Nye danske og svenske bøger 2011

Særnummer af Dansk-Svensk forfatterselskabs tidsskrift ORDET december 2011

Open publication - Free publishing - More dansk

OCTOBER

I anledning af månedsskiftet - denne repition fra Politikens 'Dag til Dag' 30.9.2003, kan også læses i bogen 'Røde Erik på langfart'.
Resume af min beskæftigelse med bogen Bonde-Practica kan nu hentes på: Fra videnskab til overtro som titlen kunne være.....

Dagens navn

Hver dag læser vi her i rubrikken "dagens navn" - en historisk beretning i miniformat. Engang var navnet dog ikke historielæsning, men led i den kristne kultus - forsøget på at spinde hele livet ind i kristen sammenhæng.
Før kristendommen var kalendervæsenet knyttet til den hedenske opfattelse af verden både i nord og syd, og dette krævede så et effektivt modarbejde! En hel videnskab at udrede.
Ingen kan jo huske navnelængden, derfor må den gentages i 'Dag til Dag' år efter år. Da den repræsenterede årets gang for læg og lærd var det anderledes. Man brugte dagens navn og ikke dato. Det affødte et behjertet forsøg på at sætte helgennavnene ind i en huskeremse - i sin oprindelse vel af hensyn til kirkens folk. Den kaldtes 'Cisio janus', da det var de første stavelser på latin i remsen. Hver stavelse angav en dag, hele remsen var altså på 365 stavelser. På hexametre! Efter reformationen blev den oversat til tysk, rene vrøvlevers, for at hjælpe på hukommelsen. Nu et vers for hver måned, så snedigt opbygget, at der var så mange ord, som der var dage i måneden. Og helgendagens dato er netop navnets plads i ordrækken. Var Franz 4. ord i verset, var det hans dag den fjerde i måneden. Teksten blev o. 1530 oversat fra tysk til dansk af stadsskriveren Bentt Jensen i Malmø.
Den overlevede i et par århundreder i folkeskriftet Bonde-Practica, og er nu ganske død og kun et sært kuriosum. Døm selv, her er oktober måned, som i Bonde-Practica hedder "Sædemaanet":
"Saa kom da Franz med [Sankt] Brigitta fin / Dionysius kalder hiem til sin, / Calixtum med Gallas og Lucas Evangelist ,/haver Elleve tusende Jomfruer til Giest, /Det fortryder Simon og Juda mest."
per-olof.dk

Franz [4.10.], Brigitta [7.10], Dionysius [9.10.], Calixtum [14.10.], Gallas [16.10.], Lucas Evangelist [18.10.], elleve tusende Jomfruer [21.10.], Simon og Juda [28.10.]

Norbert Wiener

19:13 11-09-2007
Norbert Wiener skrev en bog som hed "Menneske og automat" - dansk oversættelse 1963 - fuld af stadige gyldige overvejelser om menneske versus automationen. Interessant er, at de overvejelser han gør sig om forskningnens frihed og muligheder, som tager udgangspunkt i de da eksisterende magtkonstellationer, trods sovjetempiriets fald stadig kan sige noget.
Som f.eks.:"Nuomstunder, hvor næsten alle herskende magter, hvadenten de står til højre eller venstre, forlanger konformitet snarere end åbent sind af videnskabsmanden, er det let at forstå, at videnskaben allerede har lidt meget og at yderligere fornedrelse og skuffelse for videnskaen kan ventes i fremtiden." - Og lidt senere:"En religiøs kæmpende organisation vil næsten uundgåeligt sætte stor pris på lydighed, loyalitet og alle de andre hæmmende kræfter, der hindrer den frie forskningsudfoldelse." Og videre:"Videnskaben er en livsanskuelse, der kun kan trives, hvor mennesker har trosfrihed. En tro vi hylder efter ordre udefra, er ikke nogen tro, og et samfund, der er afhængig af en sådan pseudotro, vil i sidste instans ødelægge sig selv gennem den lammelse, som manglen på en sundt udviklet videnskab påtvinger det."
Men indtil da, vil jeg sige, kan den jo udnytte det allerede indvundne bl.a. til destruktiv adfærd uden selv at bidrage med eget kreativt indput. Eneste håb er, at yderligere udspredelse af ideen om det enkelte menneskes værdi vil gøre det umuligt at finde proselytter. Udsigterne ser ikke lyse ud-.

NY bog: Røde Erik på langfart

Jeg fik lyst til at samle mine små historier fra ’Dag til Dag’, derfor denne udgivelse:












Røde Erik på Langfart
- og andre oplysende oplevelser
Miniessay af Per-Olof Johansson
fra ’Dag til Dag’ 2002 – 2006. 2007
ISBN 978-87-92032-91-1
107 sider

Pris kr. 125,-

Læs om bogen Røde Erik på Langfart


Følg label ’Som Dag til Dag’ for at se eksempler.

Bestil hos boghandleren eller fra

Underskovens Homepage

eller på adressen

Forlaget Underskoven
Frederiksberggade 30,
1459 København K

Brev til Bibliopatens blog

Jeg skrev et brev til bibliopatens blog, og når man selv har en hjemmeside, er det vel naturligt at anbringe det der -
se http://www.per-olof.dk/bibl0407.htm

De fire temperamenter

I anledning af Sjællands Symfoniorkesters opførelse af Carl Nielsens symfoni nr. 2: De fire temperamenter, 11.12.1992 på Kulsvierskolen i Hillerød skrev jeg en artikel om, hvad man skal forstå ved de fire temperamenter. Artiklen blev trykt som kronik i Frederiksborg Amts Avis 7.12.1992. Det var et halvt år før jeg begyndte mit computerliv. I dag indså jeg, at min
scanner kan skanne et gammelt manuskript i redigerbar form, så da jeg syntes den gamle artikel fortjente at komme på nettet, var det kanp så besværligt, som jeg forestillede mig.
http://www.per-olof.dk/4temp.htm

Marts måneds læser - læs den på nettet

Allerød Bibliotek opfordrede mig til at blive marts måneds læser i forbindelse med læselyst-kampagnen, og jeg bed til, hvilket man kan læse om på

bibliotekets hjemmesside.


Allerød Nyt ville gerne bringe mit svar i deres Weekendudgave, hvilket de så gjorde fredag 24.3.06. Det fylder det meste af en side. Nå men lidt uheldigt var og er, at det øverste af de sidste tre spalter blev skjult af et billede. Der var åbenbart nogen, som ikke rigtig havde styr på teknikken. Så vil du læse artiklen uskadt, må du gå til bibliotekets hjemmeside.

Apropos kampagnen lavede jeg også et nr. af Splints og Co, hvor man kan læse mere.

Et læserindlægs historie - og indhold

I skrivende stund er der kun eet debatemne som fænger i Danmark. Men da denne historie begynder havde bølgen endnu ikke taget land.

Sådan så mit læserbrev ud, sendt til Politiken:

Litteratur eller fakta?

Det kan forundre, at det forhold, at et par bestsellererindringer viser sig at være romaner (J.T.LeRoy og James Frey - BØGER 21.1.) kan skabe furore i den grad. Når man betænker, at alle tiders største bestsellerroman 'Da Vinci Mysteriet' uden vanskelighed på trods af fakta af publikum læses som en faktabog!

Naturligvis skal afsløringerne frem, men da bøgerne åbenbart ikke lyver nogen noget på, må problemet være begrænset. Anderledes forholder det sig, når en bog påstår at kende en kultur indefra som "indianerhøvdingen Lange Lanses selvbiografi" og så vise sig at være opdigtet. Det er et spørgsmål om glidende overgange, om mere eller mindre. Hvad med de fire evangelier, som mange læser som fakta og endda Guds ord, men som må forstås som rewrites med stor afstand til det oprindelige faktagrundlag. Det er en sag med noget større dimensioner for kristenheden! :-)

Fra 1978 og frem forsøgte en englænder Carl Ross at gøre pressen interesseret i afdækningen af en litterær svindel. Siden begyndelsen af 70'erne havde der cirkuleret en tale af indianerhøvdingen Seattle, der var en rewrite af en artikel fra 1887. Først i 1982 lod en lille svensk-indiansk forening hans afsløring trykke. Siden er andre fulgt i hans spor, men trods den forfalskede tales nonsens, er den stadig gangbar som om den er udtryk for indiansk tankegang. I Danmark er det oprindelige referat af talen endelig udkommet for nogle år siden uden at vække opmærksomhed. Mange skoleelever får stadig forfalskningen udleveret til vurdering uden at blive oplyst om, at den er litteratur og ikke fakta.

 

Sådan blev det trykt i Politiken, 4. sektion BØGER 28.1.06:

Litteratur eller fakta?

Det kan forundre, at det forhold, at et par bestsellererindringer viser sig at være romaner (J.T.LeRoy og James Frey - BØGER 21.1.) kan skabe furore i den grad. Når man betænker, at alle tiders største bestsellerroman 'Da Vinci Mysteriet' uden vanskelighed på trods af fakta af publikum læses som en faktabog!

Naturligvis skal afsløringerne frem, men da bøgerne åbenbart ikke lyver nogen noget på, må problemet være begrænset. Anderledes forholder det sig, når en bog påstår at kende en kultur indefra som "indianerhøvdingen Lange Lanses selvbiografi" og så vise sig at være opdigtet. Det er et spørgsmål om glidende overgange, om mere eller mindre. Hvad med de fire evangelier, som mange læser som fakta og endda Guds ord, men som må forstås som rewrites med stor afstand til det oprindelige faktagrundlag. Det er en sag med noget større dimensioner for kristenheden! :-)

 

Jeg var da tilfreds med den del - men det var jo anden del som var pointen. Så den del afgik som selvstændig del, først til Information, som ikke havde plads, og så til Weekend Avisen 1.2., som ikke har bragt det. Har de ikke bragt et indlæg efter 3 uger skal man ikke regne med, at det bliver trykt. For at få det til at fungere som selvstændigt indlæg havde jeg poleret det lidt:

Hvorfor ikke høvding Seattle?

At et par bestsellererindringer, der viser sig at være romaner af hhv. J.T.LeRoy og James Frey kan skabe ballade i USA, kan undre, - når svindlen med et nationalklenodie som indianerhøvdingen Seattles tale ingen genlyd gav.

Fra 1978 og frem forsøgte en englænder Carl Ross at gøre pressen interesseret i afdækningen af denne litterære svindel. Siden begyndelsen af 70'erne havde der cirkuleret en tale af indianerhøvdingen Seattle, der var en rewrite af en artikel fra 1887. Først i 1982 lod en lille svensk-indiansk forening hans afsløring trykke. Siden er andre fulgt i hans spor, men trods den forfalskede tales nonsens, er den stadig gangbar som om den er udtryk for indiansk tankegang. I Danmark er det oprindelige referat af talen endelig udkommet for nogle år siden uden at vække opmærksomhed. Mange skoleelever - også i Danmark - får stadig forfalskningen udleveret til vurdering uden at blive oplyst om, at den er litteratur og ikke fakta..

Jeg har revideret (nogle af) mine sider om Høvding Seattle mht links og udseende.

En oversigt kan ses på min side på Geocities

Hvordan man sælger bøger

Udsender man en bog, sender man den til anmeldelse. Derfor bliver den ikke nødvendigvis anmeldt. Så sætter man en annonce i avisen. Hvad nu hvis heller ikke dét giver opmærksomhed?
Mit konsulentfirma har rådet mig til at sætte mig ind i win-win teorien. Det er noget med at gå efter resultater begge parter anser for fordelagtige i stedet for lade sagen slutte med en taber og en vinder. Det må være alternativet til fortidens motto for sporten: Tab og vind med samme sind. Det vil jeg arbejde videre med.
Jeg synes, jeg ser teorien levende illustreret her i agurketiden. Et forlag fyrer sin mindst sælgende forfatter og iværksætter derved en mediebølge, der giver omtale i alle aviser og på alle kanaler. Da al omtale er god omtale set i medieperspektiv, kan forlaget indkassere en betydelig gevinst på den lille historie og undgår fallitten for denne gang. Samtidig har den fyrede forfatter fået en megaomtale for sin bog, som under ingen omstændigheder ville være blevet ham og den til del, hvis kontrakten med forlaget var blevet opfyldt. Win-win teorien kan måske lige-frem udvides med et tredie win til win-win-win, idet læserne og seerne også er blevet underholdt, 35.000 har fået bogen i hånden, trykt med så småt i en avis, at ingen kan læse den, som om internet slet ikke var opfundet og 1 mil-liard ville have kunnet læse med! Dét er da morsomt. Og om føje år kommer der yderligere et ben på dyret så det bliver til win-win-win-win, når vi får at vide, hvad det hele egentlig handlede om: familiefejde, jalousidrama, hvem der har tisset på hvis'es sukkermad. Således belært, må vi alle være glade og glæde os på hinandens vegne og komme videre!

(teksten har været tilbudt Politiken og Kristeligt Dagblad - men her er den!)

Keywords:
Lindhardt og Ringhof

Martin Glaz Serup

Bonde-Practica er en vejrbog

En bog om vejrvarsler af Jesper Theilgaard gav mig lyst til at skrive om den, set i lyset af den gamle "Bonde-Practica eller Veyrbog". Internet er god på den måde, at her kunne jeg sætte de henvisninger på, som ingen redaktion ville have accepteret. Her er plads til det, take IT or leave IT.
At jeg ikke har skrevet noget særligt om Bonde-Practica på www før kan undre mig selv - men det er nok fordi et større udgivelsesprojekt har været udervejrs og så måtte internet vente på det. Nu ligger det der i maskinskrift og skal skannes en dag med god tid...
Vejrmand med vejrbog for hvermand

Udgivelse af ORDSAMLING

På Forlaget underskoven har jeg udgivet ORDSAMLING, januar 2005.
Det kan man læse nærmere om på Splints & Co 7 / 2005.
Jeg har hele tiden ting jeg vil skrive i bloggen her. Lige nu venter jeg på at kunne annoncere en artikel om magtudredningens bind om Kommunernes Landsforening som den 4. statsmagt. Vi har en fjerde statsmagt, kommunestrukturen er under forvandling, men ingen synes KL er interessant i denne proces. Men det gør jeg ....
Som så ofte før, er det en artikel, som ingen vil trykke, hverken i kort eller lang form. Nordisk Administrativt Tidsskrift havde endda lovet det, men sprang fra.
Jeg har tænkt at sætte både den korte og den lange her på nettet, så kan læseren selv vælge efter tid og interesse.

Debat om læserbreve

I radioens P4 var der i dag 10.12.04 debat om læserbreve, hvordan mængden af læserbreve øges år for år.
Nok et tidens tegn, hvordan det så skal aflæses. Folk har måske lidt mere tid til den slags i dag, og email har gjort det enkelt at få indlægget ud af døren.
Selvfølgelig er noget mere vigtigt end andet. Men det små kan jo også godt tjene som eksempel på det store. Det var med denne tanke, at jeg sendte det følgende læserbev til Weekendavisen for nogel uger siden. Weekendavisen erklærer, at læserbreve, som ikke er bragt indenfor tre uger, kan anses for returnerede.
Jeg anser blog'en for tilstrækkelig uhøjtidelig til, at jeg godt kan bringe det her. Læser man ikke den avis, er mit indlæg måske helt uforståeligt? Nu kommer det!

Pagina
Bo Bjørnvig vil gerne samle alt hvad han kan finde mod Frank Esmanns bog om Kissinger. Som potentiel læser har jeg selvfølgelig også brug for disse oplysninger, hvis jeg skulle begive mig ud i at læse bogen. Men artiklen taber noget i troværdighed, når Bo Bjørnvig kan finde på at inddrage de rene petitesser. Han antyder, at sjusket går så langt som til at noternes sidehenvisninger anføres på engelsk mens linjehenvisninger på dansk. Vrøvl! "P. 16" betyder aldeles ikke "page 16" men "pagina 16", et godt dansk fremmedord. Det kan ikke passe, at Bo Bjørnvig ikke ved dette, så jeg må tro, at det er deltagelsen på tæskeholdet, som får ham til at gå amok.