per-olof skriver....

per-olof.dk skriver digte, artikler om politik og kulturhistorie, spaankurve, chief Seattle 21-12-04 21:40:oo

per-olof.dk skriver...

per-olof.dk skriver digte på Internet, og artikler om politik og samfundsforhold.
See per-olof.dk for links to articles in English - poetry, chief Seattle and splint baskets.
Read my Anti Hate Speech.
Se: Nyeste indlæg - klik her.

Mit billede
Navn:
Sted: Lillerød, Denmark

9.3.07

Svar fra DR om medielicens



Jeg havde stillet Lytternes og seernes redaktør Jacob Mollerup hvad jeg selv mente var nogle enkle spørgsmål .
Medielicensen er så ikke hans område og spørgsmålene blev sendt videre til en anden medarbejder, og jeg fik et svar jeg ikke kunne forstå, nemlig den ’Mediepolitiske aftale for 2007-2010’ samt ’Public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren’ for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010. Altså spurgte jeg igen og fik et mere præcist svar, sålydende, med mine spørgsmål i kursiv:

Når man sætter et projekt som 'Medielicens' i værk, har man lavet et budget over den formodede merindtægt.
Medielicensen er ikke i sig selv en måde at hente forøget licensprovenu til DR på. Det er Kulturministeriet, der fastsætter, hvor meget licens, DR får.
I henhold til medieaftalen opnår DR mulighed for et gennemsnitligt merprovenu i forhold til den tidligere mediepolitiske aftale på knap 100 mio. kr. årligt i 2007-2011. Dette er dog forudsat af, at DR i samme periode kan øge licensprovenuet gennem licenstilmeldinger. Denne forøgelse af, hvad DR kan opnå i licensindtægter hænger ikke direkte sammen med medielicensen.
DR må ikke få overskud i forhold til det fastsatte "loft" som følge af medielicensen. Deraf følger, at et evt. overskud tilbagebetales til staten.
For generel information om fastsættelsen af licensens størrelse henvises til medieaftalen på side 10 øverst.
Det fremgår, at
"Medielicensen holdes i perioden 2007-2010 på 2.090 kr. årligt i faste priser, hvilket svarer til den nuværende farve-tv-licens. Licensen vil således som udgangspunkt alene stige, svarende til den forventede pris- og lønstigning i perioden." Det fremgår endvidere, at licensen dog herudover vil stige med 1,0 pct. fra 2006 til 2007, samt at denne stigning udelukkende skyldes forhold vedr. TV2/DANMARK.
Hvor stor er denne i procent af tidligere indtægt?
Der henvises til svaret på ovenstående spørgsmål.
Hvor meget forventes fra private brugere?
I tabel 1 i Public service-kontrakten (side 12) ses en tabel over den samlede licenstilførsel til DR i 2006-2010. Herfra skal trækkes erhvervslivets bidrag på 66 mio. kr. i 2006-priser (jf. nedenfor).
Hvor meget forventes fra virksomheder?
Den mediepolitiske aftale har en klar tekst om, at DRs provenu fra erhvervslicens ikke må overstige DRs provenu fra erhvervslicensen i 2006. Dette fremgår af side 8 i den mediepolitiske aftale. Det kan oplyses, at DRs provenu fra erhvervslicensen var på 66 mio. kr. i 2006.
Med venlig hilsen Bo Wiberg, Konsulent, DS

Nu er det mig så tydeligere end før, at Medielicensen ikke er licens men en skat, for når merprovenuet ikke engang går til DR men til Staten så er det jo selvfølgelig og logisk en skat, jeg betaler. Licensen jeg betaler er én ting, og den licens DR får er noget ganske andet.
Det er et fuldstændigt ubetaleligt hykleri, vi udsættes for af denne regering.
Hvis der skulle være mening i galskaben, skulle medielicensen naturligvis med de mange flere betalere, nedsættes til det niveau, som ville give den indtægt, man åbenbart har ment er den passende til formålet. I stedet scorer staten pengene og det er ikke muligt at få at vide, hvor stort beløbet forventes at blive!
Jeg skal vel sige tak for svaret, selvom det chokerer mig.

Etiketter:

2 Comments:

Blogger Jeppe Morgenthaler said...

Godt arbejde, Per-Olof.

Ja det er ganske horribelt.
Vi må blot håbe at de to landsdækkende underskriftindsamlinger får en stemme i debatten.

9:54 AM  
Blogger Unknown said...

Jeg har forlængst fravalgt TV, men har til gengæld imternet til mail, netbank og overførsel af illustrationer til det forlag, jeg arbejder for. Med medielicensen er min internetudgift med et slag steget til det dobbelte! Helt urimeligt.

8:49 AM  

Send en kommentar

<< Home