per-olof.dk skriver...

Immigrantmuseet i nye klæder

2012-01-29T10:22:00.003+01:00

Immigrantmuseet er åbnet - så er det vigtigt, at det bliver brugt, bakket op - også af alle jer, der allerede er integrerede!

Open publication - Free publishing - More danmark

Anskuelsestavler

2011-12-23T09:29:00.003+01:00

Her kan man bladre i artikel om anskuelsestavler..

Open publication - Free publishing - More folklore

For at se samtlige i issuu.com klik her

Børn som Folklore

2011-12-20T13:41:00.002+01:00

Her kan man læse en introduktion

Open publication - Free publishing - More billeder

Bonde-Practica vejledning

2011-12-18T13:48:00.001+01:00

Nu kan man bladre i 'Allernyeste vejledning for den heldige finder af en Bonde-Practica' her..

Open publication - Free publishing - More astrologi

Digidaily åbner gamle kilder som nye

2011-12-13T10:47:00.005+01:00

I Sverige er man i gang med et enormt projekt: At kopiere alle gamle aviser på en måde, der gør dem søgbare! Med deres egne ord:
"Digidaily är ett utvecklingsprojekt där Riksarkivet, Kungliga biblioteket och Mittuniversitetet tillsammans ska utveckla rationella metoder och processer för digitalisering av dagstidningar. Finansiärer är EU:s strukturfonder i Mellersta Norrland, Riksarkivet, Kungliga biblioteket, Mittuniversitetet, Schibsted Sverige och Länsstyrelsen i Västernorrland."

Det er nu tilgængeligt på nettet og hvad kan man så bruge det til? Hver den som er optaget af et emne, med mindste relation til Sverige, har her fået et redskab inden for døren, som før ville kræve en længere rejse og flere dages hotelophold i Stockholm. I bogen ‘En tid med spånkurve’, hvor jeg især koncentrerer mig om fremstillingen af spånkurve i Danmark i 1900-tallet, bygger jeg fortællingen om forhistorien på trykte kilder, for så vidt jeg har kunnet finde dem.
Med digitaliseringen af de svenske aviser åbner der sig nye muligheder for at underbygge historien. Her er to eksempler på, hvad en sådan søgning kan give af udbytte.
Gamle kilder bliver åbnet som nye!

Her er en film om projektet:

Untitled from Slice Mediaproduktion on Vimeo.

Et gigantisk kopiprojekt i Sverige

2011-12-06T17:33:00.001+01:00

Untitled from Slice Mediaproduktion on Vimeo.

Splints og Co. 24 / 2011 i bladreform

2011-12-04T17:46:00.002+01:00

Kommersielt har det været i brug længe - men nu er der også muligheder for os andre, så for fremtiden vil Splints & Co. også komme i bladreform - det letter læsningen på nettet, for den som ikke vil udskrive en pdf -

Open publication - Free publishing - More digte

Nye danske og svenske bøger 2011

2011-12-04T17:43:00.002+01:00

Særnummer af Dansk-Svensk forfatterselskabs tidsskrift ORDET december 2011

Open publication - Free publishing - More dansk

En ældre historie fra Møllevænget læst igen

2011-11-28T20:54:00.000+01:00

A special splint basket 1520-2010

2011-08-03T17:08:00.000+02:00

Splint basket souvenirs Sweden 2011

2011-07-22T14:18:00.001+02:00

- look here to see what we found this year! Any comments welcome!

Per-Olof Johansson læser to digte

2011-07-21T17:47:00.003+02:00

Jeg læser to digte i Underskoven på denne video, som er optaget af Benny Pedersen. Benny har gjort et stort arbejde for at dokumentere digterscenens bredde i disse år, og han har generøst overladt rettighederne til optagelserne til oplæserne. Denne gang var han altså i Underskoven den 5.november 2009 og jeg har klippet det afsnit ud til beskuelse her, som jeg selv optræder i!

To the English reader: The last poems text is: 'There is a meaning with madness' - and then: the rest is NOT silence....:-)

Mosekonen brygger iLillerød

2011-06-20T12:10:00.001+02:00

Måske kan billederne give en lille forestilling om virkeligheden....

Poesi på Staden 7. april 2011

2011-06-10T23:55:00.002+02:00

Disse tags giver i Google dig linket til YouTube med 'Poesi på Staden 7. april 2011':

Poesi På Staden Operaen Christiania 7 apr 2011 Gitte Herlo Beenfeldt Per-Olof Johansson Eh Bau Do Something TVMarineret

per-olof.dk album 2011

2011-01-18T18:02:00.001+01:00

Dette er ikke absolut billeder fra 2011 - men sat i album her 2011. Mange brugt på min blog eller på facebook eller i Splints & Co....

Tredje position, Bogforum 13.-14.11.10

2010-11-23T13:43:00.000+01:00

Tour to the land of splintbaskets 2007

2010-11-22T18:30:00.000+01:00

Allerød rådhusplads c. 1975 - 2010

2010-10-17T19:50:00.001+02:00

En plan om billeder af det gamle rådhus i Allerød og nedrivningen er hermed realiseret 17.10.2010...

Kulturnat i Dansk Forfatterforening 2010

2010-10-17T14:48:00.002+02:00

- Det var bogstaveligt nat under overskriften 'Ord i mørke' - og svært at fotografere - men her er et forsøg........

Jørgen Sonne 85 år

2010-10-16T19:12:00.000+02:00

Gavle på Frilandsmuseet

2010-09-19T21:57:00.003+02:00

Enhver tur på Frilandsmuseet giver anledning til at se noget nyt. I dag tænkte jeg på gavle - som man selvfølgelig har set mange gange, men det giver noget, når man siger "gavle" - og her er så nogle billeder, uden nærmere forklaringer!
Jeg havde selvfølgelig håbet, at butikken havde taget min bog om "En tid med spånkurve" hjem - men den rabat jeg kunne tilbyde var vist ikke stor nok, de siger de plejer at få 35 %! Det skulle så prisen være sat efter, hvad den ikke er.

Om at have mere end een blog...

2010-09-16T13:32:00.004+02:00

Da jeg skiftede fra blogger til wordpress undlod jeg at slette min konto hos blogger. Det er jeg glad for, for den bruger jeg til meget andet. Men det er måske forvirrende, hvis man tilfældigt havner her - finder man så ud af, at den mest jævnlige aktivitet finrder man på min wordpress-adresse?

Nu skriver jeg det for en sikkerheds skyld her igen! http://perolofdk.wordpress.com/

Og kan så lige nævne, at jeg i dag har fortalt om

uropførelsen af OCTAVIAN 24.8.2010!

Visit Væerløse Museum

2010-09-12T20:36:00.000+02:00

kurve på billedserie / baskets at a serie of pictures

2010-09-12T19:35:00.000+02:00

Skyggevariationer

2010-08-12T17:12:00.000+02:00

Baskets 2009 from per-olof.dk

2010-08-11T12:30:00.000+02:00

Collage med elementer

2010-05-30T18:55:00.000+02:00

Spånkurven har fået sit eget opslagsværk - Politiken.dk

2010-03-23T10:38:00.000+01:00

Spånkurven har fået sit eget opslagsværk - Politiken.dk

Prisen for årets audioslideshow 2010 - Peter Hove Olesen

2010-03-07T11:40:00.002+01:00

Paradis from Peter Hove Olesen on Vimeo.

Årets Pressefoto2010

Dalai Lama til te i Allerød- Lokalavisen.dk

2009-05-29T18:26:00.003+02:00

Ninas Naturcafe fik i dag besøg af Dalai Lama

Dalai Lama til te i Allerød - Lokalavisen.dk

Shared via AddThis

Nogen havde slået et kryds på himlen i dagens anledning.....

Skamplet på Kina

Stigam on China

Rundtur i Allerød 2008

2009-03-30T15:11:00.002+02:00

Egentlig fører jeg ikke nyt i 'blogger' - find min blog på Wordpress - men når du alligevel er her, tænkte jeg at her kunne være et diasshow fra en Allerød Rundtur 2008, - hvis det ellers fungerer--så her kommer -traaattera-trat-trat:

per-olof.dk's nye blog

2007-12-05T13:35:00.000+01:00

Klik dig vej til min nye blogadresse - www.perolofdk.wordpress.com

Blog-skifte

2007-11-23T13:59:00.000+01:00

Jeg skifter blogadresse til http://perolofdk.wordpress.com, hvortil jeg også en dag importerer det, der findes her! Jeg har ikke været opmærksom på, at man for at få lov til at sende en kommentar her skal have en Google-konto.

SFO er kommet for at blive -

2007-11-20T13:28:00.000+01:00

Hvad nu hvis den bedste blog er den som skrives af karsken bælg uden at tjekke kendsgerninger, slå op i bøger, grave i sit gamle arkiv osv? tJA SÅ GIDER JEG IKKE RIGTIG -. Her kommer så sådan en alligevel -.
Igår havde Politiken en sympatisk leder om SFO - om at man ikke havde overholdt at lave de centrale regler, som man egentlig havde lovet. Det er blot tydeligt,at skribenten ikke har været helt nede og røre ved gældende regler, forløb osv. Når man nu engang har været dernede i mulden, men for et halvt år siden forlod aktiv tjeneste - så kan man mærke det. Men kan man gøre noget ved det? For det første er det irriterende at kritisere nogen, som vil bryde en lanse for SFO'erne, for det andet føler jeg, at ballasten er smidt overbord, så det slet ikke er mig, der KAN svare. Det irriterende er, at hvis en sådan leder skal have en virkning på rette sted, så skal den nå de ømme punkter mere direkte. Så det er ikke fordi lederen skulle være mere indviklet og detaljeret, man skal blot kunne mærke, at argumentationen er båret af et overbevisende kendskab til fakta og forhistorie.
I kampens hede følger der desværre desuden en vis nedladenhed overfor SFO'erne med.Når der f.eks. står "Der er ingen grund til at begrænse 'læreplanerne' i SFO'en til lektielæsning. Motion og krativitet er oplagte SFO-aktiviteter." Jeg gad nok vidst om nogen overhovedet begrænser 'læreplaner' i SFO til lektielæsning? Det var ikke intentionerne, i de planer nogen har udkastet, og i de planer som alligevel laves trods manglende krav , er viften nok også bredere end som så.. Lektielæsningsmulighed i SFO er da oplagt - hvis nogen vil betale for det! Det er jo derfor de centrale regler ikke kommer - kommunerne vil straks sige, at så må staten hoste op med klejner til formålet.

Afgiv din stemme!

2007-11-13T18:48:00.000+01:00

Hvad skal du afgøre ved dettte valg?
At Danmark ikke skal være til salg!

Suset ved krigsdeltagelse

2007-11-11T17:52:00.000+01:00

"Politiken skal have ros for at svare på, om man vil bringe et indlæg eller ej. Flere andre gør det ikke." - skrev jeg, da jeg sendte dette indlæg. Men her i valgyran blev der næppe tid til det - så kommer indlægget her, nu har de haft det i de ti dage jeg ventede på Jyllands Postens reaktion, så må de have samme chance :-)

Iben Melbyes kronik i Politiken (31.10.07) om ’suset i nyreligiøse bevægelser’ er det svært ikke at tilslutte sig. Den hypnotiske magt diverse religiøse bevægelser får over vore medmennesker bør modarbej-des.
Det lyder enkelt, fordi det løgnagtige i bevægelsernes budskab er så indlysende.
Spørgsmålet rejser sig: Fra hvilket standpunkt er det så indlysende? Hvor er det lige jeg selv står?
Man kan få den tanke, at bevægelserne er et spejl af os selv – vi står på selv samme usikre grund. Vi mener os ikke manipulerede, vi bedøm-mer og dømmer med fuld ret.
Vi har det let, når vi kan afsløre bevægelsernes ledere, som ikke lever, som de lærer. Hykler solidaritet med de fattige, mens de selv lever i sus og dus. Hykler kyskhed med pædofile overgreb på samvittigheden. Når den slags afsløringer ikke foreligger, har vi et problem. Det behøver ikke være, fordi afsløringen endnu ikke er sket, det kan forekom-me, at lederen selv er overbevist. Tænk, hvis det er os, der er den overbeviste, som ingen argumenter kan overbevise.
Det helt uhyggelige er så, at det er alt for snævert at tale om sus i nyre-ligiøse bevægelser. Suset søges da også i de religioner, vi allerede kender. Suset søges ikke mindst i politik og aller stærkest når politik og religion forenes. Hvis man skal lokke mennesker ud i krig, der ikke er begrundet i kampen for overlevelse her og nu, er det nødvendigt med den blanding. Den, som forsøger at afsløre det falske sus, får i nyreligiøse bevægelser navn af forræder, men har dog samfundet udenom at søge hen i. Den, som angriber grundlaget for en krigsførelse har ingen steder at gå hen og skal være heldig, ikke at blive stillet for en krigsret: I vore dage bortført til ukendt bestemmelsessted. Af-lytning og anden mistænkeliggørelse er slet ikke noget problem, disse forholdsregler er allerede i funktion. Er suset ved krigsdeltagelsen alle-rede den naturlige tilstand?

Per-Olof Johansson

Fotografier af Tuborgs gamle bryghus

2007-11-10T10:07:00.000+01:00

Fra igår og til den 1. september er det muligt i Galleri Krebsen, Studiestræde 17A i København at se fotografier fra Tuborgs gamle bryghus i dets forfaldstid.

Fotografierne er taget af Nanna Bisp Büchert og Birgitte Truelsen og sammen har de lavet en flot fotobog, som kan erhverves på stedet. Collagen er fra ferniseringen med Nanna med solsikker!

Gå ind og se det smukke forfald!

ps: Galleri Krebsen, Studiestræde 17A, 1455 København K
Åben tirsdag til fredag kl. 12-18, Lørdag kl. 11-15.

Dag til Dag dilemma –

2007-11-08T10:43:00.000+01:00

To skriveglade skoleelever fik den gode ide at skrive en klumme til rubrikken 'Dag til Dag' i Politiken. Meningen var, at det kunne give cool cash som deres bidrag til 'Operation dagsværk'. Planen lykkedes og klummen er i avisen i dag og de faste skribenter kan puste ud. Hvad er problemet?
Problemet er, at min gode ven Olsen også læser Politiken og formodentlig også læser, at de to gutter har fået 600 kr. for at løse opgaven.
'Nå' siger Olsen nu nok til mig. 'Du lyver jo'. Jeg lyver da ikke. 'Jo' siger han, 'du sagde at man ikke fik penge for at skrive til 'Dag til Dag'. 'Altså hør nu her Olsen' må jeg så sige, 'jeg gik selvfølgelig ud fra, at det der gjaldt mig også gjaldt andre. Og jeg har i hvert fald aldrig set en krone. Jeg har grint lidt af, at de ikke betalte noget, men jeg har ikke stillet noget krav heller. Og selvfølgelig ved jeg godt, at de faste medarbejdere, som har overtaget opgaven, får penge for at lave det, vi andre lavede con amore. Men Mandel bedyrer i hvert fald, at han da heller aldrig har set nogen penge, så tro mig, de har blot ville være flinke i sagens anledning'. Olsen vil nok tro mig, men vi ved jo også, at i pengesager kan man ikke tro sine medmennesker længere end til tænderne, så måske vil der et sted i hans indre husere den tanke, at jeg blot er en garvet benægter. Så der har avisen kastet mig ud i et dilemma, jeg ikke kan løse.
Hvis jeg nu var helt grøn forfatter og så, at der var blevet betalt for bidrag til 'Dag til Dag', mon jeg så ikke ville sende en stribe og forvente at blive honoreret? Jeg kan se for mig, at andre kunne blive inspirerede, og hvem ved, måske har bagsideredaktøren så store vanskeligheder med at inddrive sine bidrag, at han blot hilser de nye velkommen. Så er vi tilbage til start skønt naturligvis en bedre start, hvis bidragyderne får et honorar. Mit dilemma består. Olsen siger nok, hvad han mener. Andre siger ikke noget, men tænker i det stille sit: Han fik penge for det.

per-olof.dk

Ny udgivelse: OCTAVIAN, af per-olof johansson

2007-11-07T13:32:00.000+01:00

"Så kom jeg i tanker om, at jeg havde OCTAVIAN, færdig i 1967. Jeg havde ikke sat ordet avantgarde på den. Jeg boede dengang i Randers og havde min gang hos Sven Dalsgaard op ad trappen til hans atelier, kan man vel kalde det. Der kom andre, som Per Neble, som jeg så også kom hos. Snakkede da med J.V. Martin. Siden man var tilflytter, var man uden oplevelse af , at de stak af fra omgivelserne. I 1968 udstillede jeg billeder i et nedlagt møbelmagasin, mest collager. Det var takket være Sven, at jeg kunne udstille der. Neble satte priser på."

Læs videre, download eller køb OCTAVIAN : http://www.per-olof.dk/octavian.htm

Er identisk med Splints & Co. nr. 12/2007

Læs også Splints & Co nr. 13/2007. Her får du 'Ord og billeder' fra mig til dig i et Picasa-album, kør det som diasserie.

Kommunernes aftale med regeringen igen igen

2007-11-05T08:13:00.000+01:00

Reimer Bo var ok som ordstyrer i gårdagens debat mellem Venstres Anders Fogh Rasmussen og Socialdemokraternes Helle Thorning Schmidt. Jeg er er utilfreds på eet punkt. Da emnet var kommunernes overskridelse af den såkaldte 'aftale' mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, holdt debatten sig der, hvor den har kørt lige siden overskridelsen er blevet kendt, nemlig til spørgsmålet om, hvorvidt regeringen vil forlange budgetterne genåbnet eller ej. Her ville det have været naturligt, på baggrund af at Helle Thorning Scmidt talte om situationen som en enkeltstående situation, mens statsministeren holdt sig til, at en aftale var en aftale, hvis ordstyreren havde spurgt: Jamen denne situation er jo opstået, fordi måden at køre på, er logisk forkert - var det så ikke en ide at lave et system, så denne situation ikke kan opstå igen? Begge ville nok have fastholdt, at 'systemet' skulle køre videre som hidtil - men journalisten havde demonstreret, at han ikke lod sig dupere at deres retoriske undladelser. Retorik er jo ikke kun det bavl som siges - men også et spørgsmål om, hvad man behændigt undlader at komme ind på.
ps: følg KL-etiketten og se mere.....

Kommunernes aftale med regeringen

2007-11-01T16:51:00.000+01:00

Kommunernes Landsforenings aftale med regeringen bliver strejfvis berørt i valgkampen, hvilket jo er interessant nok. Men debatten er meget flad, fordi den fokuserer på om kommunerne skal have lov til at have overskredet den aftale eller ej, og om hvornår de kan få en besked.
Der er ikke nogen journalist, der så vidt jeg kan se, er trådt et skridt tilbage og har spurgt: Hvorfor laver I ikke et holdbart system? Lige så lidt som andre mennesker med fælles økonomi kan leve med, at begge parter bruger løs af den fælles beholdning, lige så lidt kan kommunerne. Derfor må systemet indrettes, så kommunerne ved, hvad de skal budgetlægge efter. Det kan ikke nytte noget, det først er efterfølgende, man kan se, om de har overtrådt den såkaldte 'aftale' - dvs regeringens diktat.
Jeg har skrevet en del om dette emne, og jeg er naturligvis interesseret i, at denne dagsorden bliver kendt. Så blev jeg opmærksom på, at samlebloggen 'dSeneste om dansk politik' ikke har Komunernes Landsforening med som søgeord, hvorfor blogbidrag omkring det emne kun kommer med, i det omfang de nævner partiernes navne, hvilket der jo ikke umiddelbart er grund til. Der skal altså stå Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, for at indlægget samles op. Det er da værd at prøve og er hermed gjort.

ps: følg etiketten KL - som var den jeg brugte i starten af min etiketbrug, til jeg indså, at det jo kun var for de indforståede - så skrev jeg Kommunernes Landsforening. Men så skal jeg jo selvfølgelig hen ad vejen have rettet de gamle etiketter hm .....

Dræbersnegle ind i valgkampen

2007-10-30T08:30:00.000+01:00

Det er jo et mærkeligt ord - dræbersnegle, når det er fordi de er planteædere, vi ikke kan lide dem. Men det er klart - hvis man vander med noget forkert, kan man vel godt sige, at man dræber en plante - men nu omfatter det at dræbe en plante også det at spise den. Så er vegetarianere altså også noget med dræber, ja og alle os andre der også nu og da gnasker i en gulerod. Så i virkeligheden er det fordi vi har fået en konkurrent, at vi kaster os over den iberiske skovsnegl. Nu har den lagt sine æg, og med mindre vi får en længere periode med 20 graders frost så fremkommer de som små snegle, der meget hurtigt blive store. Altså sidder landets haveejere nu og ruger over en plan for, hvordan de skal forsvare sig.
Det er egentlig mystisk med sådan et lille æg, nærmest som en perle, yderst uskyldig. Men det er altså et øgleæg. De vælter op af jorden, når du graver, men du kan jo ikke samle dem ind, de forsvinder i jorden. Du kan sætte et hegn op som oppe i Karen Blixens blomsterhave, det må kunne blive en god forretning for en blikkenslager, skønt måske lidt dyrt for haveejere. De må kunne laves til mindre bede, udvalgte hjørner af haven. Det er en rigtig svær øvelse danskerne er igang med. Er dræbersneglen kommet til Sverige? Hvis ikke, var det måske en ide at emigrere. Er der nogen der har spurgt partierne i valgkampen, hvad de har tænkt at gøre ved sneglefaren? De lader jo til allesammen ellers at have en plan mod alle onder. Mon der virkelig er nogen af dem der tør sige, at det har de ikke tænkt sig at gøre noget ved? Hvorfor har Kurt Strand ikke allerede bragt spørgsmålet op i Deadline - jeg mener alene programmets navn kunne gøre det relevant. Det er sikkert et spørgsmål som vil interessere mange mange flere seere end debatten om Kommunernes Landsforening og regeringen. Den debat har vi med variationer jo hørt i mere end tredive år, uden der bliver gjort noget ved det grundlæggende problem. Nej nu spørger vi samtlige partier: Hvad har I tænkt at gøre ved problemet dræbersnegle?

Perspektiv på dårlige aftaler

2007-10-29T15:51:00.000+01:00

Aftalerne mellem KL og regeringen er netop løbet ind i valgkampen. Dette indlæg har ligget 10 dage hos Jyllands Posten uden at blive trykt. Så kommer det her:

Det er jo rigtigt, at statsministeren lidt letsindigt har undsagt eksperter (og smagsdommere). Hvad nu eksperterne angår, så er det ufortjent, at han har fået ry af at være den første, som viste dem vintervejen. Når det gælder relationen regeringen/kommunerne har ekspertafvisningen noget nær 35 års jubilæum!
I begyndelsen af 1970’erne kom nogle dengang meget omtalte PerspektivPlan-redegørelser. I PPII fra 1973 kan man så hente dette citat: ”Der må tilvejebringes fælles rammer og faste procedurer for en sådan budgetkoordination, således at væksten i de samlede offentlige udgifter klart bliver placeret som et politisk ansvar, og de politiske styringsinstrumenter hertil bliver udviklet.”
Uanset at snart sagt hvert eneste år har budt på groteske konsekvenser af de manglende politiske styringsinstrumenter, har vi levet videre uden at følge eksperternes råd. Fordi det giver meget mere plads for alskens manipulationer. Som f.eks. at kalde det et ”aftalesystem”, når aftalens ene part (KL) ikke har kompetencen (for det har byrådene hver for sig). Og medierne lader sig troligt år efter år lede rundt i manegen uden at stille spørgsmål til, hvornår der bliver orden på logikken!
Men tillykke til Jyllands Posten som fik lejlighed til at viderebringe den nye variant af en sanktions-trussel, nemlig statsministerens sætning om at: ”Hvis ikke kollektivt indgåede aftaler bliver overholdt, er man nødt til at gå over til at lave individuelle aftaler med hver enkelt kommune.”
Det vil da være ironisk, hvis det skal være en bemærkning af netop ham, der endelig får budgetkoordinationen ind på plads jf. eksperternes råd fra 1973!

Guldeksport: Danmark til salg?

2007-10-24T12:17:00.000+02:00

Hvad er Danmark? Måske et landområde, måske en befolkning -. Ja-vel, men vi er også vor infrastruktur, det er den som binder os sam-men. Skal vi sælge den? Veje, jernbaner, sygehuse, skoler, elektricitet, kraftværker, telefoni, radio og tv, rensningsanlæg, vandværker, postvæsen, børn- og ungetandpleje, almennyttige boliger – alle områder er under pres. Kan det ikke sælges kan det nedlægges såsom biblioteker.
Man kalder det ’privatisering’, som om infrastrukturen kommer på folkeaktier – men det er en fed løgn – de nye ejere kan ende med at være - helt udenfor fællesskabets jurisdiktion.
At fastholde den danske nation er ikke - eller bør ikke være: et natio-nalistisk projekt. Det skal være muligt for Danmark selv at fastlægge grænserne for fællesskabet, det er hvad det handler om. De skal ikke fastlægges af udenlandske kapitalinteresser, hvad enten de camoufleres som neutrale, økonomiske teorier eller som EU-love.
Lidt morsomt kunne jeg måske formulere det sådan:
Jeg efterspørger den danske prins som overgår til privatmand og som politiker påtager sig at forsvare det danske fælleseje mod (udenlandsk-)kapitalisteje!
Det kunne også være en konkurrence om at skrive den bedste afhand-ling over emnet:
Danmarks infrastruktur – fra fælleseje til kapitalisteje. Om hvordan man skaber en minimalstat med salamimetoden.

Per-Olof Johansson

Spørgeleg i DR1

2007-10-14T22:23:00.000+02:00

Sjældent har jeg da set TV's udspørgen af tilfældige folk på gaden være mere meningsløs, end hvor man i dag spørger, hvad folk mener om statsministerens udtalelse om konsekvenserne af at kommunerne ikke overholder den aftale med regeringen som KL har indgået på deres vegne... Det handler jo ikke om, hvorvidt den ene eller anden godt vil betale lidt mere i skat, men om betydningen for den samlede samfundsøkonomi af øgede skatter. Og så om hele konceptet med "aftaler" med nogen, som ikke har kompetencen til at tvinge aftalen holdt!

Lav en lov for KL - igen igen

2007-10-14T12:46:00.000+02:00

Mit indlæg fra i går om KL og aftalesystemet med regeringen satte jeg i omløb til diverse medier med tanke på, at regeringen snart skal tage stilling til, om den skal gribe ind overfor de nu vedtagne kommunale budgetter.
I dag citeres så statsminister Anders Fogh Rasmussen i Jyllands Posten:
-»Det er klart, at aftalesystemets fremtid hviler meget på, at indgåede aftaler bliver overholdt. Hvis ikke kollektivt indgåede aftaler bliver overholdt, er man nødt til at gå over til at lave individuelle aftaler med hver enkelt kommune,« siger statsministeren som en reaktion på det aktuelle aftalebrud, hvor 52 ud af 98 kommuner lader skatten stige med mere end 0,1 procentpoint.
-
Af netversionen fremgår ikke, om han selv har kontaktet redaktionen eller den ham. Han siger det, som Thor Pedersen hele tiden har sagt bortset fra løsningsmodellen: At man kan føle det nødvendigt at lave individuelle aftaler med kommunerne.
I TV2NEWS nu kl. 12 afvises denne løsning helt af den radikale Johannes Poulsen. Han vil have det til, at overskridelsen af aftalen drejer sig om 'den sidste decimal' og det er vel noget af en underdrivelse. Men hvis han synes, det er vigtigt med det aftalesytem, så har det jo påhvilet ham selv som vigtig aktør i KL sammenhæng at påvirke udviklingen hen mod et holdbart system. Når jeg taler om, at der bør finde en lovgivning sted og har talt her for i snart vel 35 år, så er det fordi det nuværende system er et system på lerfødder uden lovgrundlag. Han har fuldstændig ret i, at en centralisering af den kommunale budgetlægning som enkeltaftaler vil repræsentere, vil være en kolossal omvæltning i det lokale selvstyre, men det er kommunalpolitikernes egen skyld, at dette er under opsejling.
I FDB har de COOP-ejede butikker nogle bestyrelser, som ikke er bestyrelser men kaffeklubber uden indsigt i og indflydelse på butikkens budget og end ikke kender butikkens regnskab. Sådan skulle det nødigt gå med kommunerne.
Men man kan altså ikke frakende regering og folketing ansvaret for kommunernes samlede virkning på samfundsøkonomien. Den ramme, de fastlægger, skal overholdes. Hvis kommunerne ikke enkeltvis vil forhandle dette på plads med regeringen så må de nødvendigvis etablere en institution indenfor det offentligretlige system, hvor de indbyrdes kan komme overens.

Artikel af Per-Olof Johansson i Information 17.2.1976: Ekspropriere Kommunernes Landsforening og få en minister for kommunale anliggender. Citat: "Min mening er, at faren for det kommunale selvstyre ikke er statsmagtens mulighed for at lovgive, men Kommunernes Landsforenings magtkocentration og kommunalbestyrelsernes flertals tilsidesættelse af mindretalshensyn".
Hvor artiklen så redegør for KL's manglende mandat i form af lovgivning, idet den som forening hviler på privatretten!

KL= Kommunal Logik

2007-10-13T11:11:00.000+02:00

Siden det nu betyder så meget for landet, hvordan grænserne for de kommunale budgetter fastlægges, er det da mærkeligt, at ingen gider beskæftige sig med at forny det system, hvorved disse grænser fastlægges. Det gælder politikere, forskere og journalister. Så længe den enkelte kommune bestemmer selv, har det ingen mening at fastlægge grænserne for udfoldelserne for kommunerne ”under ét”, som det sker nu.
Lav dog den lov for kommunal logik og få styr på det!

Mere end sit fadervor –

2007-10-10T18:37:00.000+02:00

Måske er dette en historie om, at Johannes Møllehave kan mere end sit fadervor, som man siger.
Når man selv står for udgivelse af en bog, skal man ikke forvente meget af anmelderne. Medierne har en tyrkertro på, at forlagssorteringen er rigtig, så selvudgivelser er der ikke grund til at spilde tid på.
Det betyder, at forfatteren må finde på andre måder at sprede budskabet på. Og en af måderne er at sende et frieksemplar til udvalgte personer. Det kommer så naturligt, at det ikke engang kan kaldes en strategi. Nogle gange kan valget så fremstå lidt grinagtigt bag efter – fordi man har udset sig en person, der i endnu højere grad end anmelderen er ved at drukne i bøger.
For nogle år siden mente jeg så, at Johannes Møllehave måtte være den rigtige, når jeg havde valgt at kalde bogen ’Ordsamling’. Der var både liv- og ordovervejelser, som måtte være noget for ham. Faktisk fandt jeg frem til adressen i England, og det var så det.
En dag længere tid efter møder vi ham i en af de små gader i København. Her er fuldt af folk, gaden er smal og Møllehave kommer hen i mod os, et møde uundgåeligt – og jeg skruer op for ordblusset – men snedigt så ringer hans telefon! Og han går ivrigt snakkende uantastet videre ned ad gaden. Jeg var imponeret.
Ja, man kan imponeres af Johannes Møllehave af mange grunde. At han på så snedig vis kan få sin telefon til at ringe – det ville jeg aldrig have troet – men nu har jeg selv oplevet det.

per-olof.dk

OCTOBER

2007-10-06T18:40:00.000+02:00

I anledning af månedsskiftet - denne repition fra Politikens 'Dag til Dag' 30.9.2003, kan også læses i bogen 'Røde Erik på langfart'.
Resume af min beskæftigelse med bogen Bonde-Practica kan nu hentes på: Fra videnskab til overtro som titlen kunne være.....

Dagens navn

Hver dag læser vi her i rubrikken "dagens navn" - en historisk beretning i miniformat. Engang var navnet dog ikke historielæsning, men led i den kristne kultus - forsøget på at spinde hele livet ind i kristen sammenhæng.
Før kristendommen var kalendervæsenet knyttet til den hedenske opfattelse af verden både i nord og syd, og dette krævede så et effektivt modarbejde! En hel videnskab at udrede.
Ingen kan jo huske navnelængden, derfor må den gentages i 'Dag til Dag' år efter år. Da den repræsenterede årets gang for læg og lærd var det anderledes. Man brugte dagens navn og ikke dato. Det affødte et behjertet forsøg på at sætte helgennavnene ind i en huskeremse - i sin oprindelse vel af hensyn til kirkens folk. Den kaldtes 'Cisio janus', da det var de første stavelser på latin i remsen. Hver stavelse angav en dag, hele remsen var altså på 365 stavelser. På hexametre! Efter reformationen blev den oversat til tysk, rene vrøvlevers, for at hjælpe på hukommelsen. Nu et vers for hver måned, så snedigt opbygget, at der var så mange ord, som der var dage i måneden. Og helgendagens dato er netop navnets plads i ordrækken. Var Franz 4. ord i verset, var det hans dag den fjerde i måneden. Teksten blev o. 1530 oversat fra tysk til dansk af stadsskriveren Bentt Jensen i Malmø.
Den overlevede i et par århundreder i folkeskriftet Bonde-Practica, og er nu ganske død og kun et sært kuriosum. Døm selv, her er oktober måned, som i Bonde-Practica hedder "Sædemaanet":
"Saa kom da Franz med [Sankt] Brigitta fin / Dionysius kalder hiem til sin, / Calixtum med Gallas og Lucas Evangelist ,/haver Elleve tusende Jomfruer til Giest, /Det fortryder Simon og Juda mest."
per-olof.dk

Franz [4.10.], Brigitta [7.10], Dionysius [9.10.], Calixtum [14.10.], Gallas [16.10.], Lucas Evangelist [18.10.], elleve tusende Jomfruer [21.10.], Simon og Juda [28.10.]

Medieprognose

2007-10-01T13:27:00.000+02:00

Når frugten er modnet og frøene har forladt kapslen, kan kapslen jo være dekorativ uden dog at være til megen nytte.

Plummer tager på overvejelsesferie til USA. "Efter egen beslutning".

Tøger Seidenfaden bliver direktør for DR. Regeringen har brug for at signalere, at de ikke svigter kulturen, og TS er absolut en kulturpersonlighed. Politikens nye tiltag frastødte læsere i stedet for at tiltrække, og samme mand, som stædigt er gået ind for forandringen er ikke den optimale til at gå ind for forandring af forandringerne.

Nyhedsavisens dage er talte. David Trads bliver chefredaktør på Politiken.

Velfærd uden fællesskab

2007-09-30T13:20:00.000+02:00

Ideen bag velfærdsstaten var at velfærden sikredes ved fællesskab. P.t. hævdes det, at regeringen har overtaget socialdemokratiets projekt om velfærd for alle, og socialdemokratiet slås for at generhverve retten til projektet.
Det er naturligvis løgn at regeringens projekt er lig med det tidligere velfærdsprojekt.
Regeringen bruger ordet velfærd som et strategisk greb for at afvikle det tidligere. Regeringens mål er ikke velfærd ved fællesskab, men velfærd ved privatisering. Derved bliver der en eller flere restgrupper i samfundet, der ikke vil kunne få andel i velfærden, men disse grupper vejer ikke meget på stemmesedlen, da de fleste i landet lever i en glad illusion om, at de aldrig selv vil få denne særlige kærlighed at føle.
Når debatten i kølvandet på Naomi Kleins bog om chok- og katastrofe-kapitalismen når DK, kan vi håbe på, at der er nogle kloge hoveder, der formår at eksemplificere hende på danske forhold: Sygehusene, skolerne, radioen, energien. Hvor længe får vi lov til at have andelsvandværker, andelsboliger, almennyttige boliger – etc. etc?
Det vil blive nyttigt at se forandringerne hen i mod større privatisering, som det de er: Et kapitalistisk, ideologisk projekt langt fra camouflageordet ”kvalitetsforbedring”, ordvalget er ren strategi. Velfærd for den enkelte kapitalist er langt fra det samme som velfærd for alle i fællesskabet. Regeringens brug af ordet velfærd er rent ordrøveri.

Ps. Jeg bryder mig ikke om associeringen til tidligere tiders elektrochok-terapi, vistnok temmelig langt fra nutidig brug af denne behandlings-form. Det er selvfølgelig effektfuld på Yuo tube-strimlen Naomi Klein: Shock doktrinen:
When I finished The Shock Doctrine, I sent it to Alfonso Cuarón because I adore his films and felt that the future he created for Children of Men was very close to the present I was seeing in disaster zones. I was hoping he would send me a quote for the book jacket and instead he pulled together this amazing team of artists -- including Jonás Cuarón who directed and edited -- to make The Shock Doctrine short film. It was one of those blessed projects where everything felt fated." - Naomi Klein

KL-aftale politik uden logik

2007-09-28T12:19:00.000+02:00

I årevis har det været praksis, at Kommunernes Landsforening og regeringen har haft forhandlinger om det kommende års økonomi. Forhandlingerne er blevet afsluttet med noget, som er blevet kaldt en aftale, som skal gælde for kommunerne ”under et”. Nu er det så uheldigt i forhold til aftalen, at kommunerne træffer beslutning hver for sig uden i princippet at kende de øvriges beslutning, hvorfor det er højst tilfældigt om kommunerne ”under et” lever op til aftalen. Det er følgelig det glade ulogiske nonsens at lave en sådan aftale.

Det kan der ikke være to meninger om. Men da der af alle parter menes at være politiske fordele ved vrøvlet, fortsætter det år efter år.
Jeg har fremført dette synspunkt lige så mange år, som systemet har kørt, uden at vinde tilslutning, se f. eks. per-olof.dk/kls_magt.htm . Dog - to plus to er og bliver fire, hvad enten man vinder tilslutning eller ej.

Ydermere må man indse, at der jo ikke kan være tale om en aftale overhovedet, når KL ikke retligt kan forpligte kommunerne, hverken enkeltvis eller ”under et”. Dette er netop i år blevet blevet understreget ved det møde, som KL har holdt med kommunerne forud for kommunernes endelige vedtagelse af budgetterne, et møde som måske er blevet tydeligere for medierne, fordi der nu kun er 98 kommuner. Der var ingen enighed om at bakke op om aftalen, hvilket jo afslører den som den fiktion, den hele tiden har været.

Jeg anklager de danske medier og de politiske kommentatorer for at lade dette aftalevrøvl leve videre uantastet år efter år.

Per-Olof Johansson

Kulturministerium vågn dog op!

2007-09-26T21:01:00.000+02:00

Overfor Frilandsmuseet i Lyngby ligger en pragtfuld pompøs bygning fra 1915. Den rummede engang Landbrugsmuseet, som nu er flyttet til Gl. Estrup på Djursland. Siden er bygningen bare i forfald, vinduerne falder formentlig snart ud, de skriger langt væk af mangelnde vedligehold. Hvem har ansvaret for dette sløseri? Den skal da ikke bare sælges til hovedsæde for det ene eller andet. Den skal bruges til museeumsformål, tag jer nu sammen Kulturministerium. Mangfoldige gode formål kan her finde plads i værdige rammer.
Nu skriver jeg det i min blog, og det kan læses over hele verden. Jeg har så tit tænkt på, når jeg passerede bygningen: Hvad kan jeg gøre?
I Allerød lavede man en gammel bygning, der risikerede at blive besat, til teaterbygning for Dr. Dante. Fantasien til magten - også i Kulturministeriet!

Indenfor på Frilandsmuseet - lige nu med efterår i bladene - og så en levende kålgård - det er nu den skal ses.

Lektørbasen informerer biblioteker - hvad med os andre?

2007-09-25T09:57:00.000+02:00

Bibliotekernes lektørbase er kun for de indviede - men da den langt bredere end avisernes anmeldelser dækker udgivelser i DK, burde den være offentlig.
Nu er det lykkedes mig at se, hvad der skrives om min lille bog "Røde Erik på langfart". Det er vel ikke kun bibliotekarer, som har nytte af at vide at :"Bogen henvender sig til et publikum, der holder af at få en lille tekst at tænke over, en kommentar eller skæv vinkel på det hele"? Oven i købet har denne læser fat i, at min digtsamling "Dagenes digte" har et parallelt anslag og siger, at den kan anvendes i forlængelse af "Røde Erik på langfart". Det synes jeg er godt set. Jeg kan jo så håbe, at nogle biblioteker mener de har læsere "af den populære rubrik i Politken [Dag til Dag]", som han mener formentlig vil blive glade for gensynet og "andre med sans for den gode korte historie kan begynde her". Godt at læse at han har fundet"alt stramt og kort, til såvel eftertanke som smil på en charmerende måde".
Læsere har ikke kun brug for forfatterens ord om egen udgivelse, vi har alle brug for lektørbasens "second opinion".

Læs om Røde Erik på langfart

Bider hunden

2007-09-24T22:08:00.000+02:00

...hører i dag i TV, at de gamle regler om at hunde skal føres i snor, er afskaffet!
Man tror det er løgn. Det må absolut være en fejl, og bør selvfølgelig straks ændres.
At hunde kan være snorløse i særlige områder, lad gå. Men at der skulle være almindelig tilladelse til at lade hunde løbe løse rundt, det løder helt utroligt.
Vi kan da ikke bare vente med at reagere, til hunden HAR bidt. Hvem pokker er det, som har sovet i timen ved udarbejdelsen af de nye regler??

Her er en gammel sag, som åbenbart stadig er aktuel . Bider hunden - kronik i Politiken

(kopier af Guldhornene stjålet)

2007-09-18T22:10:00.000+02:00

Dagbladet Information påkaldte dagen efter tyveriet af guldhornskopierne digte om begivenheden. Det blev ikke mit, der blev valgt, så derfor kommer det her:

Hejkurve 130907 – 170907
(kopier af Guldhornene stjålet)

Nunununu

Mark med måger på
Mark med to hvide heste
Her hvor jeg står nununu

Efter traktoren
Stoppet på pløjemarken
Stivnet mågeflok

Krigen raser vildt
I fjerne egne af verden
Mågerne letter

Nu stjæler de som
Er gudernes redskaber
Værdiløse digte

Per-Olof Johansson

Find to gipshorn, som er guldværd!

Må jeg be’ om Politiken –

2007-09-13T15:39:00.000+02:00

Afvist læserbrev til Politiken -

Det startede med den nye version af Magasinet – ved andet nummer fandt jeg på at kalde den et re-strike. Det er et ord jeg lærte forleden, og som end ikke står i min næsten nye ’The New Oxfod Dictionary of English’. De er et udtryk fra kunstgrafikkens verden og dækker over de tryk fra den originale plade, som udføres efter kunstnerens død. De kan være gode eller dårlige, men er ofte så efterbearbejdede, at al originalitet er forsvundet. Jeg får et tillæg fra Politiken, hvis layout er en tro kopi af, hvad de store varehuse kan finde på at levere, og jeg har svært ved i indholdet at skelne mellem reklame og artikler.
Jeg har desuden længe været utilfreds med Politikens forside, og utilfredsheden slår i dag ud i lys lue. Jeg har altid læst lederne og trods lejlighedsvis uenighed regnet dem for væsentlige. Altså er det en fejl, at placeringen på forsiden er blevet så at sige marginal. Lederen skal stå samlet i højre hjørne, så den kan læses fra den sammenfoldede avis. I samme moment kunne avisen godt være sig sit navn og format bekendt – altså tilbage til toppen med hovedet. Og når jeg alligevel skal jonglere med delene, kan jeg hente en vigtig nyhed fra side 9 og sætte den øverst: ”Regnskyl sender millioner på flugt”. En nyhed som sagtens kan konkurrere med moppehistorien om førstepladsen. Vejret – kan passende have fast plads til venstre for lederen – så kan vi have det i øjenkrogen, når vi læser det vigtigste.

Norbert Wiener

2007-09-11T20:47:00.000+02:00

19:13 11-09-2007
Norbert Wiener skrev en bog som hed "Menneske og automat" - dansk oversættelse 1963 - fuld af stadige gyldige overvejelser om menneske versus automationen. Interessant er, at de overvejelser han gør sig om forskningnens frihed og muligheder, som tager udgangspunkt i de da eksisterende magtkonstellationer, trods sovjetempiriets fald stadig kan sige noget.
Som f.eks.:"Nuomstunder, hvor næsten alle herskende magter, hvadenten de står til højre eller venstre, forlanger konformitet snarere end åbent sind af videnskabsmanden, er det let at forstå, at videnskaben allerede har lidt meget og at yderligere fornedrelse og skuffelse for videnskaen kan ventes i fremtiden." - Og lidt senere:"En religiøs kæmpende organisation vil næsten uundgåeligt sætte stor pris på lydighed, loyalitet og alle de andre hæmmende kræfter, der hindrer den frie forskningsudfoldelse." Og videre:"Videnskaben er en livsanskuelse, der kun kan trives, hvor mennesker har trosfrihed. En tro vi hylder efter ordre udefra, er ikke nogen tro, og et samfund, der er afhængig af en sådan pseudotro, vil i sidste instans ødelægge sig selv gennem den lammelse, som manglen på en sundt udviklet videnskab påtvinger det."
Men indtil da, vil jeg sige, kan den jo udnytte det allerede indvundne bl.a. til destruktiv adfærd uden selv at bidrage med eget kreativt indput. Eneste håb er, at yderligere udspredelse af ideen om det enkelte menneskes værdi vil gøre det umuligt at finde proselytter. Udsigterne ser ikke lyse ud-.

Væk med KL som lønforhandler

2007-09-08T10:14:00.000+02:00

10:30 03-09-2007
Læserbrev:
KL væk som lønforhandler
Må det være tilladt at komme med et praktisk forslag i snakken om, hvordan visse grupper får et lønløft: Drop Kommunernes Landsforening og Regionerne som lønforhandlere. Lad finansministeriet, som i forvejen lægger rammerne om den kommunale økonomi, overtager personalet og hele piveøjet fra de kommunale organisationer på lønforhandlingsområdet. Idag spiller ministeriet med som blind makker, giv dem ansvaret i stedet for. Så var der måske en lille chance for at partiernes ønsker om lønløft til visse grupper kunne realiseres.
(Afvist af Politiken, trykt som læserbrev i Information 6.9.2007 med titlen :Væk med KL. Læs en ældre artikel om KL: En bog om Kommunernes Landsforening Og en nyere: Ottos Blog: KL - den femte statsmagt?).
09:24 08-09-2007

Pris og kvalitet

2007-08-26T13:43:00.000+02:00

I den ene genbrugsbutik går jeg med tre bøger for 15 kroner, mens jeg i den anden får seks bøger for 12 kroner, altså en daler stykket! Det er bøger som i det antikvariske system ikke koster under 50 kr. stykket, enkelte i hvert fald 100 og en enkelt 150. Det er to forskellige verdner. Værdien af bøgerne for mig er jo noget helt tredje.
En af bøgerne jeg køber hedder ”Student i Århus” og det var jeg engang. Bogen er fra 79 og min tid i Århus er fra 1963 til 1966. Da bogen kom, hørte jeg da om den, men drømte ikke om at kigge i den. Nu synes jeg, den er spændende. Den vækker minder, som det hedder, ganske bogstaveligt. Jeg læste statskundskab uden at komme til ende med det, og fra det studie fortæller både Bettina Helberg og vor dronning. Men de andre som skriver og som ligger før min tid, giver alligevel anledning til erindringer hos mig. Helt klart beskrivelserne af stederne, bygninger, gader, kollegierne, professorer og lærerne i øvrigt. Og så er der et godt stykke af Vagn Steen. Der er ikke meget rosenrødt over den studietid, så man tror dårligt en beretning fra en af hans medstuderende om hans klukkende latter. Hans latter kender jeg godt – fra senere tid, men skildringen af hans studietid er fra en anden vinkel. Handler om hvor svært han har med at komme til rette med det sprog, han vil skrive med. Da Vagn i 1964 dukkede op med sit projekt tidsskriftet ”Digte for en Daler” kunne man jo ikke ane noget om den baggrund. ”Digte for en daler” var et brud med fortidens fims omkring digte. Digte skulle være billige, der skulle være billig adgang til dem, og de skulle kunne komme fra mange vinkler, billeddigte, systemdigte, vrøvledigte, alle vegne fra, hvor ord færdes. Så det som også mødet med Vagn bekræftede var, at der findes en livsglad indgang til ordenes verden.Det kunne lige så godt have været en daler og ikke en femmer, jeg betalte for ”Student i Aarhus”, nu lå den bare i genbrugsbutikken i Nykøbing S. og ikke i Frederiksværk.
Og jeg vil jo gerne have bøgerne billigt. Alligevel er der noget i systemet som stadig forekommer helt vildt og i strid med min opdragelse. Jeg er opdraget med, at er det dyrt, er det en garanti for kvalitet og har svært ved at erkende, at det er bar løgn. Så jeg siger tak til Vagn for belæringen dengang, som jeg nu forstår, kostede ham en del at nå frem til.

se osse Livstegn

Advarsel mod advarselsprogram

2007-08-24T11:01:00.000+02:00

Det kan være fornuftigt med en advarsel mod dette og hint på internet. Og helt klart ville det jo være godt, hvis et program kunne klare opgaven.
Jeg har nu et godt eksempel på, at opgaven kan løses slet.
I oplysningerne fra min server om besøg, får jeg dgang til en side sådan her
Advarsel.
Her advares skolebørn mod at besøge min side Aarhus medaljen.
Den er kategoriseret som underholdning, og selvfølgelig vil der være noget underholdning man skal advare skolebørn imod. Er min hjemmeside om en medalje fra Århus med Rådhustårnet på af en sådan art? Det er komplet hysterisk, at anbringe den hjemmeside i en sådan rubrik. Jeg har nu skrevet til foretagendet bag og givet udtryk for mine synspunkter. Det er da at anse for grovkornet bluff, at tage penge for et program der så eklatant tager fejl i sin udpegning af 'farlige' sider.

Lillerøds grønne kile - nu med flere billeder - og andet

2007-08-23T22:52:00.000+02:00

Lillerøds grønne kile -nu med flere billeder.
Lillerøds grønne kile

Politiken har afsluttet sin konkurrence om bedste 'Dag til Dag'-bidrag. De to bidrag var rigtig gode. Jeg vil påstå, de var mere i rubrikkens ånd end den daglige dosis i lang tid. Så der kan man vel sige at - ægget kan lære hønen.

For nu at tale om det helt små: En lille bitte fejl i mit navn har generet et par dage - idet forfatteren til "Røde Erik på langfart" var kommet til at hedde Per-Olaf. Google vil endnu en tid holde fast i det, men i basis skulle det være rettet.
For ikke-Allerødder: Allerød Nyt bragte omtale af min bog i denne uge, hvor man så ved at gå ind på deres hjemmeside Allerød Nyt og opsøge tirsdagsavisen i pdf-format kan læse artiklen på side 47.
Tirsdag bragte Frederiksborg Amts Avis et afsnit fra bogen, nemlig 'Så dansk, så dansk', fordi jeg deri omtaler de nederlandske malere og der i blandt Peter Isaacsz, om hvem der netop er en udstilling på Frederiksborg Slot. Hvis man har abbonnement til deres internet-avis kan den også læses på nettet.

Brug luren - men misbrug den ej

2007-08-18T11:32:00.000+02:00

Bronzealderens blæseinstrumenter er som design og udførelse fantastiske. Broby-Johansens karakteristik er uovertruffen:

"Luren er en pragtfuld abstrakt rumskulptur. Det to meter lange rør bliver uafladeligt sværere lige fra mundstykke til lydplade, det tager til i tykkelse lige så umærkeligt gradvis som den i tre dimensioner svungne kurve løfter sig fremad og opad: En brølende form svarende til lurens lyd."

Det kan ikke være rigtigt, at fordi 'Dansk Smør' har gjort et lurmærke til varemærke, så skal det være tabu at bruge lurerne seriøst i andre designsammenhænge - mønter, frimærker, pengesedler. Den nærmest latterliggørelse, som kommer til udtryk som turistsouvenir, hvor luren uhjælpeligt kædes sammen med vikinger, er da til at blive helt dårlig af, når man tænker på den kvalitet, de såkaldte lurer selv udstråler.
Ingen af bidragyderne til forslag til de nye pengesedler har anvendt lurerne. Mange andre danfæ er med, f.eks. Gundestrupkaret, som der vist er almindelig enighed om slet ikke er produceret indenfor Danmarks grænser, i modsætning til lurerne.
Ved sommerens udstilling på Odsherreds Kulturhistoriske Museum med Solvognen som det naturlige, centrale slutpunkt inde i udstillingens spiral, forekom lurens lyd i det brogede lydtapet, som jeg ikke fandt nærmere forklaring på. Der ud over var en af helleristningerne fra Bohuslen med lurblæsere blæst op i stort på væggen, det må da være at gå over åen efter vand!
Hvis Kauls teori om solkulten, holder stik, må man jo tro at lurens lyd har spillet en væsentlig rolle i nogle ceremonier, f.eks. ved solens opgang/solnedgang og hvorfor ikke - ved frembæringen, fremvisningen af solvognen. Solskibet har kunnet følge solen på vej ned ud over havet og lurerne har kunnet give lyd til sceneriet og set og hørt fra land være det nedtonenende akkompangnement til lysets forsvinden. Det har næppe været et tilfældigt placeret lydbrus som på denne udstilling, når man tænker på den flid og dygtighed med baggrund i århundreders finslipning af traditionen, som lurerne er udformet med. Selve ideen med udstillingen at samle fund fra egnen var rigtig god, selvom gulvets knirken og lydtapetet virkede enerverende - på mig.
Da jeg ved en lejlighed her i sommer for et hold cyklister skulle udpege, hvor Brudevæltelurerne er fundet, fandt Marianne på, at jeg burde tage en CD-afspiller med og spille noget fra Cajsa Lunds CD med 'Fornordiske klanger'. Vi blev lidt forbløffede over virkningen, idet vi troede trafikken ville overdøve, men det var tvært i mod. At se ud over det landskab og samtidig høre lurens lyd - det var manende! :-)
Da jeg slukkede fortsatte den durrende lyd - hvorfra? Fire helikoptere var på vej til Fredensborg i hvad anledning det nu var, det kan man kalde samspil.

Mer 'Dag til Dag' i bog -

2007-08-17T22:36:00.000+02:00

Tegning:Fritz Jürgensen (1818-1863).

Jeg anså vel historien med rubrikken 'Dag til Dag' i Politiken for afsluttet. Jeg kan dog ikke undlade at fortælle, at jeg er optaget af avisens seneste tiltag. Bagsiden har udskrevet en konkurrence om de to bedste bidrag til rubrikken, gevinsten er ophold i fire måneder på Vallekilde Højskole! Det bliver interessant at se, hvor mange som har givet sig tid til at svare indenfor den ultrakorte tidsfrist. Netop i dag ser man, hvordan læserbidrag anvendes. En læser har indsendt en historie, som så tages ved vingebenet af en af de faste medarbejdere, der laver en genfortælling ud af det. Siden det nu er en konkurrence, må det vel blive konkurrencebidragene , vi skal se.
Konkurrencen er blevet udskrevet i al hast og er vel et tegn på, at de faste medarbejdere er ved at køre fast i opgaven.
Hvad der nu end sker, kan man ikke forvente at 'Dag til Dag' bliver den gamle igen. Bagsiden har naturligt nok et helt andet tempo og 'Dag til Dag' kan aldrig igen blive det stille hjørne midt i kaos, som den gamle rubrik var.
Jeg har mer at fortælle: En af bidragyderne til den gamle rubrik, Tomas Mandel har udvalgt en del af sine bidrag og med dem lavet en lille bog '25 nye MØN historier'. Man behøver slet ikke være 'Møn-boer' for at holde af de historier, se nærmere på hjemmesiden
25 nye MØN historier

Statsministeren med to tunger

2007-08-10T12:20:00.000+02:00

Det har været interessant at læse, hvad der så kom ud af, at Ekstrabladets journalist Bo Elkjær endelig fik et ønsket interview med Anders Fogh Rasmussen. Hvad man kan konstatere er, at egentlige svar bliver det ikke til. Men Elkjær opnår i hvert fald bedre end Politikens interwiever at udstille, at statsministeren taler med to tunger, især hvor han skal forklare, at løgnen med at Irak havde masseødelæggelsesvåben ikke blev brugt som argument, skønt han ikke kan nægte, masseødelæggelsesvåbenene blev omtalt. De passager kan uden videre tekstbehandling overføres til Cirkusrevyen.
Gang på gang har statsministeren nægtet at give Bo Elkjær et interview, også efter at Ombudsmanden har henstillet til ham at gøre det, fordi statsministeren er en del af statsforvaltningen. Nu har han efter måneders overvejelser alligevel fulgt Ombudsmandens henstilling. Han gør, som Ombudsmanden siger, han bør gøre, men han siger: ”så har jeg den grundopfattelse, at det er min frihed at bestemme, hvem jeg vil snakke med og hvornår. Understregningen af at jeg gør det her, det er, at det er ikke dig som journalist eller som person, der er et problem med, jeg vil bare insistere på min frihed til at bestemme, hvornår jeg synes, det er aktuelt at sige noget.!”
Det Ombudsmanden har skåret ud i pap er, at denne frihed har han ikke som statsminister, lige meget, hvor mange gange Anders Fogh Rasmussen gentager det. Det er det allervigtigste, der er kommet ud af dette forløb. Jeg tror ikke, i modsætning til dagens Tøger Seidenfaden i Politiken, at der med interviewet er en ny begyndelse på ansvarsdebatten. Den debat vil først gøre et ryk, hvis vi fik en anden regering, hvad der ikke er mange udsigter til. Hjælpen vil ikke komme fra pressen men fra bedre revyer og stand-up komikere, der forstår at udnytte det materiale, som statsministerens tungetale jævnligt serverer.

Ombudsmanden overlevede!

2007-08-09T11:18:00.000+02:00

09-08-2007: Såvel Frederiksborg Amts Avis som Politiken har ledere om udryddelse af den såkaldte iberiske skovsnegl, men ikke om at statsministeren endelig har valgt at følge ombudsmandens henstilling om at give interview til en journalist fra Ekstrabladet, Bo Elkjær. Hvordan kunne den leder lyder? Jeg giver her et bud:

Ombudsmanden overlevede!

En journalist fra Ekstrabladet, Bo Elkjær søgte forgæves et utal af gange at få et interview med statsminister Anders Fogh Rasmussen om Danmarks engagement i Irak-krigen. Herover klagede han til Ombudsmanden, som i sidste omgang gav ham medhold så langt, at et afslag fra statsministeren skulle indeholde en begrundelse, som var i overensstemmelse med forvaltningsrettens skrevne og uskrevne regler.
Statsministeren har som folkevalgt ret til at udtrykke, hvad mening han vil, men han er også en del af det forvaltningsmæssige system og er derfor underlagt nogle regler, herunder at skulle begrunde afslag. Og ombudsmanden mente ikke, at statsministeren havde givet holdbare begrundelser for afslaget, hvorfor han henstillede at interviewet blev givet.
Det tog vi alle som en besked til statsministeren om nu endelig at imødekomme journalistens anmodning. Statsministeren lod i en pressemeddelelse forstå, at ingen kunne tvinge ham til at give interview.
Nu har han så alligevel sagt ja til at lade sig interview af Bo Elkjær med den begrundelse, at der foreligger en ny situation i og med, at de danske soldater er vendt hjem fra Irak.
Det er naturligvis en skinbegrundelse (som i vore dage nok burde hedde ”spinbegrundelse”). Den dækker over, at ingen jurist i statsministeriet med æren i behold kunne omsætte statsministerens ”mening” til en forvaltningsretlig acceptabel begrundelse for afslaget. Lade være med at svare på ombudsmandens henstilling kunne man selvfølgelig slet ikke anbefale. Det ville jo blot være at fordoble fejlen!
Hans Gammeltoft-Hansen bad nemlig i svaret på klagen Bo Elkjær (31.5.2007!) afvente statsministeriets nye afgørelse i sagen, før han tog stilling til, om der var grundlag for en ny henvendelse. Konklusionen i svaret var:” Jeg må herefter lægge til grund, at statsministeriet ikke har dokumenteret nogen konkret grund - endsige en saglig grund- til at De ikke kan få et interview.
Som følge heraf har jeg samtidig hermed henstillet til Statsministeriet at ministeriet genoptager sagen med henblik på at De nu får tilbudt et interview med statsministeren, eller at ministeriet i tilfælde af fortsat afslag konkret redegør for de grunde som ministeriet har lagt vægt på.”
Den nye afgørelse er nu kommet. Statsministeren griber til begrundelsen ”en ny situation”, men det korte af det lange er, at han nu retter sig efter ombudsmandens henstilling. Dermed er ombudsmanden reddet.
Han syntes ikke selv, at han burde tage konsekvensen af statsministerens afvisning og gå af. Som han sagde i en kronik i Jyllands Posten: En lægeven havde sagt, at i valget mellem pest og kolera, burde man ufortøvet vælge kolera. Ombudsmanden havde valget mellem tab af troværdighed og autoritet og havde valgt det tab af autoritet, som statsministerens afvisning af henstillingen måtte betyde.
Var sagen blevet stående der, burde et folketingsflertal være trådt i karakter og enten have givet statsministeren et mistillidsvotum eller vælge sig en ny ombudsmand. Måske er et folketingsflertal virkelig trådt i karakter – hvis man kan sige dét om tryk bag lukkede døre. For måske er trykket slet ikke kun kommet fra embedsfolket, som jo er eksperter og derfor ikke nyder statsministerens tillid. Der er jo så meget i dansk politik, hvorom vi først kender sandheden om tyve år.

per-olof.dk

NY bog: Røde Erik på langfart

2007-08-03T18:10:00.000+02:00

Jeg fik lyst til at samle mine små historier fra ’Dag til Dag’, derfor denne udgivelse:

Røde Erik på Langfart
- og andre oplysende oplevelser
Miniessay af Per-Olof Johansson
fra ’Dag til Dag’ 2002 – 2006. 2007
ISBN 978-87-92032-91-1
107 sider

Pris kr. 125,-

Læs om bogen Røde Erik på Langfart

Følg label ’Som Dag til Dag’ for at se eksempler.

