per-olof skriver....

per-olof.dk skriver digte, artikler om politik og kulturhistorie, spaankurve, chief Seattle 21-12-04 21:40:oo

per-olof.dk skriver...

per-olof.dk skriver digte på Internet, og artikler om politik og samfundsforhold.
See per-olof.dk for links to articles in English - poetry, chief Seattle and splint baskets.
Read my Anti Hate Speech.
Se: Nyeste indlæg - klik her.

Mit billede
Navn:
Sted: Lillerød, Denmark

11.4.17

Historien om et digt

Jeg læser digtet:
. . . Vi er i 60'erne, og jeg udtænkte en digtsamling. Først noterede jeg over længere tid for mig betydningsfulde ord, ord som jeg kunne mærke udløste en kædereaktion af billeder i mig. Siden gav jeg mig til at digte ud fra de ord. Meget forskelligartede digte, vil jeg mene, der kom ud af det. Titlen skiftede men endte på 'Digte dagen efter'. Dagens digt var affødt af en erindring om min farmor. Hun havde høns og et hønsehus, og jeg var meget fascineret af glasæggenen. Samlingen var nok rundt hos nogle forlag uden at vinde gehør. I 80'erne skrev jeg freelance til vores ene lokalavis, Allerødposten om alt muligt, mest lokalhistorie. Men jeg begyndte at vælge et digt fra den samling til hver uge – kaldet 'Dagen efter'. 26 digte nåede jeg, inden avisen gik ind. I begyndelsen af 90'erne gav jeg mig til at illustrere digtene, hvor et udklip fra avisen med teksten var udgangspunktet. 12 nåede jeg, inden jeg holdt op med den fase. I 2011 udgav jeg så et udvalg af digtene med samt de illustrerede i et oplag på 100 eksemplarer. Tænkt til at formidles ved udstillingen af illusrtrationerne en eller anden dag – som ikke har indfundet sig endnu. Men de illustrerede digte er da sat på facebook. Flere af dem genbrugt på Instagram. I dag besluttede jeg mig så for at indlæse digtet 'Et glasæg i en barnehånd':
....
Et glasæg i en barnehånd.
Et øje som er blindet, sneet til,
og varmt endnu af redens ånd,
der narret lagde eet æg til.

...
Og barnet leger med en form
det kender, gud ved hvorfra,
tegner mange gange på ruden en orm,
der bider sig i halen, forfra og forfra.

....
Nemlig indlæse via mobilen. Her har jeg også et videoprogram, hvor jeg hentede billeder fra mobilen til en lille diasserie til at ledsage digtet og tilføjede lydoptagelsen. Videoen blev lagt på Instagram og på facebook. Men hvad med den, er ikke er på nogle af de to platforme? Altså måtte videoen også på , hvor jeg har flere andre digte med oplæsning. Digtet har også været selvstændigt på facebook for ikke så længe siden, uden jeg lige kan genfinde tråden. Jeg modtog nemlig ros for indholdet, men kritik af formen. Man skal selvfølgelig lytte til kritik, men kunne nu ikke genkende mit digt i den forbedrede udgave.

Opslag i Digte Dagen efter 2011