Brug luren - men misbrug den ej

Bronzealderens blæseinstrumenter er som design og udførelse fantastiske. Broby-Johansens karakteristik er uovertruffen:

"Luren er en pragtfuld abstrakt rumskulptur. Det to meter lange rør bliver uafladeligt sværere lige fra mundstykke til lydplade, det tager til i tykkelse lige så umærkeligt gradvis som den i tre dimensioner svungne kurve løfter sig fremad og opad: En brølende form svarende til lurens lyd."

Det kan ikke være rigtigt, at fordi 'Dansk Smør' har gjort et lurmærke til varemærke, så skal det være tabu at bruge lurerne seriøst i andre designsammenhænge - mønter, frimærker, pengesedler. Den nærmest latterliggørelse, som kommer til udtryk som turistsouvenir, hvor luren uhjælpeligt kædes sammen med vikinger, er da til at blive helt dårlig af, når man tænker på den kvalitet, de såkaldte lurer selv udstråler.
Ingen af bidragyderne til forslag til de nye pengesedler har anvendt lurerne. Mange andre danfæ er med, f.eks. Gundestrupkaret, som der vist er almindelig enighed om slet ikke er produceret indenfor Danmarks grænser, i modsætning til lurerne.
Ved sommerens udstilling på Odsherreds Kulturhistoriske Museum med Solvognen som det naturlige, centrale slutpunkt inde i udstillingens spiral, forekom lurens lyd i det brogede lydtapet, som jeg ikke fandt nærmere forklaring på. Der ud over var en af helleristningerne fra Bohuslen med lurblæsere blæst op i stort på væggen, det må da være at gå over åen efter vand!
Hvis Kauls teori om solkulten, holder stik, må man jo tro at lurens lyd har spillet en væsentlig rolle i nogle ceremonier, f.eks. ved solens opgang/solnedgang og hvorfor ikke - ved frembæringen, fremvisningen af solvognen. Solskibet har kunnet følge solen på vej ned ud over havet og lurerne har kunnet give lyd til sceneriet og set og hørt fra land være det nedtonenende akkompangnement til lysets forsvinden. Det har næppe været et tilfældigt placeret lydbrus som på denne udstilling, når man tænker på den flid og dygtighed med baggrund i århundreders finslipning af traditionen, som lurerne er udformet med. Selve ideen med udstillingen at samle fund fra egnen var rigtig god, selvom gulvets knirken og lydtapetet virkede enerverende - på mig.
Da jeg ved en lejlighed her i sommer for et hold cyklister skulle udpege, hvor Brudevæltelurerne er fundet, fandt Marianne på, at jeg burde tage en CD-afspiller med og spille noget fra Cajsa Lunds CD med 'Fornordiske klanger'. Vi blev lidt forbløffede over virkningen, idet vi troede trafikken ville overdøve, men det var tvært i mod. At se ud over det landskab og samtidig høre lurens lyd - det var manende! :-)
Da jeg slukkede fortsatte den durrende lyd - hvorfra? Fire helikoptere var på vej til Fredensborg i hvad anledning det nu var, det kan man kalde samspil.

Hvorfor ikke frimærker med brozealderlurerne

Igen igen er vi blevet snydt for et frimærke med lurer, Postvæsenet sov ikke, da vi fejrede 200-året for fundet af de seks Brudevælte-lurer i 1997. De valgte det fra. Det kunne ellersvære blevet flot - tre værdier med et lurpar på hver.

Nu udgiver man 28. marts en serie for at fejre Nationalmuseets 200 år. Så ville det have været logisk at have haft lurerne med - som jo netop har været med hele vejen! Skal vi være nøjagtige: Et par af dem har været med hele vejen, de sidste to par kom først til Nationalmuseet senere - vi ved de er genforenet der 1844.

Engang før 2. verdenskrig lavede man et prøvefimærke med lur, som aldrig blev realiseret som andet. Det må have virket afskrækkende, for siden er kun sket det (i 1959) at et julemærkeark havde en lur med. På samme ark var mange andre gamle sager med, som var anbragt på Danmarkskortet, hvor de var fundet. Dog ikke luren,af åbenbare pladsproblemer.
Forklaringen på at den blev anbragt i Bohuslen er slet ikke uelegant, for der har man fundet indtil flere, ikke lurer men helleristninger med lurer. Og Bohuslen hørte indtil 1658 under den danske konge. Helleristninger med lur fra Bohuslen har svenskerne haft med på en serie (1954) og på forsiden af et frimærkehefte (1995), og det er vist så det.

Hvis nogen kender hjørner af historien "Derfor kommer der ikke lurer på danske frimærker", hører jeg gerne om det. For det kan vel ikke være anderledes end at det er blevet overvejet??

Tilføjelse 14. maj 2007

Lur - på frimærkehefte

Postvæsenet har udsendt et frimærkehefte med 10 mærker a kr. 4,75 i anledning af Nationalmuseets 200 års jubilæum - mærket med økserne. På bagsiden af dette hefte er den venstresvungne 7-buklede lur fra Brudevælte afbildet. Dog uden nærmere forklaring, hvilket vel må sige så meget som "alle kender bronzealderlurerne fra Brudevælte" - jo, de er jo nærmest symbolet på bronzealderen. Desto mærkeligere er det jo, at de ikke har fået et selvstændigt frimærke! - har designeren af frimærkeheftet vel tænkt? Det logiske billede på denne bagside ville nemlig ellers være den lille figur som findes med både hjelm og økse - et billede af genstandene fra forsiden i anvendelse.

Tre sider på samme dag

De tre sider jeg har sendt på www i dag har måske ikke så meget med hinanden at gøre. Måske burde der have været en fjerde. Den skulle have handlet om BogForum, hvor jeg var inde at læse op på standen for Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter sammen med Marianne Kristensen, Benny Pedersen, Bjarne Gårdsvoll og Annie Broue. Vi kunne bringe de digte, vi læste op, eller nogle af dem. Vi blev filmet til Vesterbro TV, som bragte indslaget søndag aften.

1.
Et af dem jeg læste op hed "Hvor seks lurer lå" og så benyttede jeg lejligheden til at fortælle om bogen om Brudevæltelurerne, når det nu var på bogmessen og der netop i selvsamme øjeblik var foredrag af Flemming Kaul om tro og myter i bronzealderen, der havde jeg jo gerne have været til stede! Ugen inden havde jeg 11.11. haft en selvanmeldelse af vores bog i Flensborg Avis, og den kan man så læse på nettet nu:Seks lurer fra Allerød

2.
Der er så meget teknisk på nettet - men jeg fik lyst til at viderebringe et levende ur, jeg fandt. Og så er der et par links til relevante sider på Ursiden.

3.
Jeg har jo haft lavet en side omkring Landsbyggefondens midler. Her fandt jeg det relevant at anbringe en replik til en kronik af Nils Groes i Politiken 7.11.05 om organiseringen af almennyttige boliger. Siden den ikke er trykt den 22.11. og jeg intet har hørt, formoder jeg den heller ikke bliver det, så her er den Replik til Nils Groes

4.
Den der ikke endnu har smidt SøndagsPolitiken ud kan nå at læse mit lille minde om The Beatles i rubrikken Dag til Dag.