Et læserindlægs historie - og indhold
I skrivende stund er der kun eet debatemne som fænger i Danmark. Men da denne historie begynder havde bølgen endnu ikke taget land.
Sådan så mit læserbrev ud, sendt til Politiken:
Litteratur eller fakta?
Det kan forundre, at det forhold, at et par bestsellererindringer viser sig at være romaner (J.T.LeRoy og James Frey - BØGER 21.1.) kan skabe furore i den grad. Når man betænker, at alle tiders største bestsellerroman 'Da Vinci Mysteriet' uden vanskelighed på trods af fakta af publikum læses som en faktabog!
Naturligvis skal afsløringerne frem, men da bøgerne åbenbart ikke lyver nogen noget på, må problemet være begrænset. Anderledes forholder det sig, når en bog påstår at kende en kultur indefra som "indianerhøvdingen Lange Lanses selvbiografi" og så vise sig at være opdigtet. Det er et spørgsmål om glidende overgange, om mere eller mindre. Hvad med de fire evangelier, som mange læser som fakta og endda Guds ord, men som må forstås som rewrites med stor afstand til det oprindelige faktagrundlag. Det er en sag med noget større dimensioner for kristenheden! :-)
Fra 1978 og frem forsøgte en englænder Carl Ross at gøre pressen interesseret i afdækningen af en litterær svindel. Siden begyndelsen af 70'erne havde der cirkuleret en tale af indianerhøvdingen Seattle, der var en rewrite af en artikel fra 1887. Først i 1982 lod en lille svensk-indiansk forening hans afsløring trykke. Siden er andre fulgt i hans spor, men trods den forfalskede tales nonsens, er den stadig gangbar som om den er udtryk for indiansk tankegang. I Danmark er det oprindelige referat af talen endelig udkommet for nogle år siden uden at vække opmærksomhed. Mange skoleelever får stadig forfalskningen udleveret til vurdering uden at blive oplyst om, at den er litteratur og ikke fakta.
Sådan blev det trykt i Politiken, 4. sektion BØGER 28.1.06:
Litteratur eller fakta?
Det kan forundre, at det forhold, at et par bestsellererindringer viser sig at være romaner (J.T.LeRoy og James Frey - BØGER 21.1.) kan skabe furore i den grad. Når man betænker, at alle tiders største bestsellerroman 'Da Vinci Mysteriet' uden vanskelighed på trods af fakta af publikum læses som en faktabog!
Naturligvis skal afsløringerne frem, men da bøgerne åbenbart ikke lyver nogen noget på, må problemet være begrænset. Anderledes forholder det sig, når en bog påstår at kende en kultur indefra som "indianerhøvdingen Lange Lanses selvbiografi" og så vise sig at være opdigtet. Det er et spørgsmål om glidende overgange, om mere eller mindre. Hvad med de fire evangelier, som mange læser som fakta og endda Guds ord, men som må forstås som rewrites med stor afstand til det oprindelige faktagrundlag. Det er en sag med noget større dimensioner for kristenheden! :-)
Jeg var da tilfreds med den del - men det var jo anden del som var pointen. Så den del afgik som selvstændig del, først til Information, som ikke havde plads, og så til Weekend Avisen 1.2., som ikke har bragt det. Har de ikke bragt et indlæg efter 3 uger skal man ikke regne med, at det bliver trykt. For at få det til at fungere som selvstændigt indlæg havde jeg poleret det lidt:
Hvorfor ikke høvding Seattle?
At et par bestsellererindringer, der viser sig at være romaner af hhv. J.T.LeRoy og James Frey kan skabe ballade i USA, kan undre, - når svindlen med et nationalklenodie som indianerhøvdingen Seattles tale ingen genlyd gav.
Fra 1978 og frem forsøgte en englænder Carl Ross at gøre pressen interesseret i afdækningen af denne litterære svindel. Siden begyndelsen af 70'erne havde der cirkuleret en tale af indianerhøvdingen Seattle, der var en rewrite af en artikel fra 1887. Først i 1982 lod en lille svensk-indiansk forening hans afsløring trykke. Siden er andre fulgt i hans spor, men trods den forfalskede tales nonsens, er den stadig gangbar som om den er udtryk for indiansk tankegang. I Danmark er det oprindelige referat af talen endelig udkommet for nogle år siden uden at vække opmærksomhed. Mange skoleelever - også i Danmark - får stadig forfalskningen udleveret til vurdering uden at blive oplyst om, at den er litteratur og ikke fakta..
Jeg har revideret (nogle af) mine sider om Høvding Seattle mht links og udseende.
En oversigt kan ses på min side på Geocities
Etiketter: Bøger
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home