Ingen statskirke - ingen konge
Den oprindelige mere provokerende titel til dette stykke var: "Muslimsk monark i frihedens navn?" Under en anden titel blev det så trykt i Frederiksborg Amts Avis 16.12.04. Den første var måske mere provokerende end klar - FAA ledte debatten mere hen på kongesiden end på spørgsmålet om statskirke eller ej. "Logik i kongehuset". Her er så et tredje forsøg på overskrift, som måske er mere dækkende for indholdets konklusion:
Ingen statskirke - ingen konge.
Umiddelbart virker det ulogisk at have et kongehus i en demokratisk stat. Alt i alt har det dog for Danmark vist sig, at det var et rigtigt valg, i overensstemmelse med befolkningens følelser. Den kan godt rumme denne mangel på logik, fordi alternativet ville have været at kappe forbindelsen med historien.
Koblingen stat-kirke har i hele folkestyrets tid været lige så ulogisk. Man annoncerede religionsfrihed - men knyttede samtidig en særlig forbindelse med den protestantiske kirke og forlangte samtidig, at monarken skulle tilhøre denne kirke. I 1849 var denne tilknytning dog mere logisk end den er i dag, hvor religionsfriheden ikke kun er en smuk tanke, men i vidt omfang må omfattes som en realitet.
Ikke desto mindre består båndet mellem stat og kirke. Man kunne tænke sig det løsnet, men helt skåret over vil det måske blive opfattet som at skære rødderne over til historien, på samme måde som afskaffelsen af kongehuset.
Som jeg anskuer det, hænger de to ting også sammen. De, der går ind for den totale adskillelse af den danske folkekirke fra staten, må redegøre for det logiske i at opretholde kravet til monarken om at vedkommende skal tilhøre det, som ikke mere kan kaldes folkekirken.
Hvis friheden skal gælde kunne monarken vel være muslim, hvis det skulle være? Måske en mulighed som lyder teoretisk korrekt. I vor konkrete virkelighed ville en sådan mulighed nok snarere skærpe samfundsmæssige konflikter end sikre friheden.
Så for dem, der ser det som et logisk mål at skille stat og kirke, må det simpelthen også være et logisk mål at nedlægge kongehuset, ellers giver jeg ikke meget for deres logik.
Ingen statskirke - ingen konge.
Umiddelbart virker det ulogisk at have et kongehus i en demokratisk stat. Alt i alt har det dog for Danmark vist sig, at det var et rigtigt valg, i overensstemmelse med befolkningens følelser. Den kan godt rumme denne mangel på logik, fordi alternativet ville have været at kappe forbindelsen med historien.
Koblingen stat-kirke har i hele folkestyrets tid været lige så ulogisk. Man annoncerede religionsfrihed - men knyttede samtidig en særlig forbindelse med den protestantiske kirke og forlangte samtidig, at monarken skulle tilhøre denne kirke. I 1849 var denne tilknytning dog mere logisk end den er i dag, hvor religionsfriheden ikke kun er en smuk tanke, men i vidt omfang må omfattes som en realitet.
Ikke desto mindre består båndet mellem stat og kirke. Man kunne tænke sig det løsnet, men helt skåret over vil det måske blive opfattet som at skære rødderne over til historien, på samme måde som afskaffelsen af kongehuset.
Som jeg anskuer det, hænger de to ting også sammen. De, der går ind for den totale adskillelse af den danske folkekirke fra staten, må redegøre for det logiske i at opretholde kravet til monarken om at vedkommende skal tilhøre det, som ikke mere kan kaldes folkekirken.
Hvis friheden skal gælde kunne monarken vel være muslim, hvis det skulle være? Måske en mulighed som lyder teoretisk korrekt. I vor konkrete virkelighed ville en sådan mulighed nok snarere skærpe samfundsmæssige konflikter end sikre friheden.
Så for dem, der ser det som et logisk mål at skille stat og kirke, må det simpelthen også være et logisk mål at nedlægge kongehuset, ellers giver jeg ikke meget for deres logik.
Etiketter: Aviskommentar
posted by per-olof.dk | 18:26
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home