per-olof skriver....

per-olof.dk skriver digte, artikler om politik og kulturhistorie, spaankurve, chief Seattle 21-12-04 21:40:oo

per-olof.dk skriver...

per-olof.dk skriver digte på Internet, og artikler om politik og samfundsforhold.
See per-olof.dk for links to articles in English - poetry, chief Seattle and splint baskets.
Read my Anti Hate Speech.
Se: Nyeste indlæg - klik her.

Mit billede
Navn:
Sted: Lillerød, Denmark

27.7.07

Gør Fingerplan 2007 tilgængelig!

avisudsnit...

Jeg har skrevet en opfording til Allerød Kommune om at gøre Fingerplan 2007 tilgængelig ud fra et lokalt synspunkt. Opfordingen er samtidig videresendt til loaklaviserne og kunne igår læses i Frederiksborg Amts Avis

Etiketter:

26.7.07

Livstegn

Har opdateret 'Livstegn' på adressen

http://per-olof.dk/cdt/livstegn.htm - sortklat©per-olof johansson

Etiketter: ,

25.7.07

At rejse en sag, som enkeltperson eller gruppe -

skib84©per-olof johansson

Når en enkeltperson rejser en sag, afvises den ofte med, at det jo blot er den og den – enkeltes synspunkt.
Hvis en gruppe rejser en sag, spejdes der efter, hvem der står bag, og som har lokket de andre med på galejen.
At veje argumenterne uanset bagmænd, afskrift, enkeltmandsynspunkt eller ej – turde ellers være opgaven.

Etiketter: , ,

24.7.07

Parable upon a parable upon a certain Jesus, his brother Judas and their father.

detail....


Long ago and faraway, there was a man, who had two sons Judas and Jesus. Judas was out-turned and practical with control of money matters, so it was quite naturally, that he, when he grew up, soon was engaged in running the family farm. Jesus could not quite well find his place in the context .....
read Parable upon a parable
upon a certain Jesus, his brother Judas and their father -

Dansk
version med ekstra materiale

Etiketter:

22.7.07

Blå sutsko

Blå overtrækssutsko - nu også på nettet

Man kan se dem over hele byen og inde i skoven. Der hører de ikke hjemme, men som den hvide mand spredte vejbred, hvor han kom i Amerika og planten derfor fik navnet den hvide mands fodspor, kan man følge os rundt omkring med blå sutsko. Af pla-stic. Meget brugte i institutioner, hvor vi ikke ønsker at folk skal slæbe snavs ind. I hast kommer nogen ud af døren igen – og hu-sker måske først de blå sutsko nede på stationen. Eller 50 meter væk. Eller på skovturen. Måske ligger de også bare, hvor de nu ligger, bragt derhen af blæst, kuling, storm! Vi får det aldrig at vide.
Hvor kommer de fra? Da jeg en morgen sidder og lægger ny for-syning ud, prøver jeg i tankerne at følge dem ud i verden før de har nået frem til os: Er det en fabrik i Østeuropa, Indien, Kina eller hvor? Jeg starter med at filosofere over pakningen. Ti sutter er rullet sammen og samlet med en simpel elastik, snoet to gan-ge. Kan dette være gjort maskinelt? Sammenrulningen er meget ens men det er måske alligevel håndarbejde, når elastikken er snoet? Det tænker jeg tit på, til tanken en morgen søger sig lidt længere frem i skoene. Der er jo også en elastik i sutten selv – hvordan kom den der? Jeg sprætter en kasseret sutsko op og kan konstatere, at den er et stykke rektangulært plastic, som er foldet en enkelt gang og svejset i enderne. Elastikken sidder i en fold på toppen, altså må denne foldning til en løbegang været lavet efter anbringelsen af elastikken. Altså må man have et apparat til at spænde skoen ud, sætte elastikken omkring den og klemme løbe-gangen sammen. Jeg beslutter, at det må være en maskine. Sik-kert en som laver en frygtelig larm. Der er mange maskiner ved siden af hinanden. Der bruges mange blå sutsko i den civiliserede verden, vejret er generelt dårligt, vådt er her, og den lave pris indikerer også, at der fabrikeres en uendelighed af dem.
Hvad ønsker du dig til jul? Engang kunne det være Politikens håndbog Hvem Hvad Hvor. Den fortalte med instruktive tegnede forløb, hvordan øl fra byg og gær og humle blev til øl, på sidste tegning så man ølbilen køre af sted. Politikens håndbøger er ikke hvad de var. I dag er større bare bedre, hvor mottoet dengang vist var lille og praktisk. Håndbog var noget man kunne have i hån-den og i sengen. I vore dage forventes vi alle at have en læsepult eller mindst et coffetable. Men jeg ønsker mig en sådan tegning af en sutskos historie, i et format til sengelæsning.

per-olof.dk

Etiketter:

21.7.07

Kirsebær og Bonde-Practica

Kirsebær...skal da plukkes i en spånkurv....
Det er svært at blive optaget af noget, man slet ikke kender. Derfor skaffer man vel ikke et tidsskrift hjem fra biblioteket for bare lige at se....Men på nettet kan man godt bare lige tage et kik og gå videre. Jeg har derfor lavet en pdf-fil af min artikel fra tidsskriftet Nord Nytt nr. 6 1979 om 'Åreladning og Bonde-Practica'. Du finder linket til den på denne sideVejrmand med vejrbog for hvermand

Kirsebærene? Fordi jeg sendte det til DR Vejret med denne tekst, som jo på mandag er yt:
I denne uge holder Kerteminde 'Kirsebærfestival', og så er der endnu en god grund udover Johannes Larsen Museet til at besøge stedet. Kirsebærfestival betyder boder, kunst, musik og Herslev Bryghus' 'Kirsebærøl'.Så er man heller ikke så langt fra Fynshoved, et naturreservat af første karat. Den 15. juli er der givet tilladelse at man kan færdes på tangen, hvor adgang indtil da er forbudt af hensyn til de ynglende fugle.

Etiketter: ,

19.7.07

Ny økonomisk videnskab søges - ti år efter

Tre dele fra Fynshoved
Tænk engang hvor mange ressourcer samfundet har bundet i skatteinddrivelse. Tænk hvis nogen i år 1900 skulle have lavet en utopi om dette samfund. Det ville bestemt ikke vare blevet accepteret som et tåleligt demokrati.

Hvis nogen har prøvet at tænke andre måder at fordele det samfundsmæssige overskud på end ved skatter,- eller andre former for skatter - er de imidlertid blevet latterliggjort. Men hvad er det der er så dejligt ved skatter? Behøver vi skatter?
Det vi behøver er, at det offentlige, lad os kalde det staten, har mulighed for at give de borgere der arbejder for staten, de borgere som er uarbejdsdygtige - mulighed for at overleve.
Det kan ske som nu ved at indkræve skatter og udbetale lønninger og overførselsindkomster.
Men det kunne jo også ske ved at give os papir på, hvor meget vi havde lov til at hente i National-banken. De penge, der udbetales, behøver ikke først at have været på rundtur i samfundet.
Vanskeligheden består i at få en realistisk vurdering af, hvor meget af samfundsproduktionen man kan tillade sig at fordele. Der kunne man jo forestille sig, at de ressourcer der idag anvendes på skat-tefordelingen kunne bruges i en sådan vurderings proces.
Det er fri fantasi. Økonomerne som skal gå for at være videnskabsmænd beskæftiger sig med de eksisterende institutionelle rammer. Og hvor selv de er for vide, har man lavet modeller af dem, hvor alt det der forvirrer og gør billedet grumset er blevet skåret væk. Tilbage bliver modeller med genkendelige træk fra den eksisterende virkelighed.
Man kunne vel ligesågodt have lavet modeller med træk af en ny virkelighed, træk af noget der var værd at arbejde hen i mod? Måske er der også nogle af den slags. Hvis der er, er det sådanne viden-skabsmænd der skal graves frem nu.

(...fra et afvist læserbrev fra 1997. Ønsket ses ikke at være opfyldt her ti år efter!)

Etiketter: , ,

10.7.07

To spånkurve på Frilandsmuseet -

Børnene går på jagt på Frilandsmuseet, med A4 i hånd.





Jeg skrev slet ikke ned, hvor disse spånkurve står på Frilandsmuseet, selvom jeg har mine anelser. Næste gang går jagten ind - hvor var det nu?

Etiketter: , ,