per-olof skriver....

per-olof.dk skriver digte, artikler om politik og kulturhistorie, spaankurve, chief Seattle 21-12-04 21:40:oo

per-olof.dk skriver...

per-olof.dk skriver digte på Internet, og artikler om politik og samfundsforhold.
See per-olof.dk for links to articles in English - poetry, chief Seattle and splint baskets.
Read my Anti Hate Speech.
Se: Nyeste indlæg - klik her.

Mit billede
Navn:
Sted: Lillerød, Denmark

10.1.07

Urimelige vilkår for kunst og litteratur

Der kæmpes om lyset i hegnet


Meget prisværdigt prøver en læserbrevskribent Sissel Bergfjord i Politiken i dag at rejse en debat om kunstnere og forfatteres arbejde. Det er ikke arbejde, når man også har andet arbejde, så er det fritid, men har man ikke andet arbejde, så er det arbejde. Hun har mange vinkler med, men ikke den, at hvis vedkommende er gået på efterløn, gøres kunst og skriveri op i timer helt uanset om der kommer penge ud af arbejdet, og der trækkes i efterlønnen. Dette var een af flere grunde til, at jeg ikke overvejede efterløn - jeg ville da ikke kunne bære både at miste mit arbejde og min såkaldte hobby - skriveriet.

At der denne gang skulle være håb om, at der kan rejses en debat, der giver resultat, er nok tvivlsomt. For det er et punkt hvor regering og socialdemokrati er enige. Nu og da har jeg gennem årene samlet bidrag herom fra debatten, det ældste skriver sig tilbage fra 1981. Den 29.oktober 1981 citeres arbejdsminister Svend Auken for følgende: "Derimod er det fortsat Aukens opfattelse, at kunstnere, der bliver fyret fra deres lønarbejde, ikke må udfolde sig kunstnerisk, uden at det fratrækkes arbejdsløshedsunderstøttelsen. Selv timeforbruget til fremstilling af usælgelig kunst skal fratrækkes dagpenge."
En kronik 29.7.91 fra Jesper Rasmussen i Information:"Jeg vil legitimeres og legaliseres. Jeg kan ikke leve med, at jeg den ene dag præmieres af Statens Kunstfond og den næste dag skal fortælle om min håbløse situation på arbejdsformidlingen som uproduktiv klient."
Jeg kunne blive ved med at citere og lidt research ville sikkert bringe et helt bjerg af samme skuffe.Det, der af systemet tages højde for, er svindlere og de enkelte få, der med deres kunstneriske arbejde pludselig scorer kassen. Man hylder kunsten - men trainere kunsten ved kilderne.

Etiketter: