per-olof skriver....

per-olof.dk skriver digte, artikler om politik og kulturhistorie, spaankurve, chief Seattle 21-12-04 21:40:oo

per-olof.dk skriver...

per-olof.dk skriver digte på Internet, og artikler om politik og samfundsforhold.
See per-olof.dk for links to articles in English - poetry, chief Seattle and splint baskets.
Read my Anti Hate Speech.
Se: Nyeste indlæg - klik her.

21.6.06

Lille pip - beskåret

Du kender sikkert StormP's flue: Manden der bliver spurgt om verdenssituationen og svarer, at han har fået en flue i øjet!

Hvis den slags småting har din interesse, så hør her:

Læserbrev sendt til Politiken efter jeg havde læst redaktørens besked om, at rubrikken Dag til Dag kommer igen:


Et lille pip
Per-Olof Johansson
Allerød

Her er hvad jeg lige nu mener om verdenssituationen: Os der af ren skriveglæde leverede stof til ’Dag til Dag’ blev først smidt ud uden formaliteter – og med en halvhjertet undskyldning (til læserne!) inviteres vi nu til at komme tilbage - efter sommerferien, når prokrustessengen er gjort klar. Der er åbenbart ingen ende på nedvurderingen. Selv om man ønsker at delagtiggøre andre i en oplevelse med vipstjert, er der måske grænser for, hvor meget man kan acceptere at blive trådt på.

Det er i dag 21.6.06 blevet trykt i denne version, en version jeg ikke selv ville have godkendt:

Et lille pip

Per-Olof Johansson
Allerød

Os der af ren skriveglæde leverede stof til ’Dag til Dag’ blev først smidt ud uden formaliteter – og med en halvhjertet undskyldning (til læserne!) inviteres vi nu til at komme tilbage - efter sommerferien, når prokrustessengen er gjort klar. Selv om man ønsker at delagtiggøre andre i en oplevelse med vipstjert, er der måske grænser for, hvor meget man kan acceptere at blive trådt på.


..............

For mig selv understreger det naturligvis indholdet i mit læserbrev. Når redaktionen af 4 sætninger fjerner de 2, er det selvfølgelig fordi de mener, de er overflødige. Derfor fjernede de også rubrikken Dag til Dag - den var overflødig. Nu gør de tilsyneladende afbigt - uden dog at sætte uret igang straks. Anken mod 'Dag til Dag' har også i undskyldningen været, et den lejlighedsvis var svagt redigeret. Det skal nok forstås som at folk har fået trykt indlæggene, som de var fremsendt. Ikke altid, skal jeg huske at sige, men kun en enkelt gang med helt omkalfatrerende resultat. Ellers kunne det være sådan noget som, at jeg havde skrevet at "farmor sad" og i avisen stod hun så pludselig op! Men hun sad vitterlig ned, når hun kværnede sennep med kanonkuglen!

Etiketter: ,

17.6.06

Dag til Dag genopstår en dag

I dag, lørdag den 17. juni meddeler Politiken så, at rubrikken 'Dag til Dag' vil genopstå efter ferien - på grund af de mange læserprotester.
I hvilken form er endnu ukendt. Så vidt så godt.

Etiketter:

13.6.06

Haiku Danmark og Dag til Dag

Haiku Danmark

Haiku Danmark er månedens tema katte.Der er ligesom mere magi i katte end f.eks. hunde, så det skal nok udvikle sig. Ole har været så venlig at tage nogle stykker af mig med, skønt jeg insisterer på at kalde dem hejkurve - for det ved jeg hvad er.

Dag til Dag

Siden Politiken for snart 14 dage siden afskaffede 'Dag til Dag' rubrikken er det væltet ind med læserbreve, som protesterer. Om ikke andet er det bagud opmuntrende, for de slag man allerede har slået der. Redaktionen har hidtil overhovedet ikke svaret eller kommenteret et eneste indlæg.
Jeg har svært ved at forestille mig, at man bare kan begynde igen, hvor man slap, ligesom det er svært at genoptage en afbrudt fest. Der må, hvis man vil tage protesterne alvorligt, nye boller på suppen.Dag til Dag har jo heller ikke set ens ud gennem de mange, mange år, den har eksisteret. Man må evne både at bevare det gamle - og skabe nyt, det er fordringen

til fremtiden.

Etiketter:

3.6.06

Nekrolog over rubrikken 'Dag til Dag'

God pinse siger vi - så er det ærgerligt at gå lidt sur ind til pinsen. Men da jeg i Politiken læste, at man pr. 2. juni 2006 har nedlagt rubrikken 'Dag til Dag', blev jeg da både sur og ærgerlig. Som man nu kan blive, når man både har kunnet lide at læse rubrikken og at skrive i den. Mange læsere har i årenens løb bidraget og de er nu kastet på porten uden mindste tak for bidragene. Tvært i mod - ved afskaffelsen får de at vide, at deres bidrag har været overflødigt! En rubrik med det navn har eksisteret i Politiken siden 1890, så det er en lang tradition man giver en god dag, uden at give den en sidste hilsen med på vejen. Man kan i Politkens historie set indefra, bind 1 (1983) læse, at det var Politikens ældste faste rubrik. En nekrolog havde vel passet til siden. Begrundelsen for afskaffelsen er, at det skulle give plads til yderligere navnestof. Så vidt jeg husker var man tæt på at afskaffe rubrikken i forbindelse med indførelsen af 'læsernes redaktør' som fik dens plads på ledersiden, hvor 'Dag til Dag' havde huseret siden begyndelsen af 1900-tallet. Mange protesterede over flytningen, det var de første måneder af 2001. Den enspaltede version virkede som en nedvurdering.
Rubrikkens storhedstid er nok perioden med Axel Nygaards daglige tegninger med tekst inspireret af Hans Hartvig Seedorf Pedersens kone. Skønt vel inhabil i egenskab af deltager her i sidste runde, synes jeg den ikke har været den dårligste. Især da man gik fra den enkelte, smalle spalte til nærmest tospaltet bredde. Jørgen Saabyes tegning har hver dag været et plus og et startpunkt i avisen for mange læsere.
Siden min start i rubrikken dec. 2002 er det blevet til 72 bidrag. Programmet har for mig været at indfange den oplysende oplevelse. Når man kan have en tendens til at brede sig, er det sjovt at finde en kort form som trods kortheden dog kan rumme det man ønsker at få sagt.
Meninger er i højsædet, også gerne meninger uden hold hverken i oplevelser eller fakta. Her har bidragene i 'Dag til Dag' givet plads til en anden vinkel på tilværelsen, en anden atmosfære. Meget forskellige vinkler, nu og da også den lidt tutte-nuttede, men vel også den egentlig ganske menneskelig? Mange læserhenvendelser har ladet ane, at rubrikken blev bredt læst.
Måske bliver der nu plads til en længere fødselsdagsartikel mere. Denne udvidelse i al ære, synes det virkelige nybrud at være farve på fødselsdagstallene.
Man kan håbe, at redaktionen besinder sig, siger tak til Gerd Salmark for hendes redigering af spalten og lader den genopstå for pladsen er der, når viljen er der.

Per-Olof Johansson
Eftertryk tilladt med angivelse af kilde.
Axel Nygaard side
***********************************************
Jeg havde tre-fire tekster liggende på redaktionen, da der blev blæst retræte og en enkelt klar herhjemme. Måske finder de frem ad andre kanaler, ellers kommer de her.

I dag kan det synes relevant at bringe denne lille minderune over en anden bidragyder til rubrikken.


Åndeligt brusebad



Uden at udvikle sig til de store venskaber, giver årelange bekendtskaber i det lille samfund sig udtryk i noget der til sidst ligner. Og pludselig dør folk så, uden at give en besked. Jo vist bagefter en dødsannonce, som man måske/måske ikke ser. Uforvarende spørger man et familiemedlem om vedkommendes helbred – nej han er død.
Vi mødtes til sæsonens kammerkoncerter. De kom med toget, og så bilede de sammen med os retur. Så fik koncerten en overhaling, men også andre emner kom på tapetet, politik eller krydsende bekendtskaber, det kunne ende med at farvellet trak ud med et glas hvidvin fra tappehanen.
Da pensionistalderen indhentede dem, var det til de gratis koncerter, vi mødtes og så gik der langt mellem snakkene og pludselig er han alene. Vi får en snak i byen, humøret kommer tilbage, han forarges ikke over den bare mode, nyder den uskrømtet, ”se nu der” siger han og udpeger en vuggende bagdel. Vitserne fyger om ørene på en. Det går op for mig, at han i mange år har været leverandør til ’Dag til Dag’ med især sproglige finurligheder. Og det er da også med sådanne vitser på læben, han tager samtalen op. Nu er også han død. Et sted i papirstablerne ligger et par hilsener fra ham, som jeg håber en dag at gense. Når en tekst ikke nød fremme i ’Dag til Dag’, syntes han, jeg var et godt alternativ. Hvilket naturligvis gav anledning til ny snak.
Stadig er det sådan, at en bestemt vellykket koncert kan få os til at mindes ham. Det er vel ordene i sig selv, men også erindringen om den buldrende begejstring over en aften med Michaela Fukacova. Han spillede jo selv cello engang, så han vidste, hvad han talte om, da han kaldte det vi havde været igennem den aften med hende for ”et åndeligt brusebad”. En god vending at vende tilbage til som et anvendeligt kvalitetsstempel.

per-olof.dk

Etiketter: