Norbert Wiener

19:13 11-09-2007
Norbert Wiener skrev en bog som hed "Menneske og automat" - dansk oversættelse 1963 - fuld af stadige gyldige overvejelser om menneske versus automationen. Interessant er, at de overvejelser han gør sig om forskningnens frihed og muligheder, som tager udgangspunkt i de da eksisterende magtkonstellationer, trods sovjetempiriets fald stadig kan sige noget.
Som f.eks.:"Nuomstunder, hvor næsten alle herskende magter, hvadenten de står til højre eller venstre, forlanger konformitet snarere end åbent sind af videnskabsmanden, er det let at forstå, at videnskaben allerede har lidt meget og at yderligere fornedrelse og skuffelse for videnskaen kan ventes i fremtiden." - Og lidt senere:"En religiøs kæmpende organisation vil næsten uundgåeligt sætte stor pris på lydighed, loyalitet og alle de andre hæmmende kræfter, der hindrer den frie forskningsudfoldelse." Og videre:"Videnskaben er en livsanskuelse, der kun kan trives, hvor mennesker har trosfrihed. En tro vi hylder efter ordre udefra, er ikke nogen tro, og et samfund, der er afhængig af en sådan pseudotro, vil i sidste instans ødelægge sig selv gennem den lammelse, som manglen på en sundt udviklet videnskab påtvinger det."
Men indtil da, vil jeg sige, kan den jo udnytte det allerede indvundne bl.a. til destruktiv adfærd uden selv at bidrage med eget kreativt indput. Eneste håb er, at yderligere udspredelse af ideen om det enkelte menneskes værdi vil gøre det umuligt at finde proselytter. Udsigterne ser ikke lyse ud-.

Familie og nation over menneskerettigheder?

Politiken trykte nok engang Søren Krarups synspunkter om menneskerettighederne som kronik 19.5.07. Man kan undre sig over, at de gjorde det. Kronikken er ren reklame, et resume af hans bog fra 2000 ’Dansen om menneskerettighederne’. Det gode, som kom ud af det, er tre præcise læserbreve fra henholdsvis Gert Petersen, Martin Lyngboe og Claus Larsen, (Pol. 22.5.). Og i dag af Preben Wilhjelm. Mit eget bidrag til debatten blev afvist med den sædvanlige mængdebegrundelse og med at synspunktet var dækket ind af andre.

Det sidste synes jeg ikke er rigtigt. Men hvis du selv vil dømme, så hent her det afviste indlæg som pdf-fil

Definition på 'etnisk dansker' efterlyses

Selvfølgelig var min Anti Hate Speech her til venstre henvendt til andre - også. Men jeg
har flere gange oplevet, at jeg er blevet nødt til at tage min egen medicin. Så der er kun
een af mine kommentarer fra en morgens avislæsning, som overlever selvcensuren og kommer her:

Når vi ikke regner med en dansk race af mennesker, hvad kan man så egentlig mene med 'etnisk dansker'. Vi ved, at det betyder nogen som ikke er 2.generationsindvandrere, sorte, muslimer og forskelligt andet - men det er jo en negativ definering. Hvordan definere en 'etnisk dansker' positivt? Et søg i Google har i hvert fald ikke givet mig et bud på sagen - måske har jeg ikke ledt længe nok.

Prøve før indfødsret

Per-Olof Johansson, Lillerød

Takket være gratisavisen Dato ser jeg et fyldigt udvalg af de spørgsmål, som ansøgere om indfødsret for fremtiden skal stilles overfor. I betragtning af, at der er tre valgmuligheder ved besvarelsen, og at spørgsmålene er kendte på forhånd, hvilket betyder at svarene også kan være det, lyder prøven ikke afskrækkende. Skønt ganske idiotisk som kriterium for at opnå indfødsret. Vil ikke enhver ansøger kunne lære i det mindste 28 svar udenad med lidt forberedelse? Hvis der skulle være behov for dispensationer i særlige tilfælde, mon så ikke det kan løses her, i hvad der må være dispensationernes fædreland.
At man satser meget på spørgsmål, der kan besvares med årstal, er logisk – de fleste andre spørgsmål kan jo blive genstand for debat. Men der er dog et af spørgsmålene som kræver at blive taget op, og det omhandler netop det, som prøven drejer sig om, nemlig hvordan bliver man dansker.
For dem, der har lavet spørgsmålene, er der åbenbart ingen tvivl. Derfor ved de også, hvad svaret er på spørgsmålet: ”Hvor stor del af den danske befolkning har anden etnisk baggrund end dansk (det vil sige indvandrere og efterkommere af indvandrere)?” Iflg. Dato skal svaret være ”ca. 8%”. Min påstand skal være, at svaret enten skal være: ”det ved vi ikke” eller mere morsomt: ”Alle”.
Hør nu her: Indvandringen til dette landområde er begyndt i slutningen af istiden og fortsat med forskellig intensitet lige siden. Lader vi denne helt grundlæggende kendsgerning ligge, kan vi prøve at være mere pragmatiske i forståelsen af spørgsmålet. Så er det sikkert rigtigt, at der findes en statistik som siger, hvor mange der er indvandret de sidste 100 år. Men når spørgsmålet er formuleret som det er, kan svaret lige så godt rumme efterkommere af dem, som er kommet de sidste 200 år, og det er i hvert fald ikke dansk almenviden, hvor mange efterkommere, vi så skal regne med. Hvis der nu mentes 2. generationsindvandrere de sidste 100 år tvivler jeg også på at der skulle ligge relevante tal for dette. Jeg ved bare, at jeg aldrig nogensinde har krydset nogen rubrik i et officielt papir, hvor der blev spurgt om mit tal i rækken som indvandrer. Spørgsmålet må simpelthen ud eller omformuleres.
Men svarforslaget er sigende. Det fortæller, at det officielle Danmark tror, at det er en ganske lille procentdel af os, som kan føre vor stamtavle tilbage til mennesker udenfor Danmarks grænser. Svaret skal tjene til at bekræfte Dansk Folkepartis fordomme om, hvem vi danskere er.

Hasta la Vista med Microsoft 2007

Microsoft lancerer om få dage, 29-30 januar 2007 et nyt styresystem Windows Vista, og et par hundrede mænd og måske fem kvinder er taget til Zitechs hovedkvarter i Allerød for at blive introduceret til det – vi ved jo at vi som pc-brugere bliver nødt til at forholde os til dets eksistens. Er det en nødvendighed at indføre det? Min konklusion er kort, at sikkerhedsmæssigt er det nok nødvendige forbedringer, men brugermæssigt kunne vi nok klare os med det eksisterende XP i lang tid fremover. Denne konklusion er imidlertid totalt ligegyldig – Vista er her, og om end måske med nogen tøven, så vil millioner gå ombord i det og lære nyt – igen igen. .............

( Læs videre)

Lotto, Public Service, medielicens, medieansvar, Søren Krarups verden

Public service for tåber

Hvis du vil hente information på Internettet om medielicens, mødes du af en tåbelig film – som vel kun de værste tumper ser til ende – i stedet for en kort og saglig information om emnet. Noget lignende kører i TV og radioen. Er der en tåbeparagraf, burde den tages i anvendelse fil at dømme de ansvarlige for makværket.


Medielicens

Hvorfor have public service? Naturligvis fordi det er i hele samfundets interesse. Hvem skal så betale? Alle selvfølgelig, altså med skat.
I stedet har vi fået en medielicens, som stort set alle skal betale. Betegnelsen er rent hykleri, fordi regeringen vil bilde os ind, at den står fast på skattestop. Det værste med afsløret hykleri er, at vi bagefter ikke tror hykleren over en dørtærskel. Siger han at 2+2=4, bliver jeg straks mistænksom – hvad ligger der bag?


Medieansvar

Det bebrejdes regeringen, at den ikke opdagede, at der på Internet lå edsvorne erklæringer, der afslørede amerikansk tortur af afghanske fanger.
Jamen har vi da slet ingen journalister, der føler ansvar for at holde øje med den slags ting? Vil redaktionerne ikke betale for research?


Søren Krarups verden

Jeg læser Søren Krarups artikel i Information 6.1.07 og forstår, at dette er Søren Krarups verden:
Han indser nu, at det er rigtigt, at en flyveplads kan være nærmere at nå for en flygtning end landets grænse.
Indvandrere og flygtninge bliver aldrig danskere, for danskerne er groet op af jorden.
Mellem 1983 og 2001 var der ingen regler for indvandring eller flygtninge – alle kunne komme ind.
Når tvangshjemsendte asylansøgere bliver i Danmark, som de hverken kan endsige tør – forlade, er de uanstændige børnemishandlere.

Troen på Lotto

Når religion diskuteres – hvorfor inddrages så ikke landets største religion – troen på Lotto.
Troen falder sammen som et korthus hver uge for det store store flertal, men danskerne genvinder hurtigt tyrkertroen på Lotto – og køber igen en eller mange kuponer.
Jeg mener denne tro er nedbrydende for psyken. Jeg mener, argumentet for at støtte Lotto bør være, at man ønsker at give andre mulighed for at vinde.
Det er et argument, som holder uge efter uge.

Støt Amnesti NU! - Læs 'Hus forbi" nr. 56_06

Hvis du ikke plejer at købe bladet 'Hus forbi', så køb det nye nummer alligevel og læs om en familie og de vanskeligheder de må gennemgå som afvist asylansøgere uden mulighed for at vende hjem
Støt underskriftindsamling 'Amnesti NU!'
citat:
"HVEM ER VI?
Vi er en gruppe borgere, som er skamfulde og indignerede over, at vi i vort overskuds-samfund tillader at en gruppe medmennesker bliver behandlet dybt uanstændigt.

Vores mål er at skabe en folkebevægelse for amnesti-nu. På tværs af mennesker, foreninger og politiske partier!

Vi håber du støtter Amnesti Nu!"

Skriv under her

Hjemmeside for 'Amnesti-NU'

Hus Forbi - hjemmeside

Rigtig dansk eller kun efterkommer?

Fordi jeg i dag 26.12.06 læste et fremragende debatindlæg i Politiken: "Rigtig dansk eller kun efterkommer" skrevet af Dagmar Jasmina Tofkær Larney, skoleelev i 9. klasse, fik jeg lyst til at bringe mit indlæg fra Dag til Dag i erindring her. Humbugudtryk - Dag til Dag 20.8.2005
Hun slutter:
”Vi må holde fast i, at vi kun har en slags danskere i Danmark, og det er de danske statsborgere. Begynder vi først at sætte spørgsmålstegn ved det danske statsborgerskab og dele danske statsborgere op i to grupper, nærmer vi os med faretruende hast noget, der ligner Nazityskland. Og så kan jeg kun spørge, hvornår får vi stjernen eller halvmånen.”
Hvor har hun ret! Det kan en elev i 9. klasse forstå, men ikke Søren Krarup.
Kan statsministeren?

I Danmark er jeg født - hvor har jeg hjemme

I Danmark er jeg født - hvor har jeg hjemme

Endelig lykkedes det mig at lave en side med en gammel artikel fra Frederiksborg Amts Avis om at være født i en indvandrefamilie. I Danmark er jeg født - hvor har jeg hjemme. I den forbindelse opdagede jeg adskilligt andet, som havde forbindelse hermed, så det kom på samme side, eller der blev sat et link.

Fordomme om svenskere - fra før Saxo og videre frem

BogForum 2006: Fra Tidsskriftet Nomos læste - ja hvad hed han - op fra den nyeste Saxo-oversættelse. Det var Bjarkemålet, som foreligger ret så forskelligt oversat.Her hørte jeg følgende sætning fra Peter Zeebergs oversættelse 2000:

Indbildske svenskere! De ænser jo ikke os Danske!

Kan det være rigtigt? tænkte jeg, at man allerede dengang kunne formulere sig sådan om forholdet dansk/svensk. Jeg har ikke Grundtvigs oversættelse, men Jørgen Olriks, 1. bd. s.104:

hovmodigt Sveernes Hær os fattige Daner ej ænser

det er jo tæt på at være det samme
Winkel Horns oversættelse 1898 er en gendigtning på en nordisk form og det er derfor sværere at genkende stedet, men det er heromkring:

Sløvt ej svensken
Sværdet svinger
stovt og støt
han stævner imod os;
hans Guldhjælm glimter
hans Glavind gungrer,
med Haadingsord
han Dansken haaner.

Ej for Gøters
Flok vi grue,
ræddes ej
for svenske Rænker.

Måske er der een derude der kan bidrage med Grundtvigs version - for os der ikke forstår latin! .

************************

17:08 07-06-2007
Så har jeg fundet Grundtvigs version, omendskjønt i 'Forlaget Danmark's udgave, Illustreret af Gudmund Hentze, udgaven fra 1941, bd. 2, s. 54:

Blues I Kæmper! hvem kjender nu Frygt?
det gjør ej Fjenden, som raser saa trygt,
tryggere end det sig burde;
ser I ham, Kæmper! hvor fri og hvor frank
under Guldhjælmen han knejser saa rank
som ingen møde ham turde!

Se, hvor han springer nu let som en Raa,
midt ind i Klyngen, som intet han saae!
vis nok er han paa sin Sejer!
Ak! mine Øjne! hvad skuer jeg her?
Svensken foragter nu Dannemænds Sværd!
Guld ej min Harme opvejer!

Se til de Goter, hvor de bryde paa!
Tænderne sande hvad Trynerne spaa;
Hør hvor de Vildbasser knuske!
Tro mig, at Hvedstenen ynkeligt peb,
da deres Sværd og Bul-Øxer de sleb,
Brynjer de knække som Bruske!

Ilde de grine, og værre de glo,
gale for fire og hugge for to,
det er forbistrede Svende!
Blod er de efter som Igle og Maar,
med vores Forraad paa Grund det nu gaar;
Tønde som Tap kan faa Ende!

Guder! hvad ser jeg? ak, tabt er nu alt!
Rolv! ak, nu dør han! nu Stol-Kongen faldt!
Højt galer Hanen hin røde!
Lejre, se Lejre! ja fald kun med ham!
hvad nu ej falder, det staar kun til Skam,
Æren med Kongen uddøde!

De to første strofer skulle være nok til at vise, at her står svenskerne i et helt andet lys. De omtales ikke her som indbildske eller hovmodige, blot som en overmægtig modstander.
Sidste stofer tager jeg med fordi den i den grad minder mig om Bellmanns energi når han skildrer et værtshusslagsmål! :-)

Konklusion: Tre oversættelser forudsætter en nedladende, negativ holdning til svenskere, som omtales som

indbildske
hovmodige
rænkefulde

mens Grundtvigs version blot giver dem forbitrede modstandere. I udsagnet 'Svensken foragter nu Dannemænds sværd' er det danskerne, som på grund af sin manglende kampkraft er udsat for svenskernes foragt. Grundtvig optræder jo ret frit i forholdet til stoffet, forstår man, men hverken før eller efter de angivne steder finder jeg de nedladende ord om svenskere i almindelighed, som de tre andre oversættelser ser ud til at finde.
Hvad står der mon - i virkeligheden??


PS. Illustrationen er rigtignok - Arveguldet var nedsat til kr. 95,- på BogForum.

Tanker om Sandholm

Vi mødte op ved Lillerød station for at se garderne afmarchere til Sandholm. De kom med toget efter vagt ved Amalienborg. Måske med skråhuer, men ofte var det med bjørneskindshuerne, vi er i begyndelsen af 50’erne. Engang cyklede Peter og jeg derud for at se kong Frederik slå et søm i en fane – bare for at se ham. Det lykkedes – på vej hjem røg vi i grøften på Sandhomgårdsvej, for at undgå at blive kørt ned af selv samme høje person.
Sommersøndage med godt vejr cirklede svævefly over byen, udstrålede fred. Vi kunne finde på at cykle ud til Sandholm og se dem gå op. Aldrig har jeg haft ambition om at stige op og svæve selv, men jeg var fascineret af deres glideflugt. Opstigningen foregik fra marken lige over for kasernen. Tit var det Bobbbys mor som steg ind i flyet, hvilket man var voldsomt imponeret af.
Uden at være garder boede jeg et halvår i Sandholmlejre. Telegraftroppernes sergentelever gik i skole på Høveltegård, men boede i Sandholmlejren. Vi var vel både lidt ironisk imponerede over vore garderkolleger, og meget lettede over at være havnet ved telegrafen. Fra vinduerne overværede vi gardernes lørdagsparader – de var som en flok toptrænede sky heste, når befalingsmændene afpatruljerede rækkerne.
I over 20 år nu flygtningelejr og pludselig Danmarkshistorie, et begreb ”Sandhom”, der ganske skjuler fortiden. Engang kongelig ejendom, en tid ejet af Corfitz Ulfeldt, tilbage til kongen, købt af arkitekten Lauritz de Thurah og ombygget, brændt 1834. Dengang måske af udseende som Gl. Holtegård.
For at slippe ud af folkemunde omdøbtes ”åndsvageanstalten Ebberødgård” til Svaneparken, og hvad ethvert barn engang vidste om det sted, ved nu ingen. Sådan må ”Sandholm” måske også engang skifte navn, når den jævnes med jorden og bliver parcelhuskvarter. Skønt – den nærliggende Høvelte Kaserne rummede efter anden verdenskrig tusinder af flygtninge, hvis døde vi ikke aner hvor blev af, og hvis grumme historie ikke satte plet på navnet.

Trykt i Frederiksborg Amts Avis 21. november 2006

Nok er ikke nok for alle

Martin Vive Rasmussen (Pol. 22.10.05) stiller det sympatiske forslag, at man i stedet for at skære i kontanthjælpen sætter mindstelønnen op. Hvis incitamentet til at tage et arbejde skulle ligge i, at man ikke kan få det samme udbetalt ved ikke at arbejde, er det jo et helt rigtigt forslag. Men sagen er, at der også er en anden baggrund for, at det er støtteforanstaltningerne, som beskæres. En del af de, der har nok, har ikke nok i, at have nok. De vil udover at have nok også have glæden ved, at andre bliver nedværdiget. Forklaringen skal vel hentes i psykologien, men det er dumt at lade som om, der slet ikke er mennesker, som har det sådan, når de får magt.

******************

Dette indlæg burde have stået i Politiken, men de får som bekendt flere indlæg, end de vil trykke. Da der på Politikens Onlinedebat er en tråd som hedder integrationsforliget, har jeg anbragt det der. Måske virker dette link

Politiken Onlinedebat/Integrationsforliget.

Spioner på sort arbejde

Nogen foreslår i dag, at håndværkeres biler, som har været parkeret andre steder end på hjemadressen i weekenden skal afføde krav om forelæggelse af faktura for udført arbejde i weekenden. Sikke fantasiløse bæster, som ikke kan forestille sig, at hver af en af de biler repræsenterer et almindeligt familie- eller vennebesøg. Mon ikke det vil virke meget bedre med skjult kamera, telefonaflytning og spioner i familien. Spørg i Østtyskland, hvordan var man gjorde....

Svar på indvending

Jeg modtog følgende kommentar til mit indlæg om "umenneskerettigheder":

**********'
Menneskerettigheder er frihedsrettigheder, alt andet er politik. Når du forsøger at institutionalisere din politiske overbevisning, gør du netop det, der i 1985 fik dig til at melde dig ud af DKP.

--
Posted by Kim to per-olof.dk skriver... at 3/24/2005 12:21:53 PM

*********

Jeg læser den som et godt eksempel på, hvor svært det er at kommunikere!
Jeg har skrevet nogle indvendinger mod det kommunistiske manifest, men jeg har aldrig i livet været medlem af DKP, end ikke overvejet det.
Jeg læser manifestet 1976




I en artikel, der kommenterer en kronik i Politiken skriver jeg [læs evt. hele artiklen her]

*********************
Jeg læser en kronik i Politiken den 5.3.1997 af Jørgen Grimstrup. (Tillad mig at sige hvor godt det er at skrive her - jeg synes det er vigtigt med sådan en dato fordi den giver dig mulighed for at finde den artikel og se hvad det er jeg refererer til. I avisen er sådan noget ikke velset. Det er "tungt". Jamen hvad nu hvis det vigtige ER tungt?) Jeg vil ikke her tage stilling til kronikkens totalitet. Der er blot nogle passager, som er blevet stående i særligt lys.

Den første er denne: "Jeg selv er en af dem - var medlem af DKP fra 1974 til 1985 -" Jeg er selv født i 1942, så en som bliver medlem af DKP i 1974 og forlader det i 1985 med formentlig en masse gode argumenter - kan jeg da se har allerede i 1974 alle de selvsamme gode argumenter for hånden til overhovedet ikke at melde sig ind. Men man kan sige, at hvad argumenter udefra ikke har kunnet formå, formåede åbenbart den personlige oplevelse, og det er jo da godt.

***********

Som det ses: Kim læser ikke, hvad jeg skrev, eller springer let hen over citationstegnene, og voila - har JEG meldt mig ud af DKP i 1985!

Min kritik af maifestet gik netop på, at det helt afskrev frihedsrettighederne.
Konventionen om Menneskerettighederne er da i høj grad politik, og hvis vi ikke sætter institutionel magt bag dem er de tomme ord og slag i luften. Menneskerettighederne sætter grænser for magten, men det er jo ikke nok at have noget at hænge en klage op på, der må også være instanser der kan håndhæve rettighederne.

U-menneskerettigheder

Søren Krarup går ind for at afskaffe menneskerettighederne (Information 18.3.05). Han taler om at den gode idealisme træder i lovens sted i "menneskerettighedsamfundet". Han mener han har ret, fordi han har gentaget vrøvlet i indtil flere bøger.
Man bliver noget mere oplyst ved selv at læse menneskerettighederne, hvis detaljer han aldrig går nærmere ind på. Her af ser man, at når han går ind for at afskaffe menneskerettighederne, kan det kun forstås som at han går ind for ulovlig tvang, tortur og slaveri. Det er disse umenneskerettigheder, han mener nationalstaten selv skal være herre over. Når han er folketingsmedlem for det såkaldte Dansk Folkeparti må jeg tro, at partiet står bag hans afvisning af menneskerettighederne. Jeg mener der bør vedtages en lov, der forbyder partiet at anvende ordet "dansk" i partinavnet, for jeg vil meget have mig frabedt som dansker at kunne tages til indtægt for deres umenneskelige synspunkter. Tak og lov for Sune Skadegård Thorsens "Påtale" i Information 19.3. Men det er ikke kun Krarup, der er en trussel mod retssamfundet, det er også det parti han repræsenterer.

(Trykt som læserbrev i Information 22.03.05)

Køb 'Hus Forbi'......et godt blad

Købte netop et julenummeret af "Hus forbi". Man kan jo købe det, for at støtte. Men kan faktisk også købe det, for at læse det, for det er spækket med læseværdige artikler. Det koster kr. 20 - de 8 kr. går til sælgeren, 8 kr. går til produktionen og 4 kr. er momsen.
Man skal huske at se efter et synligt ID- kort hos sælger - det gjorde jeg ikke, for jeg vidste det ikke. Nyt nummer kommer 1. januar.

Man kan gå på www.husforbi.dk og læse om bladet og foreningen bag.

I julenummeret var der en artikel om 'Hjemløse i Guds eget Land', som gav inspirationen til lederen, om det er hvad vi kan vente os?
I Los Angeles er det strafbart at spise, sove og opholde sig på gaden.
Der var et interview med en indigneret Møllehave:
"Det er en uhyggelig tanke, at man i vores såkaldte Velfærdsmodel har droppet tanken om, at vi skal hjælpe for enhver pris. I stedet spørger man: Hvad koster det at amputere et ben? Og hvorfor give manden, der alligevel ryger, en ny lunge. Et menneske kan ikke betales."


Først læste jeg 'Hus forbi' og så tog jeg fat i 'Information'. Den virkede noget tam og selvglad ved siden af.

Danskerne er indvandrere!

Jeg fandt et manus fra 2002 som aldrig fandt aftager: Jeg synes det passer til min blog.

Et rigtigt håndskrevet brev har et særligt forløb. Vi forventer ikke der er skrevet en kladde, vi forventer ikke at teksten er tilrettelagt, vi kan leve med overstregninger og pile op og ned. Vi er nogle der nyder på denne måde at følge tankernes flugt.
Men hvor meget af den slags læser vi? Det meste vi læser er tyggemad - det har været tekstbehandlingen adskillige gange. Derved er begyndelsen sjældent begyndelsen. Hvis den uvidende forfatter har ladet sin begyndelse stå, skal redaktionssekretæren eller hvem der nu sidder med adgang til delete-tasten nok få den slettet. Konklusionen hives op i første sætning i bedste mening og meningen med dette er, at når artiklen når frem til avisens spalter så kan der skæres fra bunden, alt efter den plads som er til rådighed.
At der skulle være mening med den lidt fjerne indledning er gået i glemmebogen.........

...............................................................Læs videre her: Danskerne er indvandrere ... Word-fil