per-olof skriver....

per-olof.dk skriver digte, artikler om politik og kulturhistorie, spaankurve, chief Seattle 21-12-04 21:40:oo

per-olof.dk skriver...

per-olof.dk skriver digte på Internet, og artikler om politik og samfundsforhold.
See per-olof.dk for links to articles in English - poetry, chief Seattle and splint baskets.
Read my Anti Hate Speech.
Se: Nyeste indlæg - klik her.

Mit billede
Navn:
Sted: Lillerød, Denmark

7.11.07

Ny udgivelse: OCTAVIAN, af per-olof johansson

tilfældigt opslag i OCTAVIAN, nu med offentlig adgang "Så kom jeg i tanker om, at jeg havde OCTAVIAN, færdig i 1967. Jeg havde ikke sat ordet avantgarde på den. Jeg boede dengang i Randers og havde min gang hos Sven Dalsgaard op ad trappen til hans atelier, kan man vel kalde det. Der kom andre, som Per Neble, som jeg så også kom hos. Snakkede da med J.V. Martin. Siden man var tilflytter, var man uden oplevelse af , at de stak af fra omgivelserne. I 1968 udstillede jeg billeder i et nedlagt møbelmagasin, mest collager. Det var takket være Sven, at jeg kunne udstille der. Neble satte priser på."

Læs videre, download eller køb OCTAVIAN : http://www.per-olof.dk/octavian.htm


Er identisk med Splints & Co. nr. 12/2007


Læs også Splints & Co nr. 13/2007. Her får du 'Ord og billeder' fra mig til dig i et Picasa-album, kør det som diasserie.

Etiketter: , , ,

18.9.07

(kopier af Guldhornene stjålet)

Han vidste slet ikke, at at der var forsvundet to guldhorn - for de var ikke fundet endnu.Vidste du, at Dagbladet Information lovede at trykke et tillæg med de haiku-digte,de havde trykt i en længere periode, men aldrig gjorde det? Everlöv Kirke, Skåne ca. 1500

Dagbladet Information påkaldte dagen efter tyveriet af guldhornskopierne digte om begivenheden. Det blev ikke mit, der blev valgt, så derfor kommer det her:

Hejkurve 130907 – 170907
(kopier af Guldhornene stjålet)


Nunununu

Mark med måger på
Mark med to hvide heste
Her hvor jeg står nununu


Efter traktoren
Stoppet på pløjemarken
Stivnet mågeflok


Krigen raser vildt
I fjerne egne af verden
Mågerne letter


Nu stjæler de som
Er gudernes redskaber
Værdiløse digte


Per-Olof Johansson



Find to gipshorn, som er guldværd!

Etiketter: ,

26.8.07

Pris og kvalitet

Ni bøger for 27 kroner
I den ene genbrugsbutik går jeg med tre bøger for 15 kroner, mens jeg i den anden får seks bøger for 12 kroner, altså en daler stykket! Det er bøger som i det antikvariske system ikke koster under 50 kr. stykket, enkelte i hvert fald 100 og en enkelt 150. Det er to forskellige verdner. Værdien af bøgerne for mig er jo noget helt tredje.
En af bøgerne jeg køber hedder ”Student i Århus” og det var jeg engang. Bogen er fra 79 og min tid i Århus er fra 1963 til 1966. Da bogen kom, hørte jeg da om den, men drømte ikke om at kigge i den. Nu synes jeg, den er spændende. Den vækker minder, som det hedder, ganske bogstaveligt. Jeg læste statskundskab uden at komme til ende med det, og fra det studie fortæller både Bettina Helberg og vor dronning. Men de andre som skriver og som ligger før min tid, giver alligevel anledning til erindringer hos mig. Helt klart beskrivelserne af stederne, bygninger, gader, kollegierne, professorer og lærerne i øvrigt. Og så er der et godt stykke af Vagn Steen. Der er ikke meget rosenrødt over den studietid, så man tror dårligt en beretning fra en af hans medstuderende om hans klukkende latter. Hans latter kender jeg godt – fra senere tid, men skildringen af hans studietid er fra en anden vinkel. Handler om hvor svært han har med at komme til rette med det sprog, han vil skrive med. Da Vagn i 1964 dukkede op med sit projekt tidsskriftet ”Digte for en Daler” kunne man jo ikke ane noget om den baggrund. ”Digte for en daler” var et brud med fortidens fims omkring digte. Digte skulle være billige, der skulle være billig adgang til dem, og de skulle kunne komme fra mange vinkler, billeddigte, systemdigte, vrøvledigte, alle vegne fra, hvor ord færdes. Så det som også mødet med Vagn bekræftede var, at der findes en livsglad indgang til ordenes verden.Det kunne lige så godt have været en daler og ikke en femmer, jeg betalte for ”Student i Aarhus”, nu lå den bare i genbrugsbutikken i Nykøbing S. og ikke i Frederiksværk.
Og jeg vil jo gerne have bøgerne billigt. Alligevel er der noget i systemet som stadig forekommer helt vildt og i strid med min opdragelse. Jeg er opdraget med, at er det dyrt, er det en garanti for kvalitet og har svært ved at erkende, at det er bar løgn. Så jeg siger tak til Vagn for belæringen dengang, som jeg nu forstår, kostede ham en del at nå frem til.

se osse Livstegn

Etiketter: ,

26.7.07

Livstegn

Har opdateret 'Livstegn' på adressen

http://per-olof.dk/cdt/livstegn.htm - sortklat©per-olof johansson

Etiketter: ,

1.6.07

Digt om det vigtigste

Hommage á Sven Dalsgaard

Det vigtige
er
det vigtigste
men jeg er
i vildrede
med
det vigtigste
Det er
ikke vigtigt
siger nogen
om noget
men for mig
er det vigtigste
vigtigt
Jeg spejder
uophørligt
efter det vigtigste
brødet er
på risteren
og jeg tændte
men glemte
at sætte stik i
Jeg børstede tænder
var det nu
det vigtigste
Hvis livet
er en helhed
er livet så som helhed
det vigtigste
eller er en detalje
vigtigere
end
andre
er begyndelsen
vigtigere end
afslutningen
eller er det vigtigste
at blive ved
Hvordan leve videre
hvis det vigtigste
er fortid
hvis det er fremtiden
som er vigtigst
hvordan leve nu
hvis det er nu
som er vigtigst
hvordan så
leve videre
Det gode
er det vigtigste
men for den onde
er det onde
det gode
så det er udelukket
Er jeg
det vigtigste
er er du
eller er alle
det allervigtigste
Hvis kærlighed
er det vigtigste
hvad så
når jeg mat
isolerer mig
Det er et hårdt brand
det vigtigste
Kan man virkelig droppe
det vigtigste?
Åbenbart.
c Per-Olof Johansson

Etiketter:

23.3.07

Dagens digt 23. marts 2007






Der er nogle diskussioner, som er svære at tage op, fordi alene det at nævne anledningen er at formidle, hvad man ikke ønsker at deltage i formidlingen af.
I Politiken trykker man ikke nyskrevne digte. Andre aviser gør det vist heller ikke. I Information kan det hænde, at noget sniger sig igennem. I et år var det haiku’erne. At fyre det tillæg af, som digterne forventer skulle bringe dem alle, er åbenbart mere end svært.
Så kan man læse noget i avisen, dette noget i dag i Politiken, hvor man tænker, at dette pærevås kan de bruge plads på, men digt tør de ikke trykke udenfor ATS, uden det er blåstemplet og udvalgt af en litteraturprofessor. Ak ak.



Her kommer så dagens digt uden pegefingre:

Skårløs tid

Nogen har tid
hvor andre bare har fritid
Måske en pause
En glaseret skål i en tid
Før overfloden af ting
Overstrålede den
'Første gang' blev erindring
Overtaget af 'genset' 'genfunden'
Glemt vreden uden tidsindstilling
Genfunden skårløs
Med den varme tekande
Som et barn i favnen.


Per-Olof Johansson

Etiketter:

6.3.07

Læs digtet

Mod meninger  Engang: Var der noget ved at have sine meningers mod. Men hvor meningerne tager udgangspunkt i magthavernes mørklægninger, i mediernes samvittighedsløse underholdende forvrængninger af først, størst, værst, grimmest, farligst, mest uhyggeligt - går den daglige øvelse ud på at holde sig sine meninger fra livet.  Per-Olof Johansson www.per-olof.dk
Figur 3



Etiketter:

15.2.07

Sikring af Lillerøds grønne kile, igen igen

Stork på Hvidestens mark, sommeren 2006

[sendt til de på min adresseliste, som kunne tænkes at interessere sig for Lillerød…]

......men alle andre må da gerne læse med!


