Perspektiv på dårlige aftaler

Aftalerne mellem KL og regeringen er netop løbet ind i valgkampen. Dette indlæg har ligget 10 dage hos Jyllands Posten uden at blive trykt. Så kommer det her:

Det er jo rigtigt, at statsministeren lidt letsindigt har undsagt eksperter (og smagsdommere). Hvad nu eksperterne angår, så er det ufortjent, at han har fået ry af at være den første, som viste dem vintervejen. Når det gælder relationen regeringen/kommunerne har ekspertafvisningen noget nær 35 års jubilæum!
I begyndelsen af 1970’erne kom nogle dengang meget omtalte PerspektivPlan-redegørelser. I PPII fra 1973 kan man så hente dette citat: ”Der må tilvejebringes fælles rammer og faste procedurer for en sådan budgetkoordination, således at væksten i de samlede offentlige udgifter klart bliver placeret som et politisk ansvar, og de politiske styringsinstrumenter hertil bliver udviklet.”
Uanset at snart sagt hvert eneste år har budt på groteske konsekvenser af de manglende politiske styringsinstrumenter, har vi levet videre uden at følge eksperternes råd. Fordi det giver meget mere plads for alskens manipulationer. Som f.eks. at kalde det et ”aftalesystem”, når aftalens ene part (KL) ikke har kompetencen (for det har byrådene hver for sig). Og medierne lader sig troligt år efter år lede rundt i manegen uden at stille spørgsmål til, hvornår der bliver orden på logikken!
Men tillykke til Jyllands Posten som fik lejlighed til at viderebringe den nye variant af en sanktions-trussel, nemlig statsministerens sætning om at: ”Hvis ikke kollektivt indgåede aftaler bliver overholdt, er man nødt til at gå over til at lave individuelle aftaler med hver enkelt kommune.”
Det vil da være ironisk, hvis det skal være en bemærkning af netop ham, der endelig får budgetkoordinationen ind på plads jf. eksperternes råd fra 1973!