per-olof skriver....

per-olof.dk skriver digte, artikler om politik og kulturhistorie, spaankurve, chief Seattle 21-12-04 21:40:oo

per-olof.dk skriver...

per-olof.dk skriver digte på Internet, og artikler om politik og samfundsforhold.
See per-olof.dk for links to articles in English - poetry, chief Seattle and splint baskets.
Read my Anti Hate Speech.
Se: Nyeste indlæg - klik her.

Mit billede
Navn:
Sted: Lillerød, Denmark

23.9.06

Dagens digt som digtsvigt

07:55 23-09-2006
Igen i går var der et "Dagens digt" i Politiken - i den satiriske spalte At tænke Sig - hvordan kan man satirisere over en rubrik, som ikke eksiterer. Der er en krabat, som har den på nettet - det hedder han : Krabat, - http://krabat.menneske.dk/_dagensdigt men den er han vist holdt op med at fornye - så hvad satiriserer de over? At der ikke er et Dagens digt - eller at den kommer?
Information har dagens digt - som er en haiku - men man skal jo have en lup, for at finde den. Man generer sig ikke for at blæse små billeder op. Haiku behøver jo ikke skrives i pkt. 10 - hvad med noget større? For det er jo få linjer med store tanker - bag -.

Her er en hejkurv, som jeg kalder det, for så er reglerne mine og ikke andres, titlen kunne være Pegasus:


Måger og heste
I solstribe på marken
Hestene letter



Her kommer et billede fra samlingen - udsigten er til Ven, et sted fra en vej i Skåne - Gumslövs Höga - eller noget i den retning - men det er jo ligemeget.



Har nogen maler malet sådan et billede - verden med vand på ruden? Nogle malere har jo elsket disse vanskelige tekniske opgaver, og som maleri ser det vanskeligt ud. Jeg skulle prøve afstandsmåler på et nyt kamera - hvordan det fokuserede langt ude og tæt på - selv. Jeg ser ud - men ser dog kun det nærmeste - jeg ser den, som ser - uden at se ham - men tænker på ham - sidder han virkelig der endnu?
Jeg har billedet på skærmen - hvorfor kalde det skrivebord - et sært levn for noget som netop ikke er et skrivebord - vindue er det jo heller ikke - men dether billede - ligner det, skønt oppe i hjørnet. Steffen Heiberg fortalte ved en rundvisning på renæssanceårets udstilling på Frederiksborg Slot om, at man dengang hængte malerierne op på gobelinerne - som jo også hedder tapeter - og sådan behandler vi jo også nutidens tapeter - men ikke gobeliner. Men mange gør sådan - på skærmen. Så hedder billederne ikoner - skønt det er ikke ikoner, som det var før, som var og er religiøse billeder fra den Russisk ortodokse kirke. Sproget er en fovandlingskugle. Lagene fosvinder dog ikke, som i bolschet - de bliver lagt til.
Jeg tænker på overskriften og vælger *Dagens digt som digtsvigt* - for jeg synes jo, at Politiken og alle andre aviser burde få et friere forhold til at bringe digte - et par stykker hver dag.

Forresten, læs om springvandsfigurerne på Frederiksborg Slot, du finder mine artikler herom via Springvandsfigurer hjem til Frederiksborg Slot.

Etiketter: