Hvor går grænsen

Måske var det ved at være gået i glemmebogen, hvilken kraftig ting en tegning kan være. At en tegning kan have en vis magt over sindet, lærte vi ellers tidligt. Der er ting, børn tegner for spændingens skyld, som voksne ikke ser. Vi tænkte ikke i ytringsfrihed, men dyrkede spændingen ved at få bogstavet y flankeret af to s-er til at blive en nøgen dame. Blandt indskolingens børn er det sjældent, der dukker sådanne tegninger op - hvilket jo burde stride mod mediernes seksuelle over- og undertoner. Det er snarere i sproget sexassociationerne hærger. F-ordet koster bøder i USA, her er det ganske almindeligt blandt børn og Politiken skriver det helt ud uden blusel. Der er graffiti på toiletterne, tags og ord, men efterhånden sjældent tegninger.
Dog har tegningerne, har vi lært, for nogle bevaret styrken. Lidt krims-krams med navnet Muhammed under kan inddrages i debatten, som om det som krænkelse er på linje med en muslim med bombe i hovedet med samme navn. Men det var en vits som skulle demonstrere, hvor håbløst et foretagende tegneforbud er. Ignorering vil nok være langt bedre end protester. Det er hel kultur ikke at lade sig fornærme, men i stedet ignorere fornærmeren.
Næppe nogen tegning kunne før tænkes at ophidse danskeren i bred almindelighed. Måske er landet for lille. Vi kender tegneren, målgruppen og drikker kaffe sammen og griner. Sven Dalsgaard, kunstneren, brugte i nogle år det danske flag som tema for billeder og udstillinger, dog vist uden nogensinde at brænde det. Han malede det, udstillede det lagt på gulvet med franskbrød på, lod sig fotografere nøgen foran flaget og meget mere. Da han indsvøbt i dannebrog gik rundt i gaderne i hjembyen Randers, blev han prikket på skulderen, og idet han vendte sig om mod vedkommende, sagde denne: "Nåe, er det bare dig Sven". Det er da Danmark.

per-olof.dk