per-olof skriver....

per-olof.dk skriver digte, artikler om politik og kulturhistorie, spaankurve, chief Seattle 21-12-04 21:40:oo

per-olof.dk skriver...

per-olof.dk skriver digte på Internet, og artikler om politik og samfundsforhold.
See per-olof.dk for links to articles in English - poetry, chief Seattle and splint baskets.
Read my Anti Hate Speech.
Se: Nyeste indlæg - klik her.

27.6.05

Bonde-Practica er en vejrbog

En bog om vejrvarsler af Jesper Theilgaard gav mig lyst til at skrive om den, set i lyset af den gamle "Bonde-Practica eller Veyrbog". Internet er god på den måde, at her kunne jeg sætte de henvisninger på, som ingen redaktion ville have accepteret. Her er plads til det, take IT or leave IT.
At jeg ikke har skrevet noget særligt om Bonde-Practica på www før kan undre mig selv - men det er nok fordi et større udgivelsesprojekt har været udervejrs og så måtte internet vente på det. Nu ligger det der i maskinskrift og skal skannes en dag med god tid...
Vejrmand med vejrbog for hvermand

Etiketter: ,

25.6.05

Disciplin i folkeskolen

Frederiksborg Amts Avis 18.06.2005
Allerød Nyt 21.6.2005


Måske tegnes vores billede af den generelle tilstand alt for ofte af enkeltepisoder og undtagelser. Debatten om den manglende disciplin i folkeskolen blandt nutidens børn kan være et eksempel. Det var i hvert fald en tanke jeg fik ved at deltage i Allerød SFO'erne fejring af 200 året for H.C.Andersens fødsel. Her var 1200 børn fra børnehaveklasse til og med tredje klassetrin samlet på et begrænset område, og de 3-4 timer forløb - måske ikke stille, men i hvert fald fredeligt. Der var arrangeret teater, der var en mængde boder, der var uddeling af frugt, saft og kage. Hver SFO havde egen farve t-shirt og så bevægede børnene sig ellers frit mellem aktiviteterne, hvor man ofte måtte stå i lange køer for at komme til. Ikke noget med at hold blev ført rundt i stramme tøjler af pædagoger og medhjælpere, såvidt jeg kunne overskue det foregik alt uden nogen som helst kommanderen. Dét her, tænkte jeg, det er da disciplin - selvdisciplin. Et generelt billede af at disse børn ikke har noget problem med disciplinen, lad så debatternes enkeltepisoder være nok så sande.


*************

Nej, jeg vidste ikke Undervisningsministeren var ved at sætte denne båd i søren, men mit indlæg kom da meget apropos, må man sige :-)

Undervisningsministeren nedsætter udvalg om disciplin i folkeskolen

Etiketter:

14.6.05

Tiderne skifter - eller gør de?

I en udsendelse i radioens P1 om okapien - dette mærkværdige dyr, som først kom til verdens kendskab i ens egen levetid, som en åbenbaring fra fortiden - fortæller en ekspert, at dens liv stadig er fuldt af gåder og om hvordan den følges og hvordan den seneste opdagelse er, hvilken stor betydning den har for det økologiske kredsløb i junglen, hvor den lever: Dens lort er en vigtig frøspreder. Her får man så et glimt af naturens logik og ser for sig, at mennesket indgår i den selvsamme, selvom vi til daglig ikke tror det. Vi lever som om vi har løsrevet os fra den logik, hvori alt andet i verden indgår. Hvad der foregår i menneskeverdenen er som besluttet af mennesker, ikke om det er godt eller dårligt og ikke at vi ved hvor det fører menneskeheden hen, men resultatet vil fremkomme som resultant af menneskers frie beslutninger. Hvordan kan vi dog tro at der ikke er en udviklingslogik i det mennesket foretager sig? Logikken ser ikke ud til at være økologisk, men da det åbenbart er med bevidstheden vi afviger fra den øvrige verden kan målet jo være et andet.
Det er det mål alle religioner gennem tiderne har beskæftiget sig med, og gamle tænkere kan synes at være helt up to date i denne debat, helt uanset alverdens fysiske opdagelser fra atomer, celler og big bang. I Lin Yutangs bog : Fra hedning til kristen, dansk udgave 1960 forundres jeg over de mange relevante citater han viderebringer fra kinesiske filosoffer. Disse gamle kinesere når ud, hinsides big bang. Universet er uendeligt stort javel, men den bag de syv slør skjulte bevidsthed endnu større og nærmest uudforsket. Mester Chuang-tse: "Tingene lever og dør og ændrer skikkelse, uden at kende den rod, hvorfra de stammer." Trods alle såkaldte opdagelser er det vel stadig sandt, selvom mange antager det er uden betydning. Skønt sagt omkring 300 f.kr. er det stadig dækkende for den menneskelig bevidsthed.

Etiketter: