Politiske digte
Som afslutning af anmeldelsen af en bog med digte af Ivan Malinovski, skriver Thomas Bo Thomsen i Frederiksborg Amts Avis: ”Efter læsningen af Malinovskis brændende digte undrer man sig i virkeligheden mest over, at der tilsyneladende ikke er nogen, der i dag viderefører den politiske kamp med pennen og poesien som våben”.
Nu kan det jo have sine vanskeligheder med det totale overblik, selv for en anmelder, så jeg synes det er rigtig klogt, at han siger ”tilsyneladende”. For selv om der skulle være nogen, der skrev sådanne digte, og de ikke i forvejen er de kendte koryfæer, så ville deres digte jo helt sikkert ikke udkomme på såkaldte anerkendte forlag. Og andre anmeldes ikke i Danmark. Da jeg i 2000 udgav ”Dagenes digte” blev de (og det var det eneste sted) omtalt i tidsskriftet ”Senturas” netudgave. Og da klummeskriveren fandt, at der kom politiske holdninger til udtryk i digtene, kaldte han mig et mosefund! Skulle man finde på at sende et digt med politisk indhold til en avis, bliver det enten ikke trykt, eller – dets form som digt slettes. Mit seneste eksempel på dette er mit digt ”Udansk Folkeparti” som Frederiksborg Amts Avis såmænd var så venlig at trykke den 3. januar. Alle linjeskift var slettet! Trods dette tror jeg nok læseren fattede dets karakter af digt, og jeg fandt det håbløst at protestere, fordi sådan er tidsånden. Mit lille hefte ”Ordsamling” er vist nok fuld af politik ud over en hel del andet. Den blev da overhovedet ikke anmeldt af nogen, men den udkom jo altså også i eget regi, d.v.s. der har ikke været nogle smagsdommere ind over og så mister anmelderne åbenbart orienteringssansen! Og læserne åbenbart også. Bestsellerne er sikkert i mange tilfælde gode bøger, den primær fejl ved det udvælgelsessystem er, at vi ikke tror på vores egen dømmekraft og ikke selv smager os frem. Og når overdommerne har kasseret politiske digte som genre, med mindre digterne er døde og borte, så bliver det bare sådan.
per-olof johansson
Apropos digte, så vil jeg da gerne henlede opmærksomheden på www.haikudanmark.dk hvor Ole Bundgaard har være så venlig at anbring nogle hejkurve af mig som indspark i debatten om danske haiku'ers udformning.
Etiketter: Dagens digt
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home