per-olof skriver....

per-olof.dk skriver digte, artikler om politik og kulturhistorie, spaankurve, chief Seattle 21-12-04 21:40:oo

per-olof.dk skriver...

per-olof.dk skriver digte på Internet, og artikler om politik og samfundsforhold.
See per-olof.dk for links to articles in English - poetry, chief Seattle and splint baskets.
Read my Anti Hate Speech.
Se: Nyeste indlæg - klik her.

Mit billede
Navn:
Sted: Lillerød, Denmark

5.1.07

Notater omkring to gange Zizek


1.
Dagens ord af Dostojevski:"Hvor civiliseret et samfund er, kan man bedømme ved at se på dets fængsler."
Netop i dag får to journalister fra Politiken Cavlingprisen for deres artikler om de elendige tilstande flygtningebørn lever under i Danmark.
Og Roald Als i Politiken har en pragtfuld tegning af det absurde - at Fogh, som har ansvaret for tilstanden, skal overrække prisen. Hvad gør journalisterne? Ikke til at vide. Jeg kan bedre forstå dem, hvis de nægter at modtage den af den hånd - end hvis de modtager den. Måske et umuligt stunt - men altså, der må være andre muligheder for oprør, end at smide med brosten.
Vi kan ikke dække os ind bag, at andre handler forkert og vi bare følger efter i slipstrømmen. Det er hele tiden en vurdering af nødvendigheden, alvoren, hvad kan jeg løfte?

2.
Vi har fået nye regioner, og det varer naturligvis længe, inden vi gamle har fattet, hvad det betyder. God ide med en særlig avis til alle. Det reelle er kortet, som vi også har set andre steder. Men den flik-flak mellem emner, som avisen derefter præsterer for at illudere avis som 'lokker' for læserne - jamen hvor lavt kan man synke. Store annoncer for fagforeninger og
Falck og pensionskasser - HJÆLP!

3.
Forleden opgav jeg tanken om et større initiativ, der skulle give svar på Peter Wivels artikel i Politiken om tro kontra viden. Det blev blot til en randbemærkning her i bloggen. I dag får han, som jeg forestillede mig, svar af en svoren ateist.
Et logisk svar som dog mangler at sige, at menneskenes beskæftigelse med religion ikke kun handler om forførelse, men også om en trang, en ærlig bestræbelse efter tilværelsens mening - som åbenbart let får andet indhold i praktisk politik! Jens Morten Hansen mener ikke, at naturvidenskab kan være basis for lignende vanvid, som de praktiserede religioner har stået for. Det er jo noget sludder, så sandt som det at kaste en atombombe er en konsekvens af 'naturvidenskab'.

4.
Når jeg på det seneste har opgivet tidligere tiders forsøg på at formulere tekster til Politikens debat er det på baggrund af, at redaktionen har vraget mig i så lang tid, at jeg må drage en konklusion heraf.
Men det kunne have været mig, der i går havde modtaget en mail fra Politiken, hvor man fortæller mig, at grundet manglende plads, kan mit indlæg ikke bringes. Så ville jeg være sprunget op som trold af en æske i dag fredag, ved at se at Politiken på den fornemste plads under Roald Als's tegning bringer en forkortet artikel af Slavoj Zizek som i fuld længde stod i Information tirsdag. Det understreger jo i høj grad mit synspunkt, at de forfattere, som bringes til torvs ikke, som ellers anføres "skriver i Politiken". De bliver TRYKT i Politiken. Denne passus er forresten faldet ud i dag og ville jo heller ikke være sand. Havde Zizek vidst han skrev til Danmark havde han måske også vidst, at den ølreklame, han henviser til, var en dansk øl - for det var det da?? Nå pyt - men det er ikke pyt, at den klumme som skal repræsentere flagskibet i dagens danske debat, end ikke bringes med eneret for Danmark. Det viser, i hvor høj grad det handler om at løbe i halen på - et eller andet man kan kalde international debat. Hvad med at opdyrke og promovere landets egen itelligentsia i stedet for at sende dem ud på morgenjob med avisen - for det er vel det, den laver?

At redaktionen ikke opdager at Jørgen Bülow Hansen i Helsinge har sendt samme indlæg til Politiken, som han i går fik trykt i Information er en mindre detalje. Som imidlertid den, der loyalt har overholdt den både uskrevne og skrevne regel om, at indlæg kun sendes til en avis af gangen sikkert godt kunne iriteres over, når han sidder på et afslag.

Etiketter: