Anskuelsestavler

Her kan man bladre i artikel om anskuelsestavler..

Open publication - Free publishing - More folklore

For at se samtlige i issuu.com klik her

OCTOBER

I anledning af månedsskiftet - denne repition fra Politikens 'Dag til Dag' 30.9.2003, kan også læses i bogen 'Røde Erik på langfart'.
Resume af min beskæftigelse med bogen Bonde-Practica kan nu hentes på: Fra videnskab til overtro som titlen kunne være.....

Dagens navn

Hver dag læser vi her i rubrikken "dagens navn" - en historisk beretning i miniformat. Engang var navnet dog ikke historielæsning, men led i den kristne kultus - forsøget på at spinde hele livet ind i kristen sammenhæng.
Før kristendommen var kalendervæsenet knyttet til den hedenske opfattelse af verden både i nord og syd, og dette krævede så et effektivt modarbejde! En hel videnskab at udrede.
Ingen kan jo huske navnelængden, derfor må den gentages i 'Dag til Dag' år efter år. Da den repræsenterede årets gang for læg og lærd var det anderledes. Man brugte dagens navn og ikke dato. Det affødte et behjertet forsøg på at sætte helgennavnene ind i en huskeremse - i sin oprindelse vel af hensyn til kirkens folk. Den kaldtes 'Cisio janus', da det var de første stavelser på latin i remsen. Hver stavelse angav en dag, hele remsen var altså på 365 stavelser. På hexametre! Efter reformationen blev den oversat til tysk, rene vrøvlevers, for at hjælpe på hukommelsen. Nu et vers for hver måned, så snedigt opbygget, at der var så mange ord, som der var dage i måneden. Og helgendagens dato er netop navnets plads i ordrækken. Var Franz 4. ord i verset, var det hans dag den fjerde i måneden. Teksten blev o. 1530 oversat fra tysk til dansk af stadsskriveren Bentt Jensen i Malmø.
Den overlevede i et par århundreder i folkeskriftet Bonde-Practica, og er nu ganske død og kun et sært kuriosum. Døm selv, her er oktober måned, som i Bonde-Practica hedder "Sædemaanet":
"Saa kom da Franz med [Sankt] Brigitta fin / Dionysius kalder hiem til sin, / Calixtum med Gallas og Lucas Evangelist ,/haver Elleve tusende Jomfruer til Giest, /Det fortryder Simon og Juda mest."
per-olof.dk

Franz [4.10.], Brigitta [7.10], Dionysius [9.10.], Calixtum [14.10.], Gallas [16.10.], Lucas Evangelist [18.10.], elleve tusende Jomfruer [21.10.], Simon og Juda [28.10.]

Den overtroiske Linné

Så er det i dag det er 300 år siden Linné blev født.
Så er det måske i dag man skal læse om en anden Linné end videnskabsmanden - nemlig om den overtroiske! Han indgår i min artikel Guds straf og slægtstræet

Kan man tænke sig noget mere differentieret end 'bloggere', folk der anvender denne særlige lette adgang til at sætte noget på internet? Alligevel er der en type der rager op i omtaler. Nemlig den intime private dagbog. Fantastisk at nogen har det overblik, at man kan sige, hvad der rager op.

Finsk medalje Benignitatis humanae Finlandia memor

Når man har så meget på nettet, som jeg, bliver man også spurgt om meget. Ikke altid noget man har forstand på, men bare fordi man har strejfet et emne, som måske ikke andre har berørt.I 1985, før Internettet, skrev jeg en artikel til ASK om Finnebørn. Artiklens titel blev teksten på den finske mindemedalje. Denne overskrift står på nettet, og når nogen står med den medalje i hånden og ikke kan relatere den til noget, ja så sker det, at de på Internettet støder ind i min artikeloverskrift og vil vide noget om den medalje. Faktisk står der en hel del på nettet, som man finder, hvis man søger på finnebørn. Men når jeg nu har skrevet et svar på en sådan forespørgsel, kan jeg jo lige så godt anbringe den i min blog, parat til den næste spørger. Så her kommer svaret.

Kære xx!
Medaljen blev af Finland som tak skænket til finnebørnenes plejeforældre.
Der fulgte et dokument med. Hvis din morfar var samler har dette dokument ikke nødvendigvis fulgt medaljen.
Forsiden af medaljen er afbildet og så står der i dette tilfælde :
Hr. Arvid Johansen [skulle være Johansson! Sic!] og Frue
Har förlänats medaljen
Benignitatis humanae Finlandia memor
Såsom bevis på erkänsla för uppoffrande arbete för de nödlidande i Finland åren 1941- 1946.
Helsingfors, december 1946
Republikkens president
J.H. Paasikivi
Socialminister Matti Janhunen

Den latinske tekst på medaljen kan oversættes: Til erindring om humanitær hjælp til Finland.
Jeg har i et tidsskrift 'ASK/3-1985 – Tidsskrift for Dansk Folkekultur' skrevet om det finnebarn, som vi havde i familien og i den forbindelse gengivet dokumentet.
Medaljen er udført af den finske billedhugger Gerda Qvist f. 1883 – d. 1957.
Auktionsværdien synes pt at ligge på under 200 kr.
I København findes en mindesten som på for- og bagside gengiver medaljen i stort format ( 30 centimeter diameter)
http://www.finnebarn.dk/Historie/Mindesten/MindestenHistorie.htm


Om finnebørnenes historie kan du læse på hjemmesiden http://www.finnebarn.dk/index.htm

Og sådan ser den altså ud, for og bag




PS 6. oktober 2007:
ASK
TIDSSKRIFT FOR DANSK FOLKEKULTUR

- udgav som sit nr.3 i 1985 et temahefte om det finske folkeepos Kalevala i anledning af fejringen af, at det var 150 år siden det første gang blev publiceret. En af artiklerne omhandlede den medalje, som plejeforældre til finnebørn fik af den finske stat. Om denne medalje har jeg skrevet lidt i min blog, og da jeg har observeret, at dette er et emne mange standser ved eller søger på, kunne denne artikel måske interessere de pågældende. ASK 3/1985

De fire temperamenter

I anledning af Sjællands Symfoniorkesters opførelse af Carl Nielsens symfoni nr. 2: De fire temperamenter, 11.12.1992 på Kulsvierskolen i Hillerød skrev jeg en artikel om, hvad man skal forstå ved de fire temperamenter. Artiklen blev trykt som kronik i Frederiksborg Amts Avis 7.12.1992. Det var et halvt år før jeg begyndte mit computerliv. I dag indså jeg, at min
scanner kan skanne et gammelt manuskript i redigerbar form, så da jeg syntes den gamle artikel fortjente at komme på nettet, var det kanp så besværligt, som jeg forestillede mig.
http://www.per-olof.dk/4temp.htm

Bonde-Practica er en vejrbog

En bog om vejrvarsler af Jesper Theilgaard gav mig lyst til at skrive om den, set i lyset af den gamle "Bonde-Practica eller Veyrbog". Internet er god på den måde, at her kunne jeg sætte de henvisninger på, som ingen redaktion ville have accepteret. Her er plads til det, take IT or leave IT.
At jeg ikke har skrevet noget særligt om Bonde-Practica på www før kan undre mig selv - men det er nok fordi et større udgivelsesprojekt har været udervejrs og så måtte internet vente på det. Nu ligger det der i maskinskrift og skal skannes en dag med god tid...
Vejrmand med vejrbog for hvermand