 'Du lyver jo'. Jeg lyver da ikke. 'Jo' siger han, 'du sagde at man ikke fik penge for at skrive til 'Dag til Dag'. 'Altså hør nu her Olsen' må jeg så sige, 'jeg gik selvfølgelig ud fra, at det der gjaldt mig også gjaldt andre. Og jeg har i hvert fald aldrig set en krone. Jeg har grint lidt af, at de ikke betalte noget, men jeg har ikke stillet noget krav heller. Og selvfølgelig ved jeg godt, at de faste medarbejdere, som har overtaget opgaven, får penge for at lave det, vi andre lavede con amore. Men Mandel bedyrer i hvert fald, at han da heller aldrig har set nogen penge, så tro mig, de har blot ville være flinke i sagens anledning'. Olsen vil nok tro mig, men vi ved jo også, at i pengesager kan man ikke tro sine medmennesker længere end til tænderne, så måske vil der et sted i hans indre husere den tanke, at jeg blot er en garvet benægter. Så der har avisen kastet mig ud i et dilemma, jeg ikke kan løse.
Hvis jeg nu var helt grøn forfatter og så, at der var blevet betalt for bidrag til 'Dag til Dag', mon jeg så ikke ville sende en stribe og forvente at blive honoreret? Jeg kan se for mig, at andre kunne blive inspirerede, og hvem ved, måske har bagsideredaktøren så store vanskeligheder med at inddrive sine bidrag, at han blot hilser de nye velkommen. Så er vi tilbage til start skønt naturligvis en bedre start, hvis bidragyderne får et honorar. Mit dilemma består. Olsen siger nok, hvad han mener. Andre siger ikke noget, men tænker i det stille sit: Han fik penge for det.

per-olof.dk

Ny udgivelse: OCTAVIAN, af per-olof johansson

"Så kom jeg i tanker om, at jeg havde OCTAVIAN, færdig i 1967. Jeg havde ikke sat ordet avantgarde på den. Jeg boede dengang i Randers og havde min gang hos Sven Dalsgaard op ad trappen til hans atelier, kan man vel kalde det. Der kom andre, som Per Neble, som jeg så også kom hos. Snakkede da med J.V. Martin. Siden man var tilflytter, var man uden oplevelse af , at de stak af fra omgivelserne. I 1968 udstillede jeg billeder i et nedlagt møbelmagasin, mest collager. Det var takket være Sven, at jeg kunne udstille der. Neble satte priser på."

Læs videre, download eller køb OCTAVIAN : http://www.per-olof.dk/octavian.htm

Er identisk med Splints & Co. nr. 12/2007

Læs også Splints & Co nr. 13/2007. Her får du 'Ord og billeder' fra mig til dig i et Picasa-album, kør det som diasserie.

Kommunernes aftale med regeringen igen igen

Reimer Bo var ok som ordstyrer i gårdagens debat mellem Venstres Anders Fogh Rasmussen og Socialdemokraternes Helle Thorning Schmidt. Jeg er er utilfreds på eet punkt. Da emnet var kommunernes overskridelse af den såkaldte 'aftale' mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, holdt debatten sig der, hvor den har kørt lige siden overskridelsen er blevet kendt, nemlig til spørgsmålet om, hvorvidt regeringen vil forlange budgetterne genåbnet eller ej. Her ville det have været naturligt, på baggrund af at Helle Thorning Scmidt talte om situationen som en enkeltstående situation, mens statsministeren holdt sig til, at en aftale var en aftale, hvis ordstyreren havde spurgt: Jamen denne situation er jo opstået, fordi måden at køre på, er logisk forkert - var det så ikke en ide at lave et system, så denne situation ikke kan opstå igen? Begge ville nok have fastholdt, at 'systemet' skulle køre videre som hidtil - men journalisten havde demonstreret, at han ikke lod sig dupere at deres retoriske undladelser. Retorik er jo ikke kun det bavl som siges - men også et spørgsmål om, hvad man behændigt undlader at komme ind på.
ps: følg KL-etiketten og se mere.....

Kommunernes aftale med regeringen

Kommunernes Landsforenings aftale med regeringen bliver strejfvis berørt i valgkampen, hvilket jo er interessant nok. Men debatten er meget flad, fordi den fokuserer på om kommunerne skal have lov til at have overskredet den aftale eller ej, og om hvornår de kan få en besked.
Der er ikke nogen journalist, der så vidt jeg kan se, er trådt et skridt tilbage og har spurgt: Hvorfor laver I ikke et holdbart system? Lige så lidt som andre mennesker med fælles økonomi kan leve med, at begge parter bruger løs af den fælles beholdning, lige så lidt kan kommunerne. Derfor må systemet indrettes, så kommunerne ved, hvad de skal budgetlægge efter. Det kan ikke nytte noget, det først er efterfølgende, man kan se, om de har overtrådt den såkaldte 'aftale' - dvs regeringens diktat.
Jeg har skrevet en del om dette emne, og jeg er naturligvis interesseret i, at denne dagsorden bliver kendt. Så blev jeg opmærksom på, at samlebloggen 'dSeneste om dansk politik' ikke har Komunernes Landsforening med som søgeord, hvorfor blogbidrag omkring det emne kun kommer med, i det omfang de nævner partiernes navne, hvilket der jo ikke umiddelbart er grund til. Der skal altså stå Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, for at indlægget samles op. Det er da værd at prøve og er hermed gjort.

ps: følg etiketten KL - som var den jeg brugte i starten af min etiketbrug, til jeg indså, at det jo kun var for de indforståede - så skrev jeg Kommunernes Landsforening. Men så skal jeg jo selvfølgelig hen ad vejen have rettet de gamle etiketter hm .....

Dræbersnegle ind i valgkampen

Det er jo et mærkeligt ord - dræbersnegle, når det er fordi de er planteædere, vi ikke kan lide dem. Men det er klart - hvis man vander med noget forkert, kan man vel godt sige, at man dræber en plante - men nu omfatter det at dræbe en plante også det at spise den. Så er vegetarianere altså også noget med dræber, ja og alle os andre der også nu og da gnasker i en gulerod. Så i virkeligheden er det fordi vi har fået en konkurrent, at vi kaster os over den iberiske skovsnegl. Nu har den lagt sine æg, og med mindre vi får en længere periode med 20 graders frost så fremkommer de som små snegle, der meget hurtigt blive store. Altså sidder landets haveejere nu og ruger over en plan for, hvordan de skal forsvare sig.
Det er egentlig mystisk med sådan et lille æg, nærmest som en perle, yderst uskyldig. Men det er altså et øgleæg. De vælter op af jorden, når du graver, men du kan jo ikke samle dem ind, de forsvinder i jorden. Du kan sætte et hegn op som oppe i Karen Blixens blomsterhave, det må kunne blive en god forretning for en blikkenslager, skønt måske lidt dyrt for haveejere. De må kunne laves til mindre bede, udvalgte hjørner af haven. Det er en rigtig svær øvelse danskerne er igang med. Er dræbersneglen kommet til Sverige? Hvis ikke, var det måske en ide at emigrere. Er der nogen der har spurgt partierne i valgkampen, hvad de har tænkt at gøre ved sneglefaren? De lader jo til allesammen ellers at have en plan mod alle onder. Mon der virkelig er nogen af dem der tør sige, at det har de ikke tænkt sig at gøre noget ved? Hvorfor har Kurt Strand ikke allerede bragt spørgsmålet op i Deadline - jeg mener alene programmets navn kunne gøre det relevant. Det er sikkert et spørgsmål som vil interessere mange mange flere seere end debatten om Kommunernes Landsforening og regeringen. Den debat har vi med variationer jo hørt i mere end tredive år, uden der bliver gjort noget ved det grundlæggende problem. Nej nu spørger vi samtlige partier: Hvad har I tænkt at gøre ved problemet dræbersnegle?

Perspektiv på dårlige aftaler

Aftalerne mellem KL og regeringen er netop løbet ind i valgkampen. Dette indlæg har ligget 10 dage hos Jyllands Posten uden at blive trykt. Så kommer det her:

Det er jo rigtigt, at statsministeren lidt letsindigt har undsagt eksperter (og smagsdommere). Hvad nu eksperterne angår, så er det ufortjent, at han har fået ry af at være den første, som viste dem vintervejen. Når det gælder relationen regeringen/kommunerne har ekspertafvisningen noget nær 35 års jubilæum!
I begyndelsen af 1970’erne kom nogle dengang meget omtalte PerspektivPlan-redegørelser. I PPII fra 1973 kan man så hente dette citat: ”Der må tilvejebringes fælles rammer og faste procedurer for en sådan budgetkoordination, således at væksten i de samlede offentlige udgifter klart bliver placeret som et politisk ansvar, og de politiske styringsinstrumenter hertil bliver udviklet.”
Uanset at snart sagt hvert eneste år har budt på groteske konsekvenser af de manglende politiske styringsinstrumenter, har vi levet videre uden at følge eksperternes råd. Fordi det giver meget mere plads for alskens manipulationer. Som f.eks. at kalde det et ”aftalesystem”, når aftalens ene part (KL) ikke har kompetencen (for det har byrådene hver for sig). Og medierne lader sig troligt år efter år lede rundt i manegen uden at stille spørgsmål til, hvornår der bliver orden på logikken!
Men tillykke til Jyllands Posten som fik lejlighed til at viderebringe den nye variant af en sanktions-trussel, nemlig statsministerens sætning om at: ”Hvis ikke kollektivt indgåede aftaler bliver overholdt, er man nødt til at gå over til at lave individuelle aftaler med hver enkelt kommune.”
Det vil da være ironisk, hvis det skal være en bemærkning af netop ham, der endelig får budgetkoordinationen ind på plads jf. eksperternes råd fra 1973!