Tirsdag havde jeg et indlæg i Allerød Nyt om ’Lillerøds grønne kile’ – tidligere sendt til Frederiksborg Amts Avis, men de har ikke reageret, de plejer dog at bede om forkortelse eller svare på anden vis -. Indlægget har en reference til den hjemmeside, jeg har lavet om emnet, nemlig på http://www.per-olof.dk/kile.htm


Alle får jo imidlertid ikke læst Allerød Nyt, så her er linket.

Til de, der har været inde på siden og som måske ikke har kunnet få lyd på min oplæsning, fordi filen var lidt stor for dem, kan jeg nu oplyse, at filen er væsentligt formindsket i og med, at jeg har fundet ud af at lave filen i MP3-format.



Indlægget i Allerød Nyt er summarisk i forhold til hjemmesiden, men vil man læse det er linket her: http://www.allerodnyt.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070213/LAESERBREVE/102130005/0/FORSIDE

Etiketter:

23.1.07

Tirsdagens digtsvigt



Jeg kan skrive til Politiken,
Berlingeren, Information,
Frederiksborg Amts Avis
hvis jeg skriver min mening,
men det giver ingen mening
at skrive et digt
og sende det til avisen
hvis ikke andre har givet det
et blåt stempel.
Digte i avisen
skal helst være blåskimmel.

Etiketter:

15.1.07

Susannne Jorn i Information om "Digtoversætteri"

Forleden var det om digte i avisen hun skrev - idag er det om 'Digtoversætteri'. Jeg husker ikke,om digte er et fast tema i hendes kommentarer, men det er i hvert fald rart, at nogen tør vælge det et par gange i træk. Når man tænker på, hvor højtflyvende nogen kan blive,når der tales om dichtningen ved specielle lejligheder, så er det mærkeligt, at digte i den grad savnes i hverdagen i det fælles rum. Så hver gang de alligevel dukker op - må det bemærkes.

En læserbrevskribent foreslår, at Informations suduko skiftes ud med læserbreve. Fordi man kan løse sudokoer f.eks. fra en bog. Så synes jeg måske snarere, man skulle bruge pladsen på digte. Men men, hold fast i sudukoen. Der er garanteret brug for den slags pauser, også i avisen som sådan. Så find plads til digtene et andet sted i avisen. Ups - idag var der ingen haiku - man kunne end ikke unde os de tre linjer, jeg ser jo at pladsen er der.

Jeg har endnu ikke oplevet DK4's program 'Poesiens iltmaske' på fjerneren, men da regeringen forlangte, at jeg skulle betale medielicens gav jeg mig til at se lidt på, hvad jeg egentlig kunne se her på computeren, så da tog jeg et par stykker ad gangen, bl.a. Laus Strandby Nielsen.

Selvfølgelig må digte blive oversat - man skal som læser blot ikke bilde sig noget ind og tro man får mere end man virkelig får. Apropos oversættelse af digte: Jeg synes selv, jeg har haft en sjov oplevelse med min 'Anti hate speech'. Jeg læser en del engelsk, men taler da meget lidt med nogen, og så kan det da undre, at man alligevel memorerer på engelsk - eller hvad det nu skal kaldes. Jeg har forsøgt mig med oversættelse af selvsamme linjer af mig selv, og jeg må vel være autoriteten? Det jeg selv bilder mig ind at have opnået med det engelske forsøg, har jeg ikke kunnet ramme på dansk.

Etiketter:

30.12.06

Tidlig hejkurv

Kontakt

Der er noget i fjernsynet.
Billederne knivskarpe.
Mord på stribe.
Sluk bare.
Jeg slukkede ikke.
Jeg tændte ikke.

c per-olof johansson

Etiketter:

19.11.06

Litani på en bogmesse

BogForum 2006 er slut - jeg kunne godt forestille mig publikumsrekord - der var i hvert fald fyldt med folk næsten til det sidste.
Anden Positur optrådte med digte, som nævnt, og her er vi fælles om oplæsning:

Litani på en bogmesse.

