Forsvar for havekultur

Forsvar for havekultur,
under titlen 'Historiske haver'
Trykt i Berlingske Tidende 1. okt. 2006 (sidste sætning blev der ikke plads til.)

De er en vældig interesse for haver i disse år. Det vælter frem med bøger, der er havemagasiner i TV, der er artikler i alle trykte medier. Landet køres tyndt af busser for at besøge de åbne haver, og det gælder ikke kun slotsanlæg.
Netop i år er der udkommet en bog på Nationalmuseets forlag om Frilandsmuseets haver, der fortæller konkrete historier om 23 haver, omstændighederne ved deres tilkomst og hvad man kan finde i dem. En meget tiltalende lille tryksag, spækket med oplysninger og samtidig fuld af inspirerende fotos.
Intet turde vel være mere naturligt end at Frilandsmuseet tager vare på også denne side af bonde- og landsbykulturen, selvom hovedformålet er bygningshistorien. Ikke desto mindre var det ikke helt indlysende fra første færd, og den vægt, der er blevet lagt på denne side af museets opgaver, har været højst svingende.
I 1970’erne anede man et opsving ved museumsinspektør Erik Jensen, men haver er jo noget som kræver pleje og i prioriteringsrækkefølgen skete det alt for tit at haverne røg til bunds. Fra 1990 skete noget positivt, med hjælp fra interesserede privatpersoner. Hvis jeg ikke husker meget fejl, var det Mette Skougaard som stod for dette initiativ. Der blev fundet mulighed for støtte til en projektopstart, men da tre år var gået var der ikke flere penge, og de frivillige måtte sendes hjem og et nyt forfald fandt sted. I de senere år har man igen fundet midler somewhere og med Else Michelsen som museets tovholder blev der (igen) dannet lav af frivillige til at hjælpe til med et udvalgt antal haver. Nu er vi imidlertid i sparetider og man siger af den årsag farvel til Else Michelsen. I selv samme år man udsender hendes fremragende lille bog. Set med forhistorien in mente kan man ikke andet end finde hendes lovprisning af Frilandsmuseets haver for overdreven – det er en lovprisning af, hvad disse haver kunne være og kunne repræsentere, hvis der ofredes de tilstrækkelige midler dertil.
Løsningen kunne være, at der blev oprettet en selvstændig afdeling under Frilandsmuseet f.eks. med navnet ’Havehistorisk Museum’, der tildeltes egne midler så opgaven ikke igen og igen kunne prioriteres væk. Lad der gerne indgå sponsormidler i overvejelserne. Den oplagte leder kunne derefter anmodes om at vende tilbage til museet.

Billedet: Humlestænger i Lundagergårdens område.

Link Frilandsmuseets haver