Guldeksport: Danmark til salg?

Hvad er Danmark? Måske et landområde, måske en befolkning -. Ja-vel, men vi er også vor infrastruktur, det er den som binder os sam-men. Skal vi sælge den? Veje, jernbaner, sygehuse, skoler, elektricitet, kraftværker, telefoni, radio og tv, rensningsanlæg, vandværker, postvæsen, børn- og ungetandpleje, almennyttige boliger – alle områder er under pres. Kan det ikke sælges kan det nedlægges såsom biblioteker.
Man kalder det ’privatisering’, som om infrastrukturen kommer på folkeaktier – men det er en fed løgn – de nye ejere kan ende med at være - helt udenfor fællesskabets jurisdiktion.
At fastholde den danske nation er ikke - eller bør ikke være: et natio-nalistisk projekt. Det skal være muligt for Danmark selv at fastlægge grænserne for fællesskabet, det er hvad det handler om. De skal ikke fastlægges af udenlandske kapitalinteresser, hvad enten de camoufleres som neutrale, økonomiske teorier eller som EU-love.
Lidt morsomt kunne jeg måske formulere det sådan:
Jeg efterspørger den danske prins som overgår til privatmand og som politiker påtager sig at forsvare det danske fælleseje mod (udenlandsk-)kapitalisteje!
Det kunne også være en konkurrence om at skrive den bedste afhand-ling over emnet:
Danmarks infrastruktur – fra fælleseje til kapitalisteje. Om hvordan man skaber en minimalstat med salamimetoden.

Per-Olof Johansson

Spørgeleg i DR1

Sjældent har jeg da set TV's udspørgen af tilfældige folk på gaden være mere meningsløs, end hvor man i dag spørger, hvad folk mener om statsministerens udtalelse om konsekvenserne af at kommunerne ikke overholder den aftale med regeringen som KL har indgået på deres vegne... Det handler jo ikke om, hvorvidt den ene eller anden godt vil betale lidt mere i skat, men om betydningen for den samlede samfundsøkonomi af øgede skatter. Og så om hele konceptet med "aftaler" med nogen, som ikke har kompetencen til at tvinge aftalen holdt!

Lav en lov for KL - igen igen

Mit indlæg fra i går om KL og aftalesystemet med regeringen satte jeg i omløb til diverse medier med tanke på, at regeringen snart skal tage stilling til, om den skal gribe ind overfor de nu vedtagne kommunale budgetter.
I dag citeres så statsminister Anders Fogh Rasmussen i Jyllands Posten:
-»Det er klart, at aftalesystemets fremtid hviler meget på, at indgåede aftaler bliver overholdt. Hvis ikke kollektivt indgåede aftaler bliver overholdt, er man nødt til at gå over til at lave individuelle aftaler med hver enkelt kommune,« siger statsministeren som en reaktion på det aktuelle aftalebrud, hvor 52 ud af 98 kommuner lader skatten stige med mere end 0,1 procentpoint.
-
Af netversionen fremgår ikke, om han selv har kontaktet redaktionen eller den ham. Han siger det, som Thor Pedersen hele tiden har sagt bortset fra løsningsmodellen: At man kan føle det nødvendigt at lave individuelle aftaler med kommunerne.
I TV2NEWS nu kl. 12 afvises denne løsning helt af den radikale Johannes Poulsen. Han vil have det til, at overskridelsen af aftalen drejer sig om 'den sidste decimal' og det er vel noget af en underdrivelse. Men hvis han synes, det er vigtigt med det aftalesytem, så har det jo påhvilet ham selv som vigtig aktør i KL sammenhæng at påvirke udviklingen hen mod et holdbart system. Når jeg taler om, at der bør finde en lovgivning sted og har talt her for i snart vel 35 år, så er det fordi det nuværende system er et system på lerfødder uden lovgrundlag. Han har fuldstændig ret i, at en centralisering af den kommunale budgetlægning som enkeltaftaler vil repræsentere, vil være en kolossal omvæltning i det lokale selvstyre, men det er kommunalpolitikernes egen skyld, at dette er under opsejling.
I FDB har de COOP-ejede butikker nogle bestyrelser, som ikke er bestyrelser men kaffeklubber uden indsigt i og indflydelse på butikkens budget og end ikke kender butikkens regnskab. Sådan skulle det nødigt gå med kommunerne.
Men man kan altså ikke frakende regering og folketing ansvaret for kommunernes samlede virkning på samfundsøkonomien. Den ramme, de fastlægger, skal overholdes. Hvis kommunerne ikke enkeltvis vil forhandle dette på plads med regeringen så må de nødvendigvis etablere en institution indenfor det offentligretlige system, hvor de indbyrdes kan komme overens.

Artikel af Per-Olof Johansson i Information 17.2.1976: Ekspropriere Kommunernes Landsforening og få en minister for kommunale anliggender. Citat: "Min mening er, at faren for det kommunale selvstyre ikke er statsmagtens mulighed for at lovgive, men Kommunernes Landsforenings magtkocentration og kommunalbestyrelsernes flertals tilsidesættelse af mindretalshensyn".
Hvor artiklen så redegør for KL's manglende mandat i form af lovgivning, idet den som forening hviler på privatretten!

KL= Kommunal Logik

Siden det nu betyder så meget for landet, hvordan grænserne for de kommunale budgetter fastlægges, er det da mærkeligt, at ingen gider beskæftige sig med at forny det system, hvorved disse grænser fastlægges. Det gælder politikere, forskere og journalister. Så længe den enkelte kommune bestemmer selv, har det ingen mening at fastlægge grænserne for udfoldelserne for kommunerne ”under ét”, som det sker nu.
Lav dog den lov for kommunal logik og få styr på det!

Mere end sit fadervor –

Måske er dette en historie om, at Johannes Møllehave kan mere end sit fadervor, som man siger.
Når man selv står for udgivelse af en bog, skal man ikke forvente meget af anmelderne. Medierne har en tyrkertro på, at forlagssorteringen er rigtig, så selvudgivelser er der ikke grund til at spilde tid på.
Det betyder, at forfatteren må finde på andre måder at sprede budskabet på. Og en af måderne er at sende et frieksemplar til udvalgte personer. Det kommer så naturligt, at det ikke engang kan kaldes en strategi. Nogle gange kan valget så fremstå lidt grinagtigt bag efter – fordi man har udset sig en person, der i endnu højere grad end anmelderen er ved at drukne i bøger.
For nogle år siden mente jeg så, at Johannes Møllehave måtte være den rigtige, når jeg havde valgt at kalde bogen ’Ordsamling’. Der var både liv- og ordovervejelser, som måtte være noget for ham. Faktisk fandt jeg frem til adressen i England, og det var så det.
En dag længere tid efter møder vi ham i en af de små gader i København. Her er fuldt af folk, gaden er smal og Møllehave kommer hen i mod os, et møde uundgåeligt – og jeg skruer op for ordblusset – men snedigt så ringer hans telefon! Og han går ivrigt snakkende uantastet videre ned ad gaden. Jeg var imponeret.
Ja, man kan imponeres af Johannes Møllehave af mange grunde. At han på så snedig vis kan få sin telefon til at ringe – det ville jeg aldrig have troet – men nu har jeg selv oplevet det.

per-olof.dk

OCTOBER

I anledning af månedsskiftet - denne repition fra Politikens 'Dag til Dag' 30.9.2003, kan også læses i bogen 'Røde Erik på langfart'.
Resume af min beskæftigelse med bogen Bonde-Practica kan nu hentes på: Fra videnskab til overtro som titlen kunne være.....

Dagens navn

Hver dag læser vi her i rubrikken "dagens navn" - en historisk beretning i miniformat. Engang var navnet dog ikke historielæsning, men led i den kristne kultus - forsøget på at spinde hele livet ind i kristen sammenhæng.
Før kristendommen var kalendervæsenet knyttet til den hedenske opfattelse af verden både i nord og syd, og dette krævede så et effektivt modarbejde! En hel videnskab at udrede.
Ingen kan jo huske navnelængden, derfor må den gentages i 'Dag til Dag' år efter år. Da den repræsenterede årets gang for læg og lærd var det anderledes. Man brugte dagens navn og ikke dato. Det affødte et behjertet forsøg på at sætte helgennavnene ind i en huskeremse - i sin oprindelse vel af hensyn til kirkens folk. Den kaldtes 'Cisio janus', da det var de første stavelser på latin i remsen. Hver stavelse angav en dag, hele remsen var altså på 365 stavelser. På hexametre! Efter reformationen blev den oversat til tysk, rene vrøvlevers, for at hjælpe på hukommelsen. Nu et vers for hver måned, så snedigt opbygget, at der var så mange ord, som der var dage i måneden. Og helgendagens dato er netop navnets plads i ordrækken. Var Franz 4. ord i verset, var det hans dag den fjerde i måneden. Teksten blev o. 1530 oversat fra tysk til dansk af stadsskriveren Bentt Jensen i Malmø.
Den overlevede i et par århundreder i folkeskriftet Bonde-Practica, og er nu ganske død og kun et sært kuriosum. Døm selv, her er oktober måned, som i Bonde-Practica hedder "Sædemaanet":
"Saa kom da Franz med [Sankt] Brigitta fin / Dionysius kalder hiem til sin, / Calixtum med Gallas og Lucas Evangelist ,/haver Elleve tusende Jomfruer til Giest, /Det fortryder Simon og Juda mest."
per-olof.dk