Etiketter:

17.11.06

Hejkurve og digte i avisen


Hejkurve 171106


Fra tanke til tekst
Fra tanke til torsk kun kort
Når vandet løber opad

Fra tanke til tekst
Fra tanke til torsk kun kort
På parisercaféen





En stærk projektør
Blænder renseanlægget
Maven gør knuder



11:26 17-11-2006
Torsdag 16.11.
Information bringer lang artikel om Mette Moestrups digte, stort portrætfoto. Digtet: med småt som 'faktaboks'.
Fredag 17.11.
BogForum dag: Information bringer stort tillæg, heri i et løbende bånd over flere artikler et udvalg af årets haiku'er. God ide. Et digt af Morten Søndergaard over en hel side, flot sat op. De kan jo godt. Men mon ikke osse det ville blive læst som dagligt digt. Mon folk er i et særligt 'læse-digte-humør' på BogForum-dag? Ja jeg er - for nu er der kun 3½ time til 'Anden Positur' indtager sin positur på FDK's stand.....
Politiken 17.11.
Nå idag er det da ikke brok i Dag til Dag, ja måske over en ukendt mandsperson, men der er da også 'oplevelse'. Den kan godt godkendes.

Etiketter:

14.11.06

Politiken, nu med ugens digt

Idag hørte jeg så Kim Larsen synge "Fremmed". Jo,ren Kim Larsen, men melodien gjorde ikke særligt indtryk. Nu hedder Politikens tirsdagsdigt 'Ugens digt'.I tilgift får vi en hel side om Johs. V. Jensens Digte fra 1906 af Thomas Bredsdorff. Får da trang til at gribe tilbage til den. Kom i spætte-bog. Dag til dag-rubrikken har nu lagt sig fast på linjen som ren brokkerubrik. Her slipper ingen vipstjert ind. Debatten om avisen virker død. Eller skjuler de den?

Forresten - Husk at der er digtoplæsning på standen for Danske Kulturtidsskrifter på BogForum, f.eks. fredag kl. 15 og søndag kl. 15

Etiketter: ,

12.11.06

Dagens digt 12. november 2006


For nu at fortsætte tråden ”digte i avisen”: Dagens digt er skrevet af Kim Larsen. Det er en sang, som vi kan høre på tirsdag, men i dag står den i Politiken på forsiden af del 2 som et digt. Fremmed hedder det. Det er en flot side, med en illustration af Roald Als, et portræt af troubadouren med guitar op ad en lygtepæl. Bortset fra at det er en helt klar Roald Als – så kunne tegningen såmænd stilmæssigt være fra 1943. Det passer meget godt med teksten. Den er enkel, den er god, skønt man kan undre sig over, at man kan slippe af sted med det i denne tid. Hvis der ikke stod ”første sal til venstre” måtte man sige, at der hverken var tid eller sted i denne sang, selvom omkvædet er ”Men jeg har hjemme her”. Hvor her? Det kan ikke være den borgerlige uborgerlige Kim Larsen, som synger, for der står ”Men lommen
den er ligeså tom” – ellers må det være i en eller anden overført symbolsk forstand, som vel netop ikke er Kims stil. Den fanger jeg ikke ved første læsning og synes bare det er et godt digt, skønt horisonten på en eller anden måde er snæver. En af mine tidligste oplevelser med digtforståelse rumsterer her, noget Ingemann ”Fred hviler over land og by” – ”som du han er en fremmed her”, det var i tredje klasse og det var et omklædningsrum, som var midlertidigt klasseværelse til en ny skole var bygget. I aftensangen var ”han” jo hjemme (på gården! Og ikke på tredje sal!) så det fremmede var i en symbolsk overført forstand. Roald Als har fanget det hjemlige, både personens udtryk og så den lygtepæl, som der ikke står noget om i sangen. Så kan vi bruge de kommende år til at snakke om, hvor ”her” er. Her?

Etiketter:

4.11.06

Kommentar til 'Daglige digte'

Jeg fik et brev, hvor der bl.a. stod:


Kære Per-Olof,

Læste dine betragtninger om digte i avisen. Journalisters negative syn på digte er ikke noget nyt. Jeg husker, at en redaktionssekretær på tidningen VI, Hasse Enström, engang fortalte mig, at den daværende chefredaktør jævnlig indkøbte digte, ikke så meget af interesse for lyrik som af medlidenhed med fattige digtere, for hvem bladet på den måde kom til at virke som en slags socialkontor. Digtene havnede hos Hasse, som arkiverede dem i et ringbind, hvori digtene var sorteret efter længde - 9 linier, 14 linier, 37 linier osv. Grunden hertil var, at der af og til i layoutningen opstod et tomrum på en side efter afslutningen af en artikel eller fordi en annonce ikke fyldte ud. Så optalte han simpelthen hvor mange linier tomrummet målte, og tog fra ringbindet et digt med det tilsvarende antal linier og trykte det.

