Digidaily åbner gamle kilder som nye

I Sverige er man i gang med et enormt projekt: At kopiere alle gamle aviser på en måde, der gør dem søgbare! Med deres egne ord:
"Digidaily är ett utvecklingsprojekt där Riksarkivet, Kungliga biblioteket och Mittuniversitetet tillsammans ska utveckla rationella metoder och processer för digitalisering av dagstidningar. Finansiärer är EU:s strukturfonder i Mellersta Norrland, Riksarkivet, Kungliga biblioteket, Mittuniversitetet, Schibsted Sverige och Länsstyrelsen i Västernorrland."

Det er nu tilgængeligt på nettet og hvad kan man så bruge det til? Hver den som er optaget af et emne, med mindste relation til Sverige, har her fået et redskab inden for døren, som før ville kræve en længere rejse og flere dages hotelophold i Stockholm. I bogen ‘En tid med spånkurve’, hvor jeg især koncentrerer mig om fremstillingen af spånkurve i Danmark i 1900-tallet, bygger jeg fortællingen om forhistorien på trykte kilder, for så vidt jeg har kunnet finde dem.
Med digitaliseringen af de svenske aviser åbner der sig nye muligheder for at underbygge historien. Her er to eksempler på, hvad en sådan søgning kan give af udbytte.
Gamle kilder bliver åbnet som nye!

Her er en film om projektet:

Untitled from Slice Mediaproduktion on Vimeo.

Norbert Wiener

19:13 11-09-2007
Norbert Wiener skrev en bog som hed "Menneske og automat" - dansk oversættelse 1963 - fuld af stadige gyldige overvejelser om menneske versus automationen. Interessant er, at de overvejelser han gør sig om forskningnens frihed og muligheder, som tager udgangspunkt i de da eksisterende magtkonstellationer, trods sovjetempiriets fald stadig kan sige noget.
Som f.eks.:"Nuomstunder, hvor næsten alle herskende magter, hvadenten de står til højre eller venstre, forlanger konformitet snarere end åbent sind af videnskabsmanden, er det let at forstå, at videnskaben allerede har lidt meget og at yderligere fornedrelse og skuffelse for videnskaen kan ventes i fremtiden." - Og lidt senere:"En religiøs kæmpende organisation vil næsten uundgåeligt sætte stor pris på lydighed, loyalitet og alle de andre hæmmende kræfter, der hindrer den frie forskningsudfoldelse." Og videre:"Videnskaben er en livsanskuelse, der kun kan trives, hvor mennesker har trosfrihed. En tro vi hylder efter ordre udefra, er ikke nogen tro, og et samfund, der er afhængig af en sådan pseudotro, vil i sidste instans ødelægge sig selv gennem den lammelse, som manglen på en sundt udviklet videnskab påtvinger det."
Men indtil da, vil jeg sige, kan den jo udnytte det allerede indvundne bl.a. til destruktiv adfærd uden selv at bidrage med eget kreativt indput. Eneste håb er, at yderligere udspredelse af ideen om det enkelte menneskes værdi vil gøre det umuligt at finde proselytter. Udsigterne ser ikke lyse ud-.

Kirsebær og Bonde-Practica

Det er svært at blive optaget af noget, man slet ikke kender. Derfor skaffer man vel ikke et tidsskrift hjem fra biblioteket for bare lige at se....Men på nettet kan man godt bare lige tage et kik og gå videre. Jeg har derfor lavet en pdf-fil af min artikel fra tidsskriftet Nord Nytt nr. 6 1979 om 'Åreladning og Bonde-Practica'. Du finder linket til den på denne sideVejrmand med vejrbog for hvermand

Kirsebærene? Fordi jeg sendte det til DR Vejret med denne tekst, som jo på mandag er yt:
I denne uge holder Kerteminde 'Kirsebærfestival', og så er der endnu en god grund udover Johannes Larsen Museet til at besøge stedet. Kirsebærfestival betyder boder, kunst, musik og Herslev Bryghus' 'Kirsebærøl'.Så er man heller ikke så langt fra Fynshoved, et naturreservat af første karat. Den 15. juli er der givet tilladelse at man kan færdes på tangen, hvor adgang indtil da er forbudt af hensyn til de ynglende fugle.

To spånkurve på Frilandsmuseet -

Børnene går på jagt på Frilandsmuseet, med A4 i hånd.





Jeg skrev slet ikke ned, hvor disse spånkurve står på Frilandsmuseet, selvom jeg har mine anelser. Næste gang går jagten ind - hvor var det nu?

Definition af en spånkurv II

De få linier jeg her i bloggen havde skrevet om 'Definition af en spånkurv' lå åbenbart og gnavede - jeg syntes det var for lidt om emnet. Det har resulteret i, at jeg lavede en hjemmeside med titlen 'Definition af en spånkurv'. Såvel genstanden selv som ordet er ved at forsvinde, måske kan lidt billeder og forklaring hjælpe herpå.
Jeg opdagede, at Told og Skat faktisk klassificerer nærmest alt, herunder også kurve og spånkurve. Efterfølgende står en engelsk betegnelse og her sjovt nok 'hamper' - et ord jeg aldrig havde hørt før.
Hidtil har jeg haft valget mellem at kalde en spånkurv 'splint basket' eller 'chip basket' og ved ikke, om der er nogen forskel.
B. Kjærulf Nielsen Engelsk -Dansk siger om Hamper: (stor) kurv [ofte med låg], frugttønde - torvekurv, madkurv.
Ifl. New Oxford Dictionary bruger amerikanerne mest ordet 'hamper' om en vasketøjskurv, mens englænderne bruger det til mad- og gave kurve.
Nå det er en biting, som passende kan stå her i bloggen.

Siden ser du her
Definiton af en spånkurv

Definition af en spånkurv

Apropos spånkurve - kender du en spånkurv? Du kan prøve at slå op i den nye elektroniske danske encyklopædi - her findes den ikke. Det er afslørende for de principper der ligger bag dette leksikon, desværre. Et leksikon skal ikke tilpasses det, som folk som flest slår op. Et leksikon skal netop svare på det, som ikke i almindelighed er kendt!
Den bedste definiton af en spånkurv,finder du i Dansk Husmoderleksikon fra 1949, skrevet af en fabrikant E.V.A. Nissen:

"Spånkurve fremstilles af 4-10 centimeter brede fyrretræsspåner, der flettes, presses i form og foroven holdes sammen af en noget kraftigere spån, der er fikseret med metaltråd. S. er forsynet med tilsvarende hank. Oprindeligt fremstillet i Sverige i simpel form og udførelse, nu også i Danmark. S. er den i handelen billigste form for husholdningskurve."

"Presses i form" skal blot forstås som at den formes af de to spåner, indre og ydre, som foroven holder spånerne sammen.Det kan diskuteres, om den svenske kurv var mere simpel, eller rettere det var den ikke, den skånske og den danske kurv var ganske identiske. Spånkurve fra Dalarne blev ofte udført uden brug af søm og spånen var ikke høvlet men 'revet'.

Om spånkurve - på engelsk

Lysbilledforedrag om spånkurve

Fra LAFAKS's hjemmeside:

Tirsdag d. 12. april 2005 kl. 19.30

Medlemsmøde (men alle er velkommen!) på Kirkehavegaard, Kirkehaven 10, Lillerød.
PER-OLOF JOHANSSON fortæller og viser lysbilleder om KURVEMAGERNE I LILLERØD - Lillerød Spånkurvefabrik

......I ved jf. Splint Basketry etc..