Fodbold tillader mobbing!

I går og idag gik der så hul på spørgsmålet om vagterne i Parken: De er frivillige, ikke specielt uddannede til opgaven. Hegnet er så lavt, at enhver uden vanskelighed kan entre det. Man har simpelthen i et og alt undervurderet opgaven.

Den udløsende effekt - anledningen til det røde kort - viser sig nu for os uden kendskab til fodbold at være lidt af samme karakter som afsløringen af at cykelryttere bliver dopet - provokerende adfærd er en almindelig del af selve spillet, på trods af, at dette er helt i strid med den udspredte indbilding om, at en af sportens grundbegreber er 'fair play'. Altså først lærer man børnene i skolen, at de ikke må mobbe, og så går de til fodbold og lærer, at mobning af modspillerne er ok, hvis det kan afgøre kampen. Det lyder ikke som noget, der kan gøres noget ved. Det man kan indse er, at der hykles en del, når mobningen afsløres. Billeder siger jo ikke alt. Den satiriske løsning er selvfølgelig at udstyre alle spillerne med mikrofon, så man kan tjekke, hvad der er blevet sagt.
Da Zidane i sidste år gav en modspiller den berømte skalle i brystet, påstod man jo fra mundaflæsning at have konstateret, at modspilleren havde sagt noget nederdrægtigt om Zidanes søster. Havde man nu en antimobningspolitik i fodbold, så skulle naturligvis begge havde været udvist, hvis altså mundaflæsningen har læst rigtigt!