per-olof skriver....

per-olof.dk skriver digte, artikler om politik og kulturhistorie, spaankurve, chief Seattle 21-12-04 21:40:oo

per-olof.dk skriver...

per-olof.dk skriver digte på Internet, og artikler om politik og samfundsforhold.
See per-olof.dk for links to articles in English - poetry, chief Seattle and splint baskets.
Read my Anti Hate Speech.
Se: Nyeste indlæg - klik her.

Mit billede
Navn:
Sted: Lillerød, Denmark

5.1.06

Skriftdagbog

Tirsdag havde jeg et lille indlæg i Frederiksborg Amts Avis, kaldet "Udansk Folkeparti" Det var ment som digt, men tryktes splittet til prosa. Enhver der læser det, fatter nok det er et digt. Men nu kan jeg jo udgive det her, i den form jeg selv forstår det!

Onsdag bragte så Dag til Dag i Politiken et af mine bidrag, nemlig om "Erindring - eller drøm."

Samme dag havde jeg et indlæg i Hillerød Posten, fordi borgmesteren i Skævinge der havde beklaget sig over, at finansministeren har fået bemyndigelse til at gå ind og dekretere besparelser i de kommuner, som efter hans opfattelse ikke besparer tilstrækkeligt, ved at trække i bloktilskuddene. Det har jeg anbragt sammen med mit indlæg om at der bør laves en lov for KL, det er den sammenhæng det hører hjemme i.
Kritik til grin kaldte jeg det.

I dag kom så den længe ventede rapport fra Danmarsks Evalueringsinstitut om SFO'erne, 70 sider er den på. Den har allerede på dagen givet anledning til artikler og leder i Politiken - lidt vel hurtigt synes man, har de virkelig læst den? Jeg har læst den og synes dens konklusioner er af helt anden art end Politikens. Jovist, der er meget at gøre, men der gøres i forvejen et stort stykke velkvalificeret arbejde. Der vil helt sikkert efter dette komme centrale regler. Undervisningsministeren påstår, at der allerede er finansiering af nye aktiviteter på området. Det lyder jo lovende, for uden penge sker der ikke meget. .
Læs forresten mit indlæg fra Politiken 28. april 2000:
Sæsonens billigste valgflæsk?
Helhedsskole - forsøget er gjort, evaluering mangler.

Det er den undersøgelse jeg da foreslog, som nu er blevet lavet, how strange! Citat:"Det er naturligvis et stort projekt at lave en sammenlignelig beskrivelse af al landsens skoler og ikke kun nogle 'udvalgte'. Heldigt er det så, at pengene i dette tilfælde kan bringes til veje – og at vi har den institution som er gearet til at lave undersøgelsen, nemlig Danmarks Evalueringsinstitut. De igangsatte undersøgelser herfra tager sigte på selve undervisningsdelen af skolen – men intet forhindrer vel at det er brudfladen skole/fritid, der bringes i fokus."


Hvad sker der i en SFO? Se hvad der sker i
Egernreden, Skovvangskolen Allerød







Et udansk folkeparti



Socialdemokratiet er et dansk folkeparti.

Venstre er et dansk folkeparti.

Enhedslisten er et dansk folkeparti.

Det Konservative Folkeparti

og Socialistisk Folkeparti er også

danske folkepartier

Det Radikale Venstre er et dansk folkeparti.

Da de er for hvem der vil

være med i Danmark,

er de danske folkepartier. Det er logik.

De som kalder partiet Dansk Folkeparti

er ligeglade med logik.

At kalde sit parti for Dansk Folkeparti

er demagogi: En løgn sagt med eftertryk.

De er ikke mere danske end os andre.

Ved deres vold på sproget

snarere mindre. Man kunne kalde det

et udansk folkeparti.



Per-Olof Johansson

Etiketter: , ,