Panelkvæg

Hvor er de skrivende læsere på vej hen?

Politiken har et problem med skrivende læsere. Ja ja, sådan formulerer de det ikke just. Sådan forstår jeg det bare!. Løsningen er blevet, at de vil lave paneler med skiftende læsere hver uge, som så skal kommentere avisens artikler - på nettet. (Lars Halskov 021106) På papirfronten vil man så indskrænke eksponeringen af læserne. Man startede med 'Dag til Dag' og man er fortsat med læserbrevadgangen. Det ene indgreb er blot indirekte, idet man, for at finde plads til tegneserien Egoland, har anbragt den oven over kronikken. Den er tilbage som et ønske fra læserne - og prisen er mindre adgang til læserbreve. Dernæst er læserbrevslængdens norm blevet 100 ord henholdsvis 400 ord for at kunne blive trykt.

Man ser det for sig - at Politikens journalister selv skulle holde sig inden for disse grænser - det burde afprøves. Tvært imod svulmer artikler op, med alenlange interviws og magnumbilleder.

Hvad er der galt med "et læserpanel"? Jo, når læserpanelet i ugens løb har draget sine erfaringer, skal de ikke selv forelægge dem for papirudgavens læsere - det skal avisen selv! Det giver da ikke de der skrivende personer lyst til at deltage. Det er overhovedet ikke set fra læsernes side, men fra redaktionens, selvom det kaldes en invitation. Sådan blev vi også inviteret til at deltage i 'Dag til Dag'. Hvis man undlader den snobbede opdeling af Politikens skribenter og blot ser på hvad der skrives, så er der jo masser af meningstilkendegivelser, hvis omfang langt overstiger 100/400 ord. Når dette sker, får læseren karakteren : 'skriver fast i Politiken' eller ligefrem: ansat.

Der har før været perioder, hvor parolen var 'flere læserindlæg', men nu er moden vendt. Der skal være færre, og det som skal komme videre, skal være i en redigeret form.
Jeg kan ikke sætte datoer på, men flere gange i årenes løb har jeg foreslået jævnlige 'debataviser' kun med læserindlæg. Altså ikke en strammere redigering men en løsere, hvor mange flere kommer til orde. Det er ok at ordne efter emner, men det er forkert at udvælge efter den emnekreds ”hvor der er kommet flest.” En sådan debatavis vil fortælle mig meget mere om mine medlæseres standpunkter end svarene fra et udvalgt panel.


Dette indlæg er ikke blevet tilsendt Politiken og kan ikke desto mindre læses over hele verden.