Franz [4.10.], Brigitta [7.10], Dionysius [9.10.], Calixtum [14.10.], Gallas [16.10.], Lucas Evangelist [18.10.], elleve tusende Jomfruer [21.10.], Simon og Juda [28.10.]

Medieprognose

Når frugten er modnet og frøene har forladt kapslen, kan kapslen jo være dekorativ uden dog at være til megen nytte.

Plummer tager på overvejelsesferie til USA. "Efter egen beslutning".

Tøger Seidenfaden bliver direktør for DR. Regeringen har brug for at signalere, at de ikke svigter kulturen, og TS er absolut en kulturpersonlighed. Politikens nye tiltag frastødte læsere i stedet for at tiltrække, og samme mand, som stædigt er gået ind for forandringen er ikke den optimale til at gå ind for forandring af forandringerne.

Nyhedsavisens dage er talte. David Trads bliver chefredaktør på Politiken.

Velfærd uden fællesskab

Ideen bag velfærdsstaten var at velfærden sikredes ved fællesskab. P.t. hævdes det, at regeringen har overtaget socialdemokratiets projekt om velfærd for alle, og socialdemokratiet slås for at generhverve retten til projektet.
Det er naturligvis løgn at regeringens projekt er lig med det tidligere velfærdsprojekt.
Regeringen bruger ordet velfærd som et strategisk greb for at afvikle det tidligere. Regeringens mål er ikke velfærd ved fællesskab, men velfærd ved privatisering. Derved bliver der en eller flere restgrupper i samfundet, der ikke vil kunne få andel i velfærden, men disse grupper vejer ikke meget på stemmesedlen, da de fleste i landet lever i en glad illusion om, at de aldrig selv vil få denne særlige kærlighed at føle.
Når debatten i kølvandet på Naomi Kleins bog om chok- og katastrofe-kapitalismen når DK, kan vi håbe på, at der er nogle kloge hoveder, der formår at eksemplificere hende på danske forhold: Sygehusene, skolerne, radioen, energien. Hvor længe får vi lov til at have andelsvandværker, andelsboliger, almennyttige boliger – etc. etc?
Det vil blive nyttigt at se forandringerne hen i mod større privatisering, som det de er: Et kapitalistisk, ideologisk projekt langt fra camouflageordet ”kvalitetsforbedring”, ordvalget er ren strategi. Velfærd for den enkelte kapitalist er langt fra det samme som velfærd for alle i fællesskabet. Regeringens brug af ordet velfærd er rent ordrøveri.



Ps. Jeg bryder mig ikke om associeringen til tidligere tiders elektrochok-terapi, vistnok temmelig langt fra nutidig brug af denne behandlings-form. Det er selvfølgelig effektfuld på Yuo tube-strimlen Naomi Klein: Shock doktrinen:
When I finished The Shock Doctrine, I sent it to Alfonso Cuarón because I adore his films and felt that the future he created for Children of Men was very close to the present I was seeing in disaster zones. I was hoping he would send me a quote for the book jacket and instead he pulled together this amazing team of artists -- including Jonás Cuarón who directed and edited -- to make The Shock Doctrine short film. It was one of those blessed projects where everything felt fated." - Naomi Klein

KL-aftale politik uden logik

I årevis har det været praksis, at Kommunernes Landsforening og regeringen har haft forhandlinger om det kommende års økonomi. Forhandlingerne er blevet afsluttet med noget, som er blevet kaldt en aftale, som skal gælde for kommunerne ”under et”. Nu er det så uheldigt i forhold til aftalen, at kommunerne træffer beslutning hver for sig uden i princippet at kende de øvriges beslutning, hvorfor det er højst tilfældigt om kommunerne ”under et” lever op til aftalen. Det er følgelig det glade ulogiske nonsens at lave en sådan aftale.

Det kan der ikke være to meninger om. Men da der af alle parter menes at være politiske fordele ved vrøvlet, fortsætter det år efter år.
Jeg har fremført dette synspunkt lige så mange år, som systemet har kørt, uden at vinde tilslutning, se f. eks. per-olof.dk/kls_magt.htm . Dog - to plus to er og bliver fire, hvad enten man vinder tilslutning eller ej.

Ydermere må man indse, at der jo ikke kan være tale om en aftale overhovedet, når KL ikke retligt kan forpligte kommunerne, hverken enkeltvis eller ”under et”. Dette er netop i år blevet blevet understreget ved det møde, som KL har holdt med kommunerne forud for kommunernes endelige vedtagelse af budgetterne, et møde som måske er blevet tydeligere for medierne, fordi der nu kun er 98 kommuner. Der var ingen enighed om at bakke op om aftalen, hvilket jo afslører den som den fiktion, den hele tiden har været.

Jeg anklager de danske medier og de politiske kommentatorer for at lade dette aftalevrøvl leve videre uantastet år efter år.

Per-Olof Johansson

Kulturministerium vågn dog op!

Overfor Frilandsmuseet i Lyngby ligger en pragtfuld pompøs bygning fra 1915. Den rummede engang Landbrugsmuseet, som nu er flyttet til Gl. Estrup på Djursland. Siden er bygningen bare i forfald, vinduerne falder formentlig snart ud, de skriger langt væk af mangelnde vedligehold. Hvem har ansvaret for dette sløseri? Den skal da ikke bare sælges til hovedsæde for det ene eller andet. Den skal bruges til museeumsformål, tag jer nu sammen Kulturministerium. Mangfoldige gode formål kan her finde plads i værdige rammer.
Nu skriver jeg det i min blog, og det kan læses over hele verden. Jeg har så tit tænkt på, når jeg passerede bygningen: Hvad kan jeg gøre?
I Allerød lavede man en gammel bygning, der risikerede at blive besat, til teaterbygning for Dr. Dante. Fantasien til magten - også i Kulturministeriet!



Indenfor på Frilandsmuseet - lige nu med efterår i bladene - og så en levende kålgård - det er nu den skal ses.

Lektørbasen informerer biblioteker - hvad med os andre?

Bibliotekernes lektørbase er kun for de indviede - men da den langt bredere end avisernes anmeldelser dækker udgivelser i DK, burde den være offentlig.
Nu er det lykkedes mig at se, hvad der skrives om min lille bog "Røde Erik på langfart". Det er vel ikke kun bibliotekarer, som har nytte af at vide at :"Bogen henvender sig til et publikum, der holder af at få en lille tekst at tænke over, en kommentar eller skæv vinkel på det hele"? Oven i købet har denne læser fat i, at min digtsamling "Dagenes digte" har et parallelt anslag og siger, at den kan anvendes i forlængelse af "Røde Erik på langfart". Det synes jeg er godt set. Jeg kan jo så håbe, at nogle biblioteker mener de har læsere "af den populære rubrik i Politken [Dag til Dag]", som han mener formentlig vil blive glade for gensynet og "andre med sans for den gode korte historie kan begynde her". Godt at læse at han har fundet"alt stramt og kort, til såvel eftertanke som smil på en charmerende måde".
Læsere har ikke kun brug for forfatterens ord om egen udgivelse, vi har alle brug for lektørbasens "second opinion".

Læs om Røde Erik på langfart

Bider hunden

...hører i dag i TV, at de gamle regler om at hunde skal føres i snor, er afskaffet!
Man tror det er løgn. Det må absolut være en fejl, og bør selvfølgelig straks ændres.
At hunde kan være snorløse i særlige områder, lad gå. Men at der skulle være almindelig tilladelse til at lade hunde løbe løse rundt, det løder helt utroligt.
Vi kan da ikke bare vente med at reagere, til hunden HAR bidt. Hvem pokker er det, som har sovet i timen ved udarbejdelsen af de nye regler??

Her er en gammel sag, som åbenbart stadig er aktuel . Bider hunden - kronik i Politiken

(kopier af Guldhornene stjålet)

Dagbladet Information påkaldte dagen efter tyveriet af guldhornskopierne digte om begivenheden. Det blev ikke mit, der blev valgt, så derfor kommer det her:

Hejkurve 130907 – 170907
(kopier af Guldhornene stjålet)


Nunununu

Mark med måger på
Mark med to hvide heste
Her hvor jeg står nununu


Efter traktoren
Stoppet på pløjemarken
Stivnet mågeflok


Krigen raser vildt
I fjerne egne af verden
Mågerne letter


Nu stjæler de som
Er gudernes redskaber
Værdiløse digte


Per-Olof Johansson

Find to gipshorn, som er guldværd!

Må jeg be’ om Politiken –

Afvist læserbrev til Politiken -

Det startede med den nye version af Magasinet – ved andet nummer fandt jeg på at kalde den et re-strike. Det er et ord jeg lærte forleden, og som end ikke står i min næsten nye ’The New Oxfod Dictionary of English’. De er et udtryk fra kunstgrafikkens verden og dækker over de tryk fra den originale plade, som udføres efter kunstnerens død. De kan være gode eller dårlige, men er ofte så efterbearbejdede, at al originalitet er forsvundet. Jeg får et tillæg fra Politiken, hvis layout er en tro kopi af, hvad de store varehuse kan finde på at levere, og jeg har svært ved i indholdet at skelne mellem reklame og artikler.
Jeg har desuden længe været utilfreds med Politikens forside, og utilfredsheden slår i dag ud i lys lue. Jeg har altid læst lederne og trods lejlighedsvis uenighed regnet dem for væsentlige. Altså er det en fejl, at placeringen på forsiden er blevet så at sige marginal. Lederen skal stå samlet i højre hjørne, så den kan læses fra den sammenfoldede avis. I samme moment kunne avisen godt være sig sit navn og format bekendt – altså tilbage til toppen med hovedet. Og når jeg alligevel skal jonglere med delene, kan jeg hente en vigtig nyhed fra side 9 og sætte den øverst: ”Regnskyl sender millioner på flugt”. En nyhed som sagtens kan konkurrere med moppehistorien om førstepladsen. Vejret – kan passende have fast plads til venstre for lederen – så kan vi have det i øjenkrogen, når vi læser det vigtigste.

Norbert Wiener

19:13 11-09-2007
Norbert Wiener skrev en bog som hed "Menneske og automat" - dansk oversættelse 1963 - fuld af stadige gyldige overvejelser om menneske versus automationen. Interessant er, at de overvejelser han gør sig om forskningnens frihed og muligheder, som tager udgangspunkt i de da eksisterende magtkonstellationer, trods sovjetempiriets fald stadig kan sige noget.
Som f.eks.:"Nuomstunder, hvor næsten alle herskende magter, hvadenten de står til højre eller venstre, forlanger konformitet snarere end åbent sind af videnskabsmanden, er det let at forstå, at videnskaben allerede har lidt meget og at yderligere fornedrelse og skuffelse for videnskaen kan ventes i fremtiden." - Og lidt senere:"En religiøs kæmpende organisation vil næsten uundgåeligt sætte stor pris på lydighed, loyalitet og alle de andre hæmmende kræfter, der hindrer den frie forskningsudfoldelse." Og videre:"Videnskaben er en livsanskuelse, der kun kan trives, hvor mennesker har trosfrihed. En tro vi hylder efter ordre udefra, er ikke nogen tro, og et samfund, der er afhængig af en sådan pseudotro, vil i sidste instans ødelægge sig selv gennem den lammelse, som manglen på en sundt udviklet videnskab påtvinger det."
Men indtil da, vil jeg sige, kan den jo udnytte det allerede indvundne bl.a. til destruktiv adfærd uden selv at bidrage med eget kreativt indput. Eneste håb er, at yderligere udspredelse af ideen om det enkelte menneskes værdi vil gøre det umuligt at finde proselytter. Udsigterne ser ikke lyse ud-.

Væk med KL som lønforhandler

10:30 03-09-2007
Læserbrev:
KL væk som lønforhandler
Må det være tilladt at komme med et praktisk forslag i snakken om, hvordan visse grupper får et lønløft: Drop Kommunernes Landsforening og Regionerne som lønforhandlere. Lad finansministeriet, som i forvejen lægger rammerne om den kommunale økonomi, overtager personalet og hele piveøjet fra de kommunale organisationer på lønforhandlingsområdet. Idag spiller ministeriet med som blind makker, giv dem ansvaret i stedet for. Så var der måske en lille chance for at partiernes ønsker om lønløft til visse grupper kunne realiseres.
(Afvist af Politiken, trykt som læserbrev i Information 6.9.2007 med titlen :Væk med KL. Læs en ældre artikel om KL: En bog om Kommunernes Landsforening Og en nyere: Ottos Blog: KL - den femte statsmagt?).
09:24 08-09-2007

Pris og kvalitet

I den ene genbrugsbutik går jeg med tre bøger for 15 kroner, mens jeg i den anden får seks bøger for 12 kroner, altså en daler stykket! Det er bøger som i det antikvariske system ikke koster under 50 kr. stykket, enkelte i hvert fald 100 og en enkelt 150. Det er to forskellige verdner. Værdien af bøgerne for mig er jo noget helt tredje.
En af bøgerne jeg køber hedder ”Student i Århus” og det var jeg engang. Bogen er fra 79 og min tid i Århus er fra 1963 til 1966. Da bogen kom, hørte jeg da om den, men drømte ikke om at kigge i den. Nu synes jeg, den er spændende. Den vækker minder, som det hedder, ganske bogstaveligt. Jeg læste statskundskab uden at komme til ende med det, og fra det studie fortæller både Bettina Helberg og vor dronning. Men de andre som skriver og som ligger før min tid, giver alligevel anledning til erindringer hos mig. Helt klart beskrivelserne af stederne, bygninger, gader, kollegierne, professorer og lærerne i øvrigt. Og så er der et godt stykke af Vagn Steen. Der er ikke meget rosenrødt over den studietid, så man tror dårligt en beretning fra en af hans medstuderende om hans klukkende latter. Hans latter kender jeg godt – fra senere tid, men skildringen af hans studietid er fra en anden vinkel. Handler om hvor svært han har med at komme til rette med det sprog, han vil skrive med. Da Vagn i 1964 dukkede op med sit projekt tidsskriftet ”Digte for en Daler” kunne man jo ikke ane noget om den baggrund. ”Digte for en daler” var et brud med fortidens fims omkring digte. Digte skulle være billige, der skulle være billig adgang til dem, og de skulle kunne komme fra mange vinkler, billeddigte, systemdigte, vrøvledigte, alle vegne fra, hvor ord færdes. Så det som også mødet med Vagn bekræftede var, at der findes en livsglad indgang til ordenes verden.Det kunne lige så godt have været en daler og ikke en femmer, jeg betalte for ”Student i Aarhus”, nu lå den bare i genbrugsbutikken i Nykøbing S. og ikke i Frederiksværk.
Og jeg vil jo gerne have bøgerne billigt. Alligevel er der noget i systemet som stadig forekommer helt vildt og i strid med min opdragelse. Jeg er opdraget med, at er det dyrt, er det en garanti for kvalitet og har svært ved at erkende, at det er bar løgn. Så jeg siger tak til Vagn for belæringen dengang, som jeg nu forstår, kostede ham en del at nå frem til.

se osse Livstegn

Advarsel mod advarselsprogram

Det kan være fornuftigt med en advarsel mod dette og hint på internet. Og helt klart ville det jo være godt, hvis et program kunne klare opgaven.
Jeg har nu et godt eksempel på, at opgaven kan løses slet.
I oplysningerne fra min server om besøg, får jeg dgang til en side sådan her
Advarsel.
Her advares skolebørn mod at besøge min side Aarhus medaljen.
Den er kategoriseret som underholdning, og selvfølgelig vil der være noget underholdning man skal advare skolebørn imod. Er min hjemmeside om en medalje fra Århus med Rådhustårnet på af en sådan art? Det er komplet hysterisk, at anbringe den hjemmeside i en sådan rubrik. Jeg har nu skrevet til foretagendet bag og givet udtryk for mine synspunkter. Det er da at anse for grovkornet bluff, at tage penge for et program der så eklatant tager fejl i sin udpegning af 'farlige' sider.

Lillerøds grønne kile - nu med flere billeder - og andet

Lillerøds grønne kile -nu med flere billeder.
Lillerøds grønne kile

.

Politiken har afsluttet sin konkurrence om bedste 'Dag til Dag'-bidrag. De to bidrag var rigtig gode. Jeg vil påstå, de var mere i rubrikkens ånd end den daglige dosis i lang tid. Så der kan man vel sige at - ægget kan lære hønen.

.

For nu at tale om det helt små: En lille bitte fejl i mit navn har generet et par dage - idet forfatteren til "Røde Erik på langfart" var kommet til at hedde Per-Olaf. Google vil endnu en tid holde fast i det, men i basis skulle det være rettet.
For ikke-Allerødder: Allerød Nyt bragte omtale af min bog i denne uge, hvor man så ved at gå ind på deres hjemmeside Allerød Nyt og opsøge tirsdagsavisen i pdf-format kan læse artiklen på side 47.
Tirsdag bragte Frederiksborg Amts Avis et afsnit fra bogen, nemlig 'Så dansk, så dansk', fordi jeg deri omtaler de nederlandske malere og der i blandt Peter Isaacsz, om hvem der netop er en udstilling på Frederiksborg Slot. Hvis man har abbonnement til deres internet-avis kan den også læses på nettet.