Iraksynopsis

George W. Bush falder uventet i søvn midt i den daglige afsluttende samtale med Vorherre. Og vågner brat op med sin drøm eller, som han kalder det, åbenbaring i frisk erindring. Gud har sagt til ham, at nu gælder det om at pakke al stolthed væk og bare se at komme ud af Irak. Gud vil gerne hjælpe. Han lader teleprompteren køre og George husker det meste: Om hvilke regler i forfatningen han skal henholde sig til, hvilke personer han først bør indvie i planen og først og sidst: At han ikke må vige selv for de allerstærkeste og bedste argumenter. Planen er klar: Tropperne dirigeres ud af Irak inden for så kort tid som overhovedet muligt. Saddam Hussein stilles for gammelt venskabs skyld over for valget mellem at tage med til USA eller at blive efterladt fri i et af sine gamle paladser med lidt mad og tøj – samt mobiltelefon. Og denne operation er simpelthen den sidste brik i planen, ingen må få denne del at vide før i sidste øjeblik. Han vælger selvfølgelig at blive og tage kampen op.

Der kan laves forskellige scenarier for den videre udvikling. Et lille minihjørne kunne være, at ingen finder på at informere de danske tropper, som først bliver bekendt med udviklingen i nattens løb, mens amerikanerne og de andre allierede er på vej ud af Irak. Vagtpatruljerne som kommer hjem med denne oplysning, bliver ikke troet af den øverstbefalende dansker, der modvilligt søger oplysninger i de andres hovedkvarterer, men ikke opnår kontakt. Han beslutter derfor at afvente nærmere til næste dag. Spændende om han overlever.

Jeg tænker, at begivenhederne snart vil rulle så hurtigt, at de ville overhale den tid, det tager at skrive denne murstensroman med arbejdstitlen ”Out of Iraq”.

Trykt i Information 21.12.2006