Ny økonomisk videnskab søges - ti år efter

Tænk engang hvor mange ressourcer samfundet har bundet i skatteinddrivelse. Tænk hvis nogen i år 1900 skulle have lavet en utopi om dette samfund. Det ville bestemt ikke vare blevet accepteret som et tåleligt demokrati.

Hvis nogen har prøvet at tænke andre måder at fordele det samfundsmæssige overskud på end ved skatter,- eller andre former for skatter - er de imidlertid blevet latterliggjort. Men hvad er det der er så dejligt ved skatter? Behøver vi skatter?
Det vi behøver er, at det offentlige, lad os kalde det staten, har mulighed for at give de borgere der arbejder for staten, de borgere som er uarbejdsdygtige - mulighed for at overleve.
Det kan ske som nu ved at indkræve skatter og udbetale lønninger og overførselsindkomster.
Men det kunne jo også ske ved at give os papir på, hvor meget vi havde lov til at hente i National-banken. De penge, der udbetales, behøver ikke først at have været på rundtur i samfundet.
Vanskeligheden består i at få en realistisk vurdering af, hvor meget af samfundsproduktionen man kan tillade sig at fordele. Der kunne man jo forestille sig, at de ressourcer der idag anvendes på skat-tefordelingen kunne bruges i en sådan vurderings proces.
Det er fri fantasi. Økonomerne som skal gå for at være videnskabsmænd beskæftiger sig med de eksisterende institutionelle rammer. Og hvor selv de er for vide, har man lavet modeller af dem, hvor alt det der forvirrer og gør billedet grumset er blevet skåret væk. Tilbage bliver modeller med genkendelige træk fra den eksisterende virkelighed.
Man kunne vel ligesågodt have lavet modeller med træk af en ny virkelighed, træk af noget der var værd at arbejde hen i mod? Måske er der også nogle af den slags. Hvis der er, er det sådanne viden-skabsmænd der skal graves frem nu.

(...fra et afvist læserbrev fra 1997. Ønsket ses ikke at være opfyldt her ti år efter!)