Apropos vipstjert

I debatten om rubrikken ’Dag til Dag’s være eller ikke-være i Politiken, sneg der sig pludselig en vipstjert ind – som et symbol på rubrikkens særlige meddelelsesform. Ikke alle ved cafébordene ved naturligvis, hvad en vipstjert er. Lugter det ikke lidt af fugl? Jovist – hvid og grå med et enkelt sort stænk og så den karakteristiske vippende lange hale – hvoraf navnet. Måske er navnet lidt forargeligt gammeldags – stjert betød engang hale – så en modernisering kunne være påkrævet. Hvis du slår op i Folk og Fauna, får du sikkert et helt arsenal af mulige andre navne, men enklest kunne det jo være at kalde den halevipper. Jeg har altid forestillet mig, at det var for at holde balancen, at den vipper, men er kommet på den tanke, at det også kunne være et opmærksomhedssignal. For så vidt er den altså højst moderne. Den vipper, som var den betalt for det – hvad den dog ikke er.
På Johannes Larsen Museet i Mariager kan du se et flot sort-hvidt tryk med vipstjerter og endda klodsen, det er trykt med. Og når man kender fuglen fra det levende liv, kan man se dens vipperi for sig, dag efter dag det samme syn, som til sidst bliver hængende på nethinden – for gentagelsen er lærdommens moder (repetitio est mater studiosi).

per-olof.dk

Ovenstående skrevet 17.juni 2006 - men vist aldrig sendt til rubrikken, som jo var død på det tidspunkt, men var tænkt som læserbrev. Jeg tror Bjarne Schilling kom mig i forkøbet, eller hvordan det nu var. Men i hvert fald: I dag skriver signaturen 'Mt' en sød hitorie om svaler og slutter: " Se det var en 'Dag til dag' som i de gode gamle dage. Måske kommer der også snart en om vipstjerter."
Nu har der faktisk været mange gange, der har stået noget i den nye 'Dag til Dag' , som også kunne have stået i den gamle - og ikke som jeg sagde: ren brokkerubrik - hvorfor man da også som tidligere leverandør rask væk de gange har konkluderet, at det åbenbart ikke var indholdet, der var noget galt med i den gamle.