Den formulering du citerer fra kronikredaktør Anders Jerichows afvisning af dit kronikforslag, er ordret den samme, som jeg modtog for et lille års tid siden, da jeg havde sendt ham nogle erindringsglimt som kronikforslag. Det er et standardsvar, som kun kræver et tryk på én tast.

En chefredaktør, der havde sans for poesi og selv skrev fine digte, var Olof Lagercrantz. Om interessen gav sig udslag i hans avis, ved jeg ikke.

Aage

Kære Aage, tusind tak for en herlig historie –
At redaktørens svar er mekanisk ved jeg – i gamle dage skrev Harald Mogensen og Hammerich en lang smøre, det var også lidt fjollet, syntes jeg. Jeg har endda fået en skideballe af Hammerich, for hvordan kunne jeg bilde mig ind, at kronikken kunne interessere sig for Kommunernes Landsforening.

Jo i Olof L.’s tid på DN var der ofte digte i Söndagsbilagan – som ikke skulle undskyldes med et billede – ren tekst i stor punktstørrelse. Og så var det ikke digte, som først havde stået i en digtsamling, det var frisk fra fad. Så jeg har læst mange Gunnar Ekelöf digte for første gang der. Digte helt uden sammenhæng med årstid, politiske begivenheder osv – digtet var nyheden, dér har det måske spillet ind at Lagercrantz selv var lidt digter. Han forstod at svare personligt, jeg sendte dem tit både artikler og digte, som de aldrig tog. Lagercrantz' bedste svar: ”Tack för din dikt. Jag läste den med interesse.” Ingen dumme undskyldninger.

Daglige digte...

Etiketter:

31.10.06

Om digtet i avisen - tekst fra 1996

Jeg fandt en tekst, som formentlig har stået i PolOnline i 1996, men som jeg synes passer udmærket til mit nye nummer af Splints & co:
Artikel i Splints & co nr. 10

Etiketter:

30.10.06

Daglige digte....igen....igen

Jeg fandt ud af, at digteren Lean Nielsen faktisk har brugt termen 'daglige digte' som en undertitel for 'Undskyld, hvad er klokken?
Daglige digte' i 1994.

Jeg har læst bogen.....
Lean Nielsen....

Etiketter:

23.10.06

Daglige digte i avisen


Jeg skrev et kronikforslag til Politiken om daglige digte i avisen. De takkede nej, men jeg har selvfølgelig anbragt den som nyt nr. af digttidsskriftet Splints & Co. På adressen


Daglige digte

Og så bare et billede med hvad der har været daglige blomster i lang tid.
Og dette digt dukker op fra min samling: Rædsel sammen med fryd:
TROPÆOLUM MAJUS

Det er et maleri, halvt naturalistisk fra fyrrerne: Duften af den orange landløber indhyller mig i fortiden. En sommerfugl på en tagetes er et længe ventet kys. Bilernes sataniske følge af larm, og osen, bedøver mig. Tordenen lægger en altfor tung dyne hen over et sensommerlandskab. Sådan ser jeg ud: På engen, som er et grønt hul mellem lave fabrikker mellem boligblokke, (vi mangler boliger). Her sidder nogle høje børn i læ af deres cykler og en grøft, deres drager snor sig som serpentiner om varmeværkets skorsten. Det er drager, fugle og eksotiske masker, en rovfugl går i buer og sving tæt ved fjerne skyer - er pludselig nede tæt ved et tag, i et dyk som et fly på et billede i avisen for længe siden. Duft af den orange landløber indhyller mig. Jeg flytter mig ikke. En finger rører et knækket blad:

den finger rører min kind.
Før jeg er blevet ked eller glad,
ånder jeg blomsterduften ind - .

Etiketter:

1.10.06

Splints & Co.



I god tid til BogForum 2006 har jeg lavet en udgave af Splints & Co, som lægger op til den oplæsning, Benny Pedersen og Bjarne Gaardsvoll og jeg selv skal optræde med på Foreningen for Danske Kulturtidsskrifters stand: Fredag den 17. november kl. 15 og søndag 19. november kl. 15, denne dag også med Marianne Kristensen. Indgang til Splints & Co 9/ 2006 .

I Berlingske Tidende i dag kan man læse et indlæg af mig om Frilandsmuseets haver. De har det ikke for godt og fortjener bedre.

Politiken har født med et nyt udseende. Der var ikke kræfter, til at få den nye version af rubrikken 'Dag til dag' med - den kommer imorgen. Mit gæt er, at den indeholder et 'Dagens digt'. Det får vi jo snart at se.

Etiketter: