Må jeg be’ om Politiken –

Afvist læserbrev til Politiken -

Det startede med den nye version af Magasinet – ved andet nummer fandt jeg på at kalde den et re-strike. Det er et ord jeg lærte forleden, og som end ikke står i min næsten nye ’The New Oxfod Dictionary of English’. De er et udtryk fra kunstgrafikkens verden og dækker over de tryk fra den originale plade, som udføres efter kunstnerens død. De kan være gode eller dårlige, men er ofte så efterbearbejdede, at al originalitet er forsvundet. Jeg får et tillæg fra Politiken, hvis layout er en tro kopi af, hvad de store varehuse kan finde på at levere, og jeg har svært ved i indholdet at skelne mellem reklame og artikler.
Jeg har desuden længe været utilfreds med Politikens forside, og utilfredsheden slår i dag ud i lys lue. Jeg har altid læst lederne og trods lejlighedsvis uenighed regnet dem for væsentlige. Altså er det en fejl, at placeringen på forsiden er blevet så at sige marginal. Lederen skal stå samlet i højre hjørne, så den kan læses fra den sammenfoldede avis. I samme moment kunne avisen godt være sig sit navn og format bekendt – altså tilbage til toppen med hovedet. Og når jeg alligevel skal jonglere med delene, kan jeg hente en vigtig nyhed fra side 9 og sætte den øverst: ”Regnskyl sender millioner på flugt”. En nyhed som sagtens kan konkurrere med moppehistorien om førstepladsen. Vejret – kan passende have fast plads til venstre for lederen – så kan vi have det i øjenkrogen, når vi læser det vigtigste.