per-olof skriver....

per-olof.dk skriver digte, artikler om politik og kulturhistorie, spaankurve, chief Seattle 21-12-04 21:40:oo

per-olof.dk skriver...

per-olof.dk skriver digte på Internet, og artikler om politik og samfundsforhold.
See per-olof.dk for links to articles in English - poetry, chief Seattle and splint baskets.
Read my Anti Hate Speech.
Se: Nyeste indlæg - klik her.

31.10.06

Om digtet i avisen - tekst fra 1996

Jeg fandt en tekst, som formentlig har stået i PolOnline i 1996, men som jeg synes passer udmærket til mit nye nummer af Splints & co:
Artikel i Splints & co nr. 10

Etiketter:

30.10.06

Daglige digte....igen....igen

Jeg fandt ud af, at digteren Lean Nielsen faktisk har brugt termen 'daglige digte' som en undertitel for 'Undskyld, hvad er klokken?
Daglige digte' i 1994.

Jeg har læst bogen.....
Lean Nielsen....

Etiketter:

29.10.06

Afledende illustrationer......

c tegning per-olof johansson
Reglen er jo, at illustrationer skal være relevante. Vignetter skal sprede teksten, eller udsmykke.
Jeg havde til teksten i forgårs om debatten ville garnere med et par billeder som næppe var relevante, men som øjet kunne hvile på. Måske blev bloggen derved for stor eller hvad ved jeg - der var i hvert fald tekniske vanskeligheder.
Der er naturligvis ikke den samme fornøjelse ved, at billederne står her alene, som hvis de umotiveret kom i teksten. Jeg sætter dem her af bar stædighed og for at se, om bloggen overhovedet vil modtage noget fra mig i dag eller om den har rottet sig sammen med en eller anden avisredaktion.... :-)

Nå, først på dagen just the same - men så til aften slap billederne igennem - nu får de lov til at stå her......


Katten som slipper for at komme i 'Dag til Dag'............

Etiketter:

27.10.06

Kontroltab og aviser - eller: Interaktivitet på skrømt?

Måske kunne nogen ved Internettets fremkomst fantasere sig til et net helt befriet fra al kontrol. Det har vist sig at være en illusion, men det er i dag ikke let at sige, hvor kontrollen ligger. Og man kan ikke nægte, at der er forskellige faser, således at den enkelte vil have kunnet have oplevelsen, at der ingen kontrol var. Og det er nok en oplevelse mange fortsat kan have, uden man kan sige, at der ikke udøves kontrol og at der er muligheder og fare for, at kontrollen udvides.
Fokus i denne debat ligger for tiden på de mange blogs, som er kendetegnet ved letheden, hvormed de etableres og deres mulighed for interaktivitet. Indholdsmæssigt er der en utrolig bredde, således at man dårligt kan tale om dem som en enhed. Tøger Seidenfaden skriver i en opinionartikel 22. 10. ”At skelne mellem skidt og kanel er en kæmpeopgave på nettet, hvor langt de fleste af de mange blogs for eksempel er trivielle eller ligefrem løgnagtige.” Det er et meget illustrativt synspunkt og svarer meget godt til de selv samme kritiserede blogs. Det er en hurtigt nedtastet mening uden mindste form for dokumentation. Den underdanige læser vil tage redaktørens synspunkt for veldokumenteret, mens det, hvis forfatteren var en mere anonym blogger, bare er en mening blandt andre.

Hvis man ikke interesserer sig for hundehold er en blog om min egen lille puddel måske at opfatte som triviel, men det er jo ikke sikkert andre hundeholdere har samme synspunkt. Når man ikke er synderlig interesseret i sport eller motor eller boligstof, forekommer avisens mængde af sider om disse emner også ganske trivielle. Avisen har en begrænsende redaktion, og slige begrænsninger rummer blogverdenen ikke. Faktisk var sport jo noget aviserne skulle opdage var godt stof. Men i blogverdenen bestemmer jeg selv, hvad jeg vil opfatte som det gode stof. Når bloggerne ellers holder sig indenfor visse anstændighedsgrænser, så kan der ganske rigtigt også blive plads til en hel del løgne, men adskiller sig jo ikke dermed for megen anden menneskelig aktivitet. Her siger så TS: ”Her kan og skal vi [avisen] skabe overblik - ikke som begrænsende smagsdommere, men ved at understøtte, formidle og kvalificere alle de nye søgemetoder, der hele tiden udvikles for at kunne håndtere og orientere sig i en eksponentielt voksende datamængde derude.” Det er et godt program, som man kan tro på eller lade være. Erfaringen har dog vist, at Politiken har ikke sjældent måtte bakke ud, når det kom til stykket. Derfor kan man jo ikke afvise, at man næste gang formår at matche situationen.

Jeg tænker her på, at Politiken med først konferencesystemet PolOnline fik sat en interaktivitet på skinner, som man ikke vovede at lade køre videre. Siden etableredes en platform for debatter, som heller ikke var til redaktionens tilfredshed, selvom den blev flittigt brugt af læserne. Det er som om, at når der åbnes for interaktivitet, bliver avisens karakter af overdommer angrebet, hvorefter man kryber tilbage i musehullet.
Måske var det værd at gå tilbage til nutiden og se, hvad der foregår i debatleddet, i stedet for at dyrke ideelle fremtidsscenarier, man alligevel ikke kan leve op til.
Politiken offentliggør oversigter over, hvor mange kommentarer og læserbreve, de modtager og fortæller hvilke emner, som i sær er omfattet af den store post.

Og enhver læser kan jo konstatere, at der bringes meget, mere end de fleste af os kan overkomme at kapere. Og alligevel: Som jævnlig indsender og dermed ofte blandt de vragede, kan man ikke lade være med at overveje, hvad der mon bliver af alt det vragede. Er det helt uden spor, trods den manglende offentliggørelse, offentliggøres det andre steder, skaber det bitterhed mod avisen etc. etc.
I gamle dage var det ikke usædvanligt ved et indlæg at se tilføjelsen ”nægtet optagelse” i den og den anden publikation. Man kan nu og da konstatere, at der er skribenter som ikke overholder kravet om, at indlæg kun er sendt til den avis, som trykker indlægget – for vi der læser flere aviser møder indlægget flere steder.
Men som regel vil læseren ikke kunne ane noget om indlæggets skæbne inden det rammer den platform, hvor han/hun læser det.


Jeg har ikke hørt om hjemmesider eller blogs for refuserede indlæg. Læsere af min blog vil se, at jeg selv tit anfører hvis indlægget er blevet trykt eller ikke trykt og hvor det har været henne, men jeg har ikke indtryk af, at dette er almindelig praksis. Ikke alle indlæg er egnede til at blive trykt i en anden avis og kan dog godt være meningsfuldt at bringe på nettet. Redaktionen har afvist indlægget, hvilket sommetider faktisk selv at indsender kan opfattes som meningsfuldt, når andre får mulighed for at fremsætte lignende synspunkter. Men man kan også opleve, at der er debatter som redaktionen ikke ønsker at tage op, fordi de ikke mener tilstrækkeligt mange læsere vil interesse sig for emnet. I vore dage argumenteres der sjældent i afslag, der kunne man før i tiden komme til at sige afslørende ting om udvælgelseskriterierne. Mit bedste eksempel er, at jeg godt kunne få placeret en kronik i Politiken om, at jeg var bange for hunde, men aldrig om Kommunernes Landsforening, et emne som var alt for kedeligt til kronikken!
Jeg tror, at det avisen stræber efter er netop at være overdommer uden at dette skal komme alt for tydeligt frem, man ønsker kontrol. Hvis der virkelig skal ske et nybrud, så er det ved at få gjort op med den rolle og finde en ny, mindre fordomsfuld position. Slip frygten for kontroltabet!

c poj

Indlægget nægtet optagelse i Politiken - så vidt jeg forstår det, er mit synspunkt allerede blevet dækket ind - det er nu noget jeg ikke har opdaget.



30-01-2007: Ser at indlægget er bakket op i en anden blog:cititzen journalism

Etiketter:

23.10.06

Daglige digte i avisen


Jeg skrev et kronikforslag til Politiken om daglige digte i avisen. De takkede nej, men jeg har selvfølgelig anbragt den som nyt nr. af digttidsskriftet Splints & Co. På adressen


Daglige digte

Og så bare et billede med hvad der har været daglige blomster i lang tid.
Og dette digt dukker op fra min samling: Rædsel sammen med fryd:
TROPÆOLUM MAJUS

Det er et maleri, halvt naturalistisk fra fyrrerne: Duften af den orange landløber indhyller mig i fortiden. En sommerfugl på en tagetes er et længe ventet kys. Bilernes sataniske følge af larm, og osen, bedøver mig. Tordenen lægger en altfor tung dyne hen over et sensommerlandskab. Sådan ser jeg ud: På engen, som er et grønt hul mellem lave fabrikker mellem boligblokke, (vi mangler boliger). Her sidder nogle høje børn i læ af deres cykler og en grøft, deres drager snor sig som serpentiner om varmeværkets skorsten. Det er drager, fugle og eksotiske masker, en rovfugl går i buer og sving tæt ved fjerne skyer - er pludselig nede tæt ved et tag, i et dyk som et fly på et billede i avisen for længe siden. Duft af den orange landløber indhyller mig. Jeg flytter mig ikke. En finger rører et knækket blad:

den finger rører min kind.
Før jeg er blevet ked eller glad,
ånder jeg blomsterduften ind - .

Etiketter:

20.10.06

Episode i toget

Det ville historien hedde hos Storm P: Episode i toget. Den foregår i toget – nordpå. En tigger kommer ind – her slutter Storm P – for hun går ikke i hullede sko og lappet tøj og er for resten altså af hunkøn – og for resten køn – køn pige med en seddel hun vil vise rundt. Hele kupeen bedømmer hende åbenbart til at være en af de i TV nys omtalte tiggerturister fra Rumænien – eller også bedømmes hun alene på sit velholdte tøj og renvaskede udseende. I TV havde en journalist uden større held forsøgt sig med skjult kamera . Måske var dette et lignende forsøg? Hun får ikke en jante.
Så er der kontrol, to mand høj visiterer os og den unge mand ved siden af mig viser sit kort frem. Kontrollen vil også se ID. Kortet var OK hvis han havde været i uniform, lyder det – ”men du ved godt, at i civil, skal du også vise ID.” Det har han godt nok aldrig været ude for før, bedyrer han, men kontrollen er no mercy. ”Hør nu godt efter” siger han. Du får et valg – enten ti stærke her på gulvet eller du betaler bøden på 600 kroner!” Soldaten, for det er han jo, er et stort spørgsmålstegn, men forslaget gælder altså ti armbøjninger i mellemgangen – eller bøden. ”Gør plads for manden” – og der ligger så soldaten og tager ti armbøjninger i hurtig rækkefølge så let som ingenting. ”Du har bestået prøven” siger kontrolløren, mens makkeren er ved at dø af grin ” – gammel sergent” siger han og de går videre – fulgt af kupeens klapsalver. ”Godt at se, at der kan udvises konduite i DSB,” siger en velklædt herre. Der blev lidt snak om, hvorvidt reglerne virkelig var så vanvittige, der var jo foto på kortet. Stort set er dog humøret større end forargelsen. Som vi havde det med Storm P engang. Vi forventer alle, det er skjult kamera. Alle gik vi videre med en god historie at fortælle til hver der gider lytte med.
per-olof.dk


********************

Sendt som bidrag til Politikens genopstandne 'Dag til Dag' rubrik. Den måde bidrag bruges på er så ved at citere. Her kan man så se, hvad der citeres fra (20.10.06).

Etiketter:

3.10.06

Forsvar for havekultur


Forsvar for havekultur,
under titlen 'Historiske haver'
Trykt i Berlingske Tidende 1. okt. 2006 (sidste sætning blev der ikke plads til.)

De er en vældig interesse for haver i disse år. Det vælter frem med bøger, der er havemagasiner i TV, der er artikler i alle trykte medier. Landet køres tyndt af busser for at besøge de åbne haver, og det gælder ikke kun slotsanlæg.
Netop i år er der udkommet en bog på Nationalmuseets forlag om Frilandsmuseets haver, der fortæller konkrete historier om 23 haver, omstændighederne ved deres tilkomst og hvad man kan finde i dem. En meget tiltalende lille tryksag, spækket med oplysninger og samtidig fuld af inspirerende fotos.
Intet turde vel være mere naturligt end at Frilandsmuseet tager vare på også denne side af bonde- og landsbykulturen, selvom hovedformålet er bygningshistorien. Ikke desto mindre var det ikke helt indlysende fra første færd, og den vægt, der er blevet lagt på denne side af museets opgaver, har været højst svingende.
I 1970’erne anede man et opsving ved museumsinspektør Erik Jensen, men haver er jo noget som kræver pleje og i prioriteringsrækkefølgen skete det alt for tit at haverne røg til bunds. Fra 1990 skete noget positivt, med hjælp fra interesserede privatpersoner. Hvis jeg ikke husker meget fejl, var det Mette Skougaard som stod for dette initiativ. Der blev fundet mulighed for støtte til en projektopstart, men da tre år var gået var der ikke flere penge, og de frivillige måtte sendes hjem og et nyt forfald fandt sted. I de senere år har man igen fundet midler somewhere og med Else Michelsen som museets tovholder blev der (igen) dannet lav af frivillige til at hjælpe til med et udvalgt antal haver. Nu er vi imidlertid i sparetider og man siger af den årsag farvel til Else Michelsen. I selv samme år man udsender hendes fremragende lille bog. Set med forhistorien in mente kan man ikke andet end finde hendes lovprisning af Frilandsmuseets haver for overdreven – det er en lovprisning af, hvad disse haver kunne være og kunne repræsentere, hvis der ofredes de tilstrækkelige midler dertil.
Løsningen kunne være, at der blev oprettet en selvstændig afdeling under Frilandsmuseet f.eks. med navnet ’Havehistorisk Museum’, der tildeltes egne midler så opgaven ikke igen og igen kunne prioriteres væk. Lad der gerne indgå sponsormidler i overvejelserne. Den oplagte leder kunne derefter anmodes om at vende tilbage til museet.

Billedet: Humlestænger i Lundagergårdens område.

Link Frilandsmuseets haver

Etiketter: ,

1.10.06

Splints & Co.



I god tid til BogForum 2006 har jeg lavet en udgave af Splints & Co, som lægger op til den oplæsning, Benny Pedersen og Bjarne Gaardsvoll og jeg selv skal optræde med på Foreningen for Danske Kulturtidsskrifters stand: Fredag den 17. november kl. 15 og søndag 19. november kl. 15, denne dag også med Marianne Kristensen. Indgang til Splints & Co 9/ 2006 .

I Berlingske Tidende i dag kan man læse et indlæg af mig om Frilandsmuseets haver. De har det ikke for godt og fortjener bedre.

Politiken har født med et nyt udseende. Der var ikke kræfter, til at få den nye version af rubrikken 'Dag til dag' med - den kommer imorgen. Mit gæt er, at den indeholder et 'Dagens digt'. Det får vi jo snart at se.

Etiketter: