Fotografier af Tuborgs gamle bryghus

Fra igår og til den 1. september er det muligt i Galleri Krebsen, Studiestræde 17A i København at se fotografier fra Tuborgs gamle bryghus i dets forfaldstid.

Fotografierne er taget af Nanna Bisp Büchert og Birgitte Truelsen og sammen har de lavet en flot fotobog, som kan erhverves på stedet. Collagen er fra ferniseringen med Nanna med solsikker!

Gå ind og se det smukke forfald!

ps: Galleri Krebsen, Studiestræde 17A, 1455 København K
Åben tirsdag til fredag kl. 12-18, Lørdag kl. 11-15.

Journalister må have meget travlt. Det må være derfor de traver i hinandens fodspor. Der er ikke tid til liiige at vende sagen og se den fra andre aspekter. Deres indvending mod os bloggere er ellers, at der er for få overvejelser. Men her ved læserne jo, at de præsenteres for uprofessionelle, private meninger.

Fodbold: Når en vred publikummer styrter ind på banen i kampen mellem Danmark og Sverige igår fokuseres der minimalt på det mangelfulde sikkerhedsberedskab, selvom de er det som er hele humlen. Hvordan kunne manden slippe gennem en mur af securityfolk?
Eet er at han slap ind - men hvorfor fulgte ingen efter? Han gik uden ledsagelse ud af banen.
Da han entrede hegnet for anden gang blev han knapt nok bemærket, hvis man skal tro udtrykket i sikkerhedsvagternes ansigter.
Et øjeblik efter lader han sig gribe, uden modstand. Der tales i timer uden at dette bliver hovedspørgsmålet.

Kunstmuseet: Når Allis Helleland vil have nogle malerier hjem fra udlån til Glyptoteket til en kommende udstilling, så er der ingen som spørger hende, hvor længe hun har planlagt den udstilling? Hvorfor låner hun ikke bare museets billeder hjem, ved at anmelde ønsket i reglementeret god tid? Hvad er det for billeder hun vil aflevere? Hvorfor har hun ikke bare afleveret dem, når de åbenbart udgør et forsikringsmæsigt problem for museet? Er der virkelig over hundrede hollandske billeder som ikke har nogen betydning for Kunstmuseet og som befinder sig i arkivet?? De fire billeder af Pieter de Hooch er åbenbart Kunstmuseets egne? Pieter de Hooch på Statens Museum for Kunst.
10.juni 07: Ups! Nej der var altså ikke over 100 billeder, forstået som malerier. Kasper Monrad i Politikens kronik 9.6.07 skriver:"I dag har Statens Museum for Kunst kun udstillet 12 of de cirka 100 værker, der er deponeret af Glyptoteket (de 64 er arbejder på papir og må af bevaringsmæssige grunde tilbringe det meste af tiden gemt væk i mapper, der beskytter mod lyset)." Men stadig ved - jeg! - ikke, hvilke de ca. 35 andre værker er. Det med at de overvejende er nederlandske er måske bare noget jeg har fra et journalistisk sammentræk?

Forslag: Kunstmuseet har jo langt mere end der kan vises.
Der er i hele verden en bred interesse for den nederlandske kunst og vi har åbenbart meget. De strenge kunsthistorikere går meget op i ægte eller tilskrevet. Men for os som tilskuere er det vigtigere, at de er cirka fra tiden end om det er den eller den kunstner.
Men det kunne naturligvis også være de moderne, så kunne der blive plads til en Hollandsk udstilling 'hjemme'.
I hvert fald: Lån Louisiana og lav en udstilling: "Statens Museum for Kunst på Louisiana"

Kändisgraden overtrumfer kvalitet

Politiken idag: En skuespiller fortæller, hvordan udvælgelsen til en rolle i en film fungerer. Hvordan kändisgraden overtrumfer kvalitet. Vi ved det jo, men det er godt at nogen vover at eksemplificere. Helt fantastisk bliver det så, når disse bagmænd, som gør sig til af markedskendskab, i den grad dummer sig med deres udtalelser til avisen. End ikke afholder sig fra at true vedkommende på brødet. Siger at hun er stemplet, hvis hun træder offentligt frem med historien. Siger at hun klynker. Det er en typisk moppevinkling overfor dem, der ikke finder sig i mopperiet. Hun har allerede taget konsekvensen og skiftet erhverv!

Blandt bagmændenes undskyldninger findes der så en, som avisen ikke griber fat i. Nemlig at den egentlige skyldige er medierne, pressen. Det tror jeg på. Dette kan helt klart udvides til, hvem pressen giver adgang til at komme til orde og på hvilken måde. Det strejfer åbenbart ikke Politiken, at der her er en oplagt chance for at gribe i egen barm.

Ejvind A. Johansson - hvem er han?

20-04-2007
Der er mange ting man bliver fuldt oplyst om ved at gå på nettet. Nogle gange mindre end andre gange. F.eks. ville vi gerne vide noget om en stol. Fandt ud af, at det var en snedkermester Ejvind A. Johansson, som havde lavet den for FDB. Han er født i 1923 og man finder i hvert fald tre forskellige modeller, han har lavet. Pindestolen fra 1955 her som oprindelig er sort eller natur/lakeret, en teaktræstol med to slidser i ryggen og en lænestol. Var han svensker? Har han lavet mere? Hverken nettet eller bøger hjalp. I en bog står et spørgsmålstegn ved dødsår, så uvidenheden råder åbenbart.

Opfølgning på ovenstående
om Ejvind A. Johansson

20-04-2007
Hvis jeg nu havde søgt længe nok, var jeg havnet i Per H. Hansen og Klaus Petersen: Den store danske MØBELGUIDE. Men så var jeg også gået glip af en interessant personlig kontakt, som bragte mig videre. I nævnte bog finder man et foto af ham og otte linjer tekst samt foto og beskrivelse af tremmestolen. Såvidt jeg kunne overskue illustrationslistens
copyright-indehavere er hverken portættet eller foto af stolen nævnt og stammer så nok fra tidsskriftet Mobilia. Bogen er fra 2005 og en formodning om prisleje på 500-700 kr er måske rigtig nok - eller også forkert. Stolen var hos Piedestalden opført til kr. 1500,- forleden og anføres nu som solgt. Stolen kaldes ret udbredt skønt ikke i produktion. Den findes ofte på netauktioner og loppemarkeder.Her læser vi igen at han blev udlært møbelsnedker i 1942 og og desuden, at han havde afgang fra Kunsthånværkerskolen i 1949, og at han blev chefarkitekt hos FDB Møbler i 1956. Han har selvfølgelig tegnet en del møbler for FDB, og der står, at især stolene har opnået stor udbredelse. Vi får også at vide, at han har lavet en række møbler for snedkermester Ludvig Pontoppidan og snedkermester K.Thomsen til Københavns Snedkerlaugs Møbeludstillinger. Vil nogen vide mere, er det altså i kataloger og omtaler, man skal finde svar. I Noritsuga Oda: Danish Chairs finder man en enkelt side om Ejvind A. Johansson. Den stol som her omtales er ovennævnte stol med to slidser i ryggen, dennegang i bøg, ca. 1957 står der. "This well-designed, low-cost chair is a good example of the type of furniture sold by the Farmers' Coopetrative Association." Wau! - FDB som danske bønders indkøbsforening. (Bogen kan med fordel købes hos Amazon.com, i danske antikvariater sælges den for 700-1500 kr.!) Der er sikkert meget mere, som er værd at vide om hans virke. Hvorfor mon der ikke findes en bog som koncentrerer sig om FDB-møblerne, for ideen med dem var jo den bedste side af begrebet 'dansk design': Møbler for hvermand, ikke specielt for eliten og yuppierne. FDB Møbler udgav kataloger, som nok kunne danne hovedstammen i en sådan bog. Hvordan kunne de forresten finde på at smide et så godt 'brand' fra sig?

Alteret i Lillerød Kirke

Jeg har sat min artikel om alterpartiet i Lillerød Kirke på nettet :

Alter i Lillerød Kirke

Artiklen har været trykt i

Nøglehullet nr.3 / 2002 p.14-20
Udgivet af
Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune

Om alterpartiet i Lillerød Kirke

[til enhver på min adresseliste, som jeg er så ublu at mene bør kende denne historie om alteret i Lillerød Kirke!]

Jeg har sat min artikel alterpartiet i Lillerød Kirke på nettet :

http://www.per-olof.dk/alterveg.htm

Artiklen har været trykt i

Nøglehullet nr.3 / 2002 p.14-20
Udgivet af
Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune

Venlig hilsen

Per-Olof Johansson
Allerød Danmark
mail@per-olof.dk
http://www.per-olof.dk/
opdatering af aktiviteter se
http://perolofdk.blogspot.com/

Urimelige vilkår for kunst og litteratur

Meget prisværdigt prøver en læserbrevskribent Sissel Bergfjord i Politiken i dag at rejse en debat om kunstnere og forfatteres arbejde. Det er ikke arbejde, når man også har andet arbejde, så er det fritid, men har man ikke andet arbejde, så er det arbejde. Hun har mange vinkler med, men ikke den, at hvis vedkommende er gået på efterløn, gøres kunst og skriveri op i timer helt uanset om der kommer penge ud af arbejdet, og der trækkes i efterlønnen. Dette var een af flere grunde til, at jeg ikke overvejede efterløn - jeg ville da ikke kunne bære både at miste mit arbejde og min såkaldte hobby - skriveriet.

At der denne gang skulle være håb om, at der kan rejses en debat, der giver resultat, er nok tvivlsomt. For det er et punkt hvor regering og socialdemokrati er enige. Nu og da har jeg gennem årene samlet bidrag herom fra debatten, det ældste skriver sig tilbage fra 1981. Den 29.oktober 1981 citeres arbejdsminister Svend Auken for følgende: "Derimod er det fortsat Aukens opfattelse, at kunstnere, der bliver fyret fra deres lønarbejde, ikke må udfolde sig kunstnerisk, uden at det fratrækkes arbejdsløshedsunderstøttelsen. Selv timeforbruget til fremstilling af usælgelig kunst skal fratrækkes dagpenge."
En kronik 29.7.91 fra Jesper Rasmussen i Information:"Jeg vil legitimeres og legaliseres. Jeg kan ikke leve med, at jeg den ene dag præmieres af Statens Kunstfond og den næste dag skal fortælle om min håbløse situation på arbejdsformidlingen som uproduktiv klient."
Jeg kunne blive ved med at citere og lidt research ville sikkert bringe et helt bjerg af samme skuffe.Det, der af systemet tages højde for, er svindlere og de enkelte få, der med deres kunstneriske arbejde pludselig scorer kassen. Man hylder kunsten - men trainere kunsten ved kilderne.

Mungo Park er godt teater!

Vi gik i teatret og så stykket 'Mungo Park'. Det var rigtig, rigtig godt, både spil og indhold med mange overraskende pointer. Og en ting er helt sikker: Stykket var langt bedre end filmen af samme navn. En trappestige bliver aldrig mere helt den samme efter dette.

Renæssanceåret 2006

Frederiksborg Amtsavis oplyser den 16. august 2005, at de berømte springvandsfigurer, som svenskerne stjal fra Frederiksborg slotsplads i 1658, vender kortvarigt tilbage i renæssanceåret 2006.
Siden 2001 står de i 'Museum de Vries' ved Drottnigholm Slot ved Stockholm, mens kopier er placeret i parken, hvor originalerne tidligere stod placeret sammen med andet krigsbytte.

I den anledning vil jeg gerne gøre opmærksom på to artikler om emnet, som jeg har skrevet, hvor man i www-versionerne også kan finde kildeangivelser til litteraturen. Se Springvandsfigurerne på Frederiksborg Slot


Fontæne skulpturer svensk krigsbytte
kronik i Frederiksborg amts Avis 12.12.1998.
Drottningeholm Slott set af en dansk turist

Nonchalancens mester -
Artikel i Weekendavisen 13.8.1999 om Adrien de Vries, kunstneren bag
skulpturerne..