Bestil hos boghandleren eller fra

Underskovens Homepage

eller på adressen

Forlaget Underskoven
Frederiksberggade 30,
1459 København K

Gør Fingerplan 2007 tilgængelig!

2007-07-27T12:29:00.000+02:00

Jeg har skrevet en opfording til Allerød Kommune om at gøre Fingerplan 2007 tilgængelig ud fra et lokalt synspunkt. Opfordingen er samtidig videresendt til loaklaviserne og kunne igår læses i Frederiksborg Amts Avis

Livstegn

2007-07-26T18:57:00.001+02:00

Har opdateret 'Livstegn' på adressen

At rejse en sag, som enkeltperson eller gruppe -

2007-07-25T09:51:00.000+02:00

Når en enkeltperson rejser en sag, afvises den ofte med, at det jo blot er den og den – enkeltes synspunkt.
Hvis en gruppe rejser en sag, spejdes der efter, hvem der står bag, og som har lokket de andre med på galejen.
At veje argumenterne uanset bagmænd, afskrift, enkeltmandsynspunkt eller ej – turde ellers være opgaven.

Parable upon a parable upon a certain Jesus, his brother Judas and their father.

2007-07-24T17:24:00.000+02:00

Long ago and faraway, there was a man, who had two sons Judas and Jesus. Judas was out-turned and practical with control of money matters, so it was quite naturally, that he, when he grew up, soon was engaged in running the family farm. Jesus could not quite well find his place in the context .....
read Parable upon a parable
upon a certain Jesus, his brother Judas and their father -

Dansk
version med ekstra materiale

Blå sutsko

2007-07-22T18:35:00.000+02:00

Man kan se dem over hele byen og inde i skoven. Der hører de ikke hjemme, men som den hvide mand spredte vejbred, hvor han kom i Amerika og planten derfor fik navnet den hvide mands fodspor, kan man følge os rundt omkring med blå sutsko. Af pla-stic. Meget brugte i institutioner, hvor vi ikke ønsker at folk skal slæbe snavs ind. I hast kommer nogen ud af døren igen – og hu-sker måske først de blå sutsko nede på stationen. Eller 50 meter væk. Eller på skovturen. Måske ligger de også bare, hvor de nu ligger, bragt derhen af blæst, kuling, storm! Vi får det aldrig at vide.
Hvor kommer de fra? Da jeg en morgen sidder og lægger ny for-syning ud, prøver jeg i tankerne at følge dem ud i verden før de har nået frem til os: Er det en fabrik i Østeuropa, Indien, Kina eller hvor? Jeg starter med at filosofere over pakningen. Ti sutter er rullet sammen og samlet med en simpel elastik, snoet to gan-ge. Kan dette være gjort maskinelt? Sammenrulningen er meget ens men det er måske alligevel håndarbejde, når elastikken er snoet? Det tænker jeg tit på, til tanken en morgen søger sig lidt længere frem i skoene. Der er jo også en elastik i sutten selv – hvordan kom den der? Jeg sprætter en kasseret sutsko op og kan konstatere, at den er et stykke rektangulært plastic, som er foldet en enkelt gang og svejset i enderne. Elastikken sidder i en fold på toppen, altså må denne foldning til en løbegang været lavet efter anbringelsen af elastikken. Altså må man have et apparat til at spænde skoen ud, sætte elastikken omkring den og klemme løbe-gangen sammen. Jeg beslutter, at det må være en maskine. Sik-kert en som laver en frygtelig larm. Der er mange maskiner ved siden af hinanden. Der bruges mange blå sutsko i den civiliserede verden, vejret er generelt dårligt, vådt er her, og den lave pris indikerer også, at der fabrikeres en uendelighed af dem.
Hvad ønsker du dig til jul? Engang kunne det være Politikens håndbog Hvem Hvad Hvor. Den fortalte med instruktive tegnede forløb, hvordan øl fra byg og gær og humle blev til øl, på sidste tegning så man ølbilen køre af sted. Politikens håndbøger er ikke hvad de var. I dag er større bare bedre, hvor mottoet dengang vist var lille og praktisk. Håndbog var noget man kunne have i hån-den og i sengen. I vore dage forventes vi alle at have en læsepult eller mindst et coffetable. Men jeg ønsker mig en sådan tegning af en sutskos historie, i et format til sengelæsning.

per-olof.dk

Kirsebær og Bonde-Practica

2007-07-21T17:12:00.000+02:00

Det er svært at blive optaget af noget, man slet ikke kender. Derfor skaffer man vel ikke et tidsskrift hjem fra biblioteket for bare lige at se....Men på nettet kan man godt bare lige tage et kik og gå videre. Jeg har derfor lavet en pdf-fil af min artikel fra tidsskriftet Nord Nytt nr. 6 1979 om 'Åreladning og Bonde-Practica'. Du finder linket til den på denne sideVejrmand med vejrbog for hvermand

Kirsebærene? Fordi jeg sendte det til DR Vejret med denne tekst, som jo på mandag er yt:
I denne uge holder Kerteminde 'Kirsebærfestival', og så er der endnu en god grund udover Johannes Larsen Museet til at besøge stedet. Kirsebærfestival betyder boder, kunst, musik og Herslev Bryghus' 'Kirsebærøl'.Så er man heller ikke så langt fra Fynshoved, et naturreservat af første karat. Den 15. juli er der givet tilladelse at man kan færdes på tangen, hvor adgang indtil da er forbudt af hensyn til de ynglende fugle.

Ny økonomisk videnskab søges - ti år efter

2007-07-19T16:48:00.000+02:00

Tænk engang hvor mange ressourcer samfundet har bundet i skatteinddrivelse. Tænk hvis nogen i år 1900 skulle have lavet en utopi om dette samfund. Det ville bestemt ikke vare blevet accepteret som et tåleligt demokrati.

Hvis nogen har prøvet at tænke andre måder at fordele det samfundsmæssige overskud på end ved skatter,- eller andre former for skatter - er de imidlertid blevet latterliggjort. Men hvad er det der er så dejligt ved skatter? Behøver vi skatter?
Det vi behøver er, at det offentlige, lad os kalde det staten, har mulighed for at give de borgere der arbejder for staten, de borgere som er uarbejdsdygtige - mulighed for at overleve.
Det kan ske som nu ved at indkræve skatter og udbetale lønninger og overførselsindkomster.
Men det kunne jo også ske ved at give os papir på, hvor meget vi havde lov til at hente i National-banken. De penge, der udbetales, behøver ikke først at have været på rundtur i samfundet.
Vanskeligheden består i at få en realistisk vurdering af, hvor meget af samfundsproduktionen man kan tillade sig at fordele. Der kunne man jo forestille sig, at de ressourcer der idag anvendes på skat-tefordelingen kunne bruges i en sådan vurderings proces.
Det er fri fantasi. Økonomerne som skal gå for at være videnskabsmænd beskæftiger sig med de eksisterende institutionelle rammer. Og hvor selv de er for vide, har man lavet modeller af dem, hvor alt det der forvirrer og gør billedet grumset er blevet skåret væk. Tilbage bliver modeller med genkendelige træk fra den eksisterende virkelighed.
Man kunne vel ligesågodt have lavet modeller med træk af en ny virkelighed, træk af noget der var værd at arbejde hen i mod? Måske er der også nogle af den slags. Hvis der er, er det sådanne viden-skabsmænd der skal graves frem nu.

(...fra et afvist læserbrev fra 1997. Ønsket ses ikke at være opfyldt her ti år efter!)

To spånkurve på Frilandsmuseet -

2007-07-10T14:40:00.000+02:00

Børnene går på jagt på Frilandsmuseet, med A4 i hånd.

Jeg skrev slet ikke ned, hvor disse spånkurve står på Frilandsmuseet, selvom jeg har mine anelser. Næste gang går jagten ind - hvor var det nu?

Copy - som forslag til mærkevarenavn

2007-06-25T10:13:00.000+02:00

Ser i Søndagsavisen, at nogle folk, som sæger sko til Kina, tager kineseres kopiering af dem med sindsro.
God ide. Dette får mig til at udkaste den tanke, at nogen burde bruge 'copy' som varemærke. På en eller anden måde forekommer det mig interessant, at kopierne derved ville få navn, af det de er. Kunne man virkelig få godkendt 'Copy' som varemærke - med eneret ? :-)

Fjernstyret udrykningsblink på færdselsskilte

2007-06-25T10:03:00.000+02:00

STOP STOP STOP STOP STOP

Hele byen kan høre udrykningen - skønt dem som skal høre udrykningen har svært ved det og slet ikke kan opfatte fra hvilken retning udrykningen kommer. Derfor har jeg udkastet denne ide: På alle færdselskilte monteres et blink som kan fjernstyres fra alarmcentralen eller udrykningskøretøjet, således at det den trafik det gælder, som advares om køretøjet. Det virker også urimeligt, at udrykningskøretøjer kører over for rødt - her bør ligeledes være tale om fjernstyring, således at der er et særligt, måske et fjerde - lys som signalerer fare-kørsel!

Mit nye stikord: crazy

LAFAK-artikler og mest oversete hos per-olof.dk

2007-06-21T16:10:00.000+02:00

Flere ting har været undervejs men aldrig kommet på bloggen, fordi der stadig sker overvejelser her på blogredaktionen! Det gælder Kommunernes Landsforening og det gælder Ombudsmanden.
'Småtingsafdelingen arbejder også!
1. Hvorfor skal det altid være "ti mest sete sider" - så i denne måned har jeg udvalgt de 11 mindst sete! Du kan finde listen på Overset i Juni på per-olof.dk.

2. LAFAK - Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune udgiver et blad Nøglehullet og har gjort det siden 1984. Her er der meget at dykke ned i. Jeg har noteret, hvad jeg finder som de væsentligste artikler og sat dem ind i en pdf-fil som kan hentes på min side om Nøglehullet.

Apropos vipstjert

2007-06-11T08:36:00.000+02:00

I debatten om rubrikken ’Dag til Dag’s være eller ikke-være i Politiken, sneg der sig pludselig en vipstjert ind – som et symbol på rubrikkens særlige meddelelsesform. Ikke alle ved cafébordene ved naturligvis, hvad en vipstjert er. Lugter det ikke lidt af fugl? Jovist – hvid og grå med et enkelt sort stænk og så den karakteristiske vippende lange hale – hvoraf navnet. Måske er navnet lidt forargeligt gammeldags – stjert betød engang hale – så en modernisering kunne være påkrævet. Hvis du slår op i Folk og Fauna, får du sikkert et helt arsenal af mulige andre navne, men enklest kunne det jo være at kalde den halevipper. Jeg har altid forestillet mig, at det var for at holde balancen, at den vipper, men er kommet på den tanke, at det også kunne være et opmærksomhedssignal. For så vidt er den altså højst moderne. Den vipper, som var den betalt for det – hvad den dog ikke er.
På Johannes Larsen Museet i Mariager kan du se et flot sort-hvidt tryk med vipstjerter og endda klodsen, det er trykt med. Og når man kender fuglen fra det levende liv, kan man se dens vipperi for sig, dag efter dag det samme syn, som til sidst bliver hængende på nethinden – for gentagelsen er lærdommens moder (repetitio est mater studiosi).

per-olof.dk

Ovenstående skrevet 17.juni 2006 - men vist aldrig sendt til rubrikken, som jo var død på det tidspunkt, men var tænkt som læserbrev. Jeg tror Bjarne Schilling kom mig i forkøbet, eller hvordan det nu var. Men i hvert fald: I dag skriver signaturen 'Mt' en sød hitorie om svaler og slutter: " Se det var en 'Dag til dag' som i de gode gamle dage. Måske kommer der også snart en om vipstjerter."
Nu har der faktisk været mange gange, der har stået noget i den nye 'Dag til Dag' , som også kunne have stået i den gamle - og ikke som jeg sagde: ren brokkerubrik - hvorfor man da også som tidligere leverandør rask væk de gange har konkluderet, at det åbenbart ikke var indholdet, der var noget galt med i den gamle.

Statsminister negligerer Ombudsmand

2007-06-09T09:15:00.000+02:00

Først hørte jeg det i radioen - så læste jeg en notits i Information 6.6., der bringer den fra Ritzau. Jeg kunne i Nyhedsavisen have fulgt sagen allerede den 2.6. og læst, at også andre mener, at Ombudsmanden bør gå af. avisen.dk (=Nyhedsavisen) bringer en del læserindlæg om sagen. Information bringer i går, 8.6. et længere stykke hvor mediejurist Oluf Jørgensen og Hans Engell er spurgt . Så spørges Ombudsmanden selv, og hans svar er interessant. Han beklager situationen, men han mener, det er noget man må leve med, fordi "Ombudsmanden har jo ingen magtbeføjelser". Nej det har han ikke, og det er jo derfor at tillidsforholdet er eet og alt. Når statministeren ikke vil følge Ombudsmandens henstilling, som bygger på henvisning til de forvaltningsretlige regler, så er tillidsforholdet brudt. Det mener Ombudsmanden ikke, men det er det jo, hvis det er en udbredt mening i befolkningen og/eller i Folketinget. Derfor bør han afskediges eller fratræde.

Tilføjelse til tidligere indlæg om Saxos ord om svenskere

2007-06-07T17:44:00.000+02:00

Se her Hvad står der om svenskerne i Saxo?

Skal Ombudsmanden afskediges/træde tilbage? Ja!

2007-06-07T12:22:00.000+02:00

Statsministeren er valgt af et flertal i Folketinget. Det vil for mig sige, at hvis Statsministeren ikke mere har den tillid til Ombudsmanden, at han retter sig efter hans henstilling, så har vi en situation, hvor flertallet må afskedige Ombudsmanden, eller han selv må indse, at han ikke mere kan løfte opgaven og gå af. Statsministeren siger ifl. Ritzau til Ombudsmandens kritik af, at der er en journalist, han nægter at give interview: "Det er til syvende og sidst min afgørelse, hvornår jeg synes, at det er rigtigt at udtale mig om en ting og også til hvem. Det skal hverken Ombudsmanden eller andre blande sig i."
Ombudsmanden er valgt af Folketinget. Hans kritik skal ikke godkendes af Folketinget.
Men nyder ombudsmanden ikke længere Folketingets tillid, kan Folketinget afskedige ham.
Han kan også selv forlange sig afskediget: Ombudsmanden kan med 6 måneders varsel forlange sig afskediget til udgangen af en måned.
En af delene må nu nødvendigvis ske: Enten må han selv gå, eller han må afskediges.
Den tredie mulighed: At Folketinget giver Statsministeren en næse og pålægger ham at rette sig efter Ombudsmandens henstilling, regner jeg for ganske usandsynlig.

Fodbold tillader mobbing!

2007-06-04T09:50:00.000+02:00

I går og idag gik der så hul på spørgsmålet om vagterne i Parken: De er frivillige, ikke specielt uddannede til opgaven. Hegnet er så lavt, at enhver uden vanskelighed kan entre det. Man har simpelthen i et og alt undervurderet opgaven.

Den udløsende effekt - anledningen til det røde kort - viser sig nu for os uden kendskab til fodbold at være lidt af samme karakter som afsløringen af at cykelryttere bliver dopet - provokerende adfærd er en almindelig del af selve spillet, på trods af, at dette er helt i strid med den udspredte indbilding om, at en af sportens grundbegreber er 'fair play'. Altså først lærer man børnene i skolen, at de ikke må mobbe, og så går de til fodbold og lærer, at mobning af modspillerne er ok, hvis det kan afgøre kampen. Det lyder ikke som noget, der kan gøres noget ved. Det man kan indse er, at der hykles en del, når mobningen afsløres. Billeder siger jo ikke alt. Den satiriske løsning er selvfølgelig at udstyre alle spillerne med mikrofon, så man kan tjekke, hvad der er blevet sagt.
Da Zidane i sidste år gav en modspiller den berømte skalle i brystet, påstod man jo fra mundaflæsning at have konstateret, at modspilleren havde sagt noget nederdrægtigt om Zidanes søster. Havde man nu en antimobningspolitik i fodbold, så skulle naturligvis begge havde været udvist, hvis altså mundaflæsningen har læst rigtigt!

2007-06-03T13:00:00.000+02:00

Journalister må have meget travlt. Det må være derfor de traver i hinandens fodspor. Der er ikke tid til liiige at vende sagen og se den fra andre aspekter. Deres indvending mod os bloggere er ellers, at der er for få overvejelser. Men her ved læserne jo, at de præsenteres for uprofessionelle, private meninger.

Fodbold: Når en vred publikummer styrter ind på banen i kampen mellem Danmark og Sverige igår fokuseres der minimalt på det mangelfulde sikkerhedsberedskab, selvom de er det som er hele humlen. Hvordan kunne manden slippe gennem en mur af securityfolk?
Eet er at han slap ind - men hvorfor fulgte ingen efter? Han gik uden ledsagelse ud af banen.
Da han entrede hegnet for anden gang blev han knapt nok bemærket, hvis man skal tro udtrykket i sikkerhedsvagternes ansigter.
Et øjeblik efter lader han sig gribe, uden modstand. Der tales i timer uden at dette bliver hovedspørgsmålet.

Kunstmuseet: Når Allis Helleland vil have nogle malerier hjem fra udlån til Glyptoteket til en kommende udstilling, så er der ingen som spørger hende, hvor længe hun har planlagt den udstilling? Hvorfor låner hun ikke bare museets billeder hjem, ved at anmelde ønsket i reglementeret god tid? Hvad er det for billeder hun vil aflevere? Hvorfor har hun ikke bare afleveret dem, når de åbenbart udgør et forsikringsmæsigt problem for museet? Er der virkelig over hundrede hollandske billeder som ikke har nogen betydning for Kunstmuseet og som befinder sig i arkivet?? De fire billeder af Pieter de Hooch er åbenbart Kunstmuseets egne? Pieter de Hooch på Statens Museum for Kunst.
10.juni 07: Ups! Nej der var altså ikke over 100 billeder, forstået som malerier. Kasper Monrad i Politikens kronik 9.6.07 skriver:"I dag har Statens Museum for Kunst kun udstillet 12 of de cirka 100 værker, der er deponeret af Glyptoteket (de 64 er arbejder på papir og må af bevaringsmæssige grunde tilbringe det meste af tiden gemt væk i mapper, der beskytter mod lyset)." Men stadig ved - jeg! - ikke, hvilke de ca. 35 andre værker er. Det med at de overvejende er nederlandske er måske bare noget jeg har fra et journalistisk sammentræk?

Forslag: Kunstmuseet har jo langt mere end der kan vises.
Der er i hele verden en bred interesse for den nederlandske kunst og vi har åbenbart meget. De strenge kunsthistorikere går meget op i ægte eller tilskrevet. Men for os som tilskuere er det vigtigere, at de er cirka fra tiden end om det er den eller den kunstner.
Men det kunne naturligvis også være de moderne, så kunne der blive plads til en Hollandsk udstilling 'hjemme'.
I hvert fald: Lån Louisiana og lav en udstilling: "Statens Museum for Kunst på Louisiana"

Digt om det vigtigste

2007-06-01T09:28:00.000+02:00

Det vigtige
er
det vigtigste
men jeg er
i vildrede
med
det vigtigste
Det er
ikke vigtigt
siger nogen
om noget
men for mig
er det vigtigste
vigtigt
Jeg spejder
uophørligt
efter det vigtigste
brødet er
på risteren
og jeg tændte
men glemte
at sætte stik i
Jeg børstede tænder
var det nu
det vigtigste
Hvis livet
er en helhed
er livet så som helhed
det vigtigste
eller er en detalje
vigtigere
end
andre
er begyndelsen
vigtigere end
afslutningen
eller er det vigtigste
at blive ved
Hvordan leve videre
hvis det vigtigste
er fortid
hvis det er fremtiden
som er vigtigst
hvordan leve nu
hvis det er nu
som er vigtigst
hvordan så
leve videre
Det gode
er det vigtigste
men for den onde
er det onde
det gode
så det er udelukket
Er jeg
det vigtigste
er er du
eller er alle
det allervigtigste
Hvis kærlighed
er det vigtigste
hvad så
når jeg mat
isolerer mig
Det er et hårdt brand
det vigtigste
Kan man virkelig droppe
det vigtigste?
Åbenbart.

c Per-Olof Johansson

5 øre – for hvad?

2007-05-26T20:28:00.000+02:00

Vi havde et udtryk engang ”Det giver jeg ikke 5 flade ører for”. Det kunne man sige om mange ting. Forleden havde jeg en formodning om, at næste medieflop kunne blive jagten på en nedgravet 5-øre på Rådhuspladsen, sådan som Henrik Pontoppidan slutter sin roman ’Mands Minde’ i 1927. Det blev ikke femøren – men Bjarne Riis, som blev næste medieflob. Han har indrømmet, at han var dopet, da han for 11 år siden vandt Tour de France i 1996. Frederiksborg Amts Avis fortæller historien, men afdæmpet. En notits på forsiden og så fortællingen inde i bladet. Politiken vælter sig formelig i historien, fra forsiden og frem, en bedre sag værdig, f.eks. den fejlinformation, som førte os med i Irak-krigen. Tjekker lige Google, jo den har 40.600 sider, hvor de tre ord ’Bjarne Riis indrømmer’ forekommer. Politiken kommer først ind på en 32. plads. ’High Performance Institute’ ser ud til at have reklameret med Bjarne Riis: ” Vores koncepter er udviklet i tæt samarbejde med en række markante personligheder inden for kunst, videnskab, sport og erhvervsliv, som står til rådighed med deres praktiske viden og erfaringer om, hvad der får mennesker til at præstere.” Jo, der er sandelig nogle, der skal i gang med revisionerne.
Vi andre, som kun strejfer elitesportens frembringelser nu og da, kan mene, at det er på tide at finde andre benævnelser. Vi kører med et efterslæb fra amatørtidens dage. Dengang det ikke handlede om at vinde, men om at deltage og alt det der. Eliteidræt er – cirkus. Jeg har ikke hørt nogen tale om doping i cirkusverdenen. Det kan bare være, fordi jeg ikke har hørt efter. Jeg går ud fra som givet at det forekommer. Ordet cirkus forekommer ikke på ’Anti Doping Danmarks’ hjemmeside. BT har udmøntet udtrykket doping-cirkus fremgår de af Google, men det jeg taler om er, at det er den såkaldte sportsudøvelse, som et cirkus og vel derfor bør behandles som sådan. I sportscirkus er konkurrencemomentet en væsentlig del af underholdningen. Hovedformålet er underholdning. De gamle amatører var rollemodeller, det er en cirkusprinsesse ikke nødvendigvis.
’Korpus 2000 – dansk sprog ved årtusindeskiftet’ kender ikke ordet ’sportscirkus’, men der er faktisk fem steder i Google, hvor det anvendes, og jeg synes, de meget ligner, den brug jeg gør af det, så nyt er ordet ikke. Men lad os bruge det noget mere, så vi ved hvad vi taler om.
Lørdag eftermiddag har alle læst historien og den mest læste notits på Politikens hjemmeside er den om et kæmpevildsvin i Alabamas skove, som er blevet skudt af en dreng på 11 år. Dyrets eksistens er en naturhistorisk sensation – og det kan en 11-årig dreng da bare skyde. Sandt eller falskt – jeg giver ikke 5 flade ører for vinklen på den historie.

Jens Sejer Andersen: Jagten på skyggerne 1, 1998 - bruger ordet ’sportscirkus’.
Jens Sejer Andersen: Jagten på skyggerne 2, 1998 - er værd at tage med.

Snaphanerne i svensk TV-serie

2007-05-26T20:21:00.000+02:00

Jeg så serien fra Sverige – og blev skuffet, så jeg så den ikke færdig. Da den kom fra Danmark, fik jeg dokumentarudsendelsen med og så hele serien. Dog med noget besvær, fordi der var så meget der ikke stemte med, hvad jeg mente at vide om de faktiske forløb. Dokumentaren var mere sikker på benene og fik også uenigheden om fortolkningen af historien med.
I dag har jeg modtaget ’Göinge Hembygdsförenings Årsbok 2007”. Her skriver Per Ragnarsson et glødende angreb på serien og dens modtagelse af pressen. Som jeg forstår ham var det pres udefra som fik TV til at lave dokumentaren, der bødede en del på seriens misforståelser.
Instruktørerne var for så vidt slet ikke interesseret i hvad der historisk var sandt eller falskt – bare de fik lavet en god historie. Dramaets højdepunkt – røveriet af krigskassen i juni 1676 – var et kæmpeprojekt i virkeligheden, i et samarbejde hen over grænsen mellem bønder og friskytter, over 150 mand deltog. Pengene var kæmpeplader af kobber og udgjorde et helt vogntog. Det var dette røveri som udløste befaling om at nedbrænde sognet Örkened i maj 1678, ren terror fordi der var så mange om røveriet at svenskerne vidste, at de aldrig ville komme til bunds i sagen. I serien blev det nogle få mænds projekt omkring en lille, tung kasse.
Mit billede er fra Sporrakulle i Glimåkra sogn, en gård som altid indgår i en film om snaphaner fordi den er en af de meget få bevarede fra tiden.

Flerkoneri

2007-05-24T15:35:00.000+02:00

Det ville jo være rart, hvis journalister, inden de går i luften med en historie laver lidt research inden.
Jyllands Posten kører igår en historie om, at der forekommer flerkoneri blandt muslimer i Danmark.
En imam påstår endda at han har viet allerede gifte.
Hvis dette dækker over en påstand om, at han repræsenterer et såkaldt anerkendt troessamfund og i denne egenskab foretager en egentlig vielse med papir og det hele, så er det bare ligeud ulovligt og han skal fratages sin ret til at vie. Et enkelt opslag på nettet gør det bare helt klart, at sådan taler 'Lov om ægteskab' dvs Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning:

§ 9. Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består.

Fra Kirkeministeriets hjemmeside:
"Hvis en præst misbruger vielsesbemyndigelsen, kan bemyndigelsen tilbagetages."
Nu står der præst, men det gælder selvfølgelig også en imam.

Enkle regler - mens journalister og ministrer bare snakker som om der skal nye regler til. Reglerne er der og overtrædelser skal anmeldes til politiet.

Så kan man for min skyld mene det ene eller andet om, hvordan det BURDE være....

Senere hen under aften:

Jyllands Posten, BT og Ekstrabladet har fjernet alt om sagen fra deres hjemmesider, så vidt jeg kan se . For nogle timer siden fyldte den ellers ganske meget. Ekstrabladet havde stor spiseseddel på gaden med sagen. Kristelig Dagblad er ikke så hurtig med at pille sagen af, men her forklares det, at 2. gang er det ikke en vielse, men en kontrakt med imamens mellemkomst. Det er altså ikke et ægteskab og kontrakten er nul og nix værd, skønt givet et psykologisk bindemiddel.

Men mon ikke man kan kalde det et medieflob? Hvad bliver det næste - måske som i Henrik Pontoppidans roman "Mands Himmerig" fra 1927 - skattejagt efter en nedgravet femøre! Når det nu ikke lykkedes at gøre obduktionen af den afdøde byggematador Bøje Nielsen til en sag.....

Familie og nation over menneskerettigheder?

2007-05-24T14:32:00.000+02:00

Politiken trykte nok engang Søren Krarups synspunkter om menneskerettighederne som kronik 19.5.07. Man kan undre sig over, at de gjorde det. Kronikken er ren reklame, et resume af hans bog fra 2000 ’Dansen om menneskerettighederne’. Det gode, som kom ud af det, er tre præcise læserbreve fra henholdsvis Gert Petersen, Martin Lyngboe og Claus Larsen, (Pol. 22.5.). Og i dag af Preben Wilhjelm. Mit eget bidrag til debatten blev afvist med den sædvanlige mængdebegrundelse og med at synspunktet var dækket ind af andre.

Det sidste synes jeg ikke er rigtigt. Men hvis du selv vil dømme, så hent her det afviste indlæg som pdf-fil

Problemer med udlicitering

2007-05-24T09:45:00.000+02:00

Hvis du nu har forstand på rensningsanlæg og hvis jeg mødte dig, så var der et par ting jeg ville spørge dig om.

Jeg bor i Allerød og her er rensningsopgaven udliciteret til et firma ved navn Veolia Vand A/S. Efter et års forløb kommer de med et forslag om at nogle procestanke skal renses - det handler om 3,3 tons materiale. De betaler for et års andel og kommunen for 14 år, i alt kr. 2,5 millioner, if. Frederiksborg Amts Avis for i dag.
Mine naive spørgsmål lyder: Kan det komme som en overraskelse at disse tanke kræver rensning? Er det ikke en fejl, at der ikke løbende har været indkalkuleret udgifter til en sådan rensning? Ville det ikke være naturligt, at det var et forhold som indgik i udliciteringen? Ville det ikke være naturligt at den som bød på udliciteringen tog forbehold over for en sådan kommende udgift og, når dette ikke er sket, så må stå for udgiften?
Jeg indrømmer, at jeg ikke er nogen stor tilhænger af udlicitering, når henses til hvad det har gjort ved offentlig rengøring, men jeg er heller ikke absolut modstander af udlicitering.

På firmaets hjemmeside promoveres aftalen med Allerød som:
Partnerskabsaftale i Allerød

Den overtroiske Linné

2007-05-23T08:19:00.000+02:00

Så er det i dag det er 300 år siden Linné blev født.
Så er det måske i dag man skal læse om en anden Linné end videnskabsmanden - nemlig om den overtroiske! Han indgår i min artikel Guds straf og slægtstræet

Kan man tænke sig noget mere differentieret end 'bloggere', folk der anvender denne særlige lette adgang til at sætte noget på internet? Alligevel er der en type der rager op i omtaler. Nemlig den intime private dagbog. Fantastisk at nogen har det overblik, at man kan sige, hvad der rager op.

Links til 'Litteratursiden' i PDF-filer

2007-05-14T13:46:00.000+02:00

Jeg har en hjemmeside Supplement til litteratursiden hvor jeg har anført forskellige udgivelser og artikler, som ikke er nævnt i artikelindex eller som jeg af anden grund mener burde med.

En del artikler er siden kommet på egne hjemmesider. Efter nu at have fået adgang til at lave pdf-filer, har jeg fundet at dette måske var en bedre løsning.

Derfor finde nu bl.a. følgende som pdf via siden

Ib Spang Olsen 80 år 11. juni 2001 (artikel brugt som katalogtekst til udstilling på Allerød bibliotek)

Julekurve og andre dekorerede spånkurve (artikel fra Husflid 6/2002)

Og et par mindre anmeldelser.
*********************************************

ps

Om lurer på frimærke: Læs min tilføjese til Hvorfor ikke lurer på frimærke
Jeg kan se, at der er noget af organiseringen af denne blog, som er forkert, da man kun kan ledes til at slå ned på indlæggene efter tid, men ikke efter overskrifter. Mon ikke jeg kan justere det. Men det med at sætte etiketter på var vist ikke en mulighed, da jeg begyndte? Hvis man leder efter noget, skulle 'FreeFind' kunne hjælpe. Den søger kun på mine hjemmesider, men har også bloggens sider med.

Miniseminarium i Nordsjælland

2007-05-10T14:16:00.000+02:00

Forleden skrev jeg et indlæg her på bloggen om lærermanglen, foranlediget af en artikel i Allerød Nyt. I går var sagen så i Frederiksborg Amts Avis, og det gav mig anledning til at supplere indlægget med nogle få bemærkninger. Det sendte jeg i går og det er trykt i dag i Frederiksborg Amts Avis, 2. sektion s.5.
Indlægget kan hentes som pdf-fil HER .

Det gav mig anledning til følgende supplerende overvejelser:

Ønskes: Mindre
'fri markedsøkonomi’ på
boligmarkedet

Under dække af blot at følge den herskende religion ’fri markedsøkonomi’ har en gruppe i samfundet, nemlig grundejerne gjort et stort indhug i de samfundsskabte værdier. Hvad skal den enkelte gøre – andet at gøre gevinsten op? ( Hvad skulle man i Østtyskland, Polen osv i kommunisttiden gøre andet end at samarbejde – logikken er den samme – systemet tvinger én.)
Markedsøkonomien skaber en masse ubalancer, som man derefter prøver at lappe på – uden at gå ind på årsagen til problemets opståen. Hvis der mangler lærere i Nordsjælland, er det sikkert rigtigt, at de høje huspriser gør sit til at vanskeliggøre det for nyuddannede at bosætte sig i området f.eks. Hvis der så var et seminarium i området, ville man på den måde kunne få lærere, som boede her i forvejen, ikke sandt.
Men fejlen – det er jo for stor frihed for markedsøkonomien. Den stigende værdi på boliger i Nordsjælland er jo ikke et resultat af den enkelte husejers indsats, men en samfundsskabt værdi, som ikke bør tilfalde den tilfældige ejer.

Lokalt miniseminarium

2007-05-08T09:53:00.000+02:00

Det er naturligvis det mest ideelle, hvis man kan ansætte uddannede lærere i landets folkeskoler. Men når det nu ikke har kunnet lade sig gøre og man i f.eks. Allerød pt har ansat 30 ikke-uddannede, var det måske ikke det første man skulle gøre at true dem med fyring, hvis de uddannede skulle dukke op - hvad de sikkert slet ikke gør indenfor en overskuelig årrække. Var det ikke en bedre ide at afsætte nogle kursusmidler til det nye hold og give dem tryghed i ansættelsen? Lav så at sige et lokalt miniseminarium. For snart mange år siden, hvor lærermanglen var et overstået kapitel for en periode, fyrede man hen over landet faglærere, som i en lang årrække havde gjort fuldgod tjeneste i folkeskolen. Det var en optræden, som nødigt skulle gentage sig.

Reference: Allerød Nyt: Lærermangel i Allerød

Efter næste uge kan artiklen nok findes i arkivet.

Internet er fantastisk:

Dagens Interview - med mig selv, - sa'e hunden. Indtil næste tirsdag har man mulighed for at se og læse det som PDF- fil Selvlært pædagog. Måske findes den siden i arkivet.

Et indlæg i debatten: Dokumentation af pædagogik

Hvad kom der ind med den nye medielicens??

2007-05-06T11:13:00.000+02:00

Hvor mange skal besøge en blog, før den bliver betydningsfuld - eller rettere kan blive det? Som sædvanlig er det ifølge mediet, mængden der gør det. (Deadline 5.5.). Nej, det befriende ved dette medie er, at det er den enkelte, som er den betydningsfulde, du som læser. Vi er endnu ikke kommet til bunds i sagen om, hvor alle de nye medielicensbetaleres penge er blevet af. Siden det næsten er enhver med en pc-er, som skal betale, kan det ikke være småpenge, som er kommet ind. Selvom man har gjort det billigere for virksomheder!!!! Tænk hvis nu en bemærkning i en blog fik en journalist til at dykke ned på dette punkt og fremdrage, at der var kommet en pæn sum ekstra i kassen, f.eks. 300 mill. kr. som DR står og mangler - hvorfor skulle de penge så ikke gå til DR. I debatten indgår hele tiden forslag om, at sætte licensen op - for pokker, det har man jo lige gjort! Kære nogen - find ud af, hvor pengene blev af, for nu må de være gået ind!

Kändisgraden overtrumfer kvalitet

2007-05-06T10:56:00.000+02:00

Politiken idag: En skuespiller fortæller, hvordan udvælgelsen til en rolle i en film fungerer. Hvordan kändisgraden overtrumfer kvalitet. Vi ved det jo, men det er godt at nogen vover at eksemplificere. Helt fantastisk bliver det så, når disse bagmænd, som gør sig til af markedskendskab, i den grad dummer sig med deres udtalelser til avisen. End ikke afholder sig fra at true vedkommende på brødet. Siger at hun er stemplet, hvis hun træder offentligt frem med historien. Siger at hun klynker. Det er en typisk moppevinkling overfor dem, der ikke finder sig i mopperiet. Hun har allerede taget konsekvensen og skiftet erhverv!

Blandt bagmændenes undskyldninger findes der så en, som avisen ikke griber fat i. Nemlig at den egentlige skyldige er medierne, pressen. Det tror jeg på. Dette kan helt klart udvides til, hvem pressen giver adgang til at komme til orde og på hvilken måde. Det strejfer åbenbart ikke Politiken, at der her er en oplagt chance for at gribe i egen barm.

Plakat fra Dr. Dante

2007-04-29T12:35:00.000+02:00

Med vel 100 html-sider på nettet - eller mere - kan man altid finde et hjørne at gøre noget ved. Jeg søgte på Lillerødbilleder i Google og opdagede, at der var en Dr. Dante plakat om deres Lillerødforestilling, jeg ikke havde med på siden Lillerød på plakaten. Det fik jeg så gjort godt og lavet link til Dr. Dantes arkivsider, hvor man kan hente hele teksten til stykket! fantastisk, ikke?
Lillerød - et utroligt charmerende navn, som stedet burde dyrke i stedet for at føle sig generet af. Sikkert kun et tilfælde, hvis det aldrig har været brugt i Anders And & Co!

Top ti på www.per-olof.dk

2007-04-24T10:22:00.000+02:00

se http://per-olof.dk/#andre

Brev til Bibliopatens blog

2007-04-22T22:38:00.000+02:00

Jeg skrev et brev til bibliopatens blog, og når man selv har en hjemmeside, er det vel naturligt at anbringe det der -
se http://www.per-olof.dk/bibl0407.htm

Ejvind A. Johansson - hvem er han?

2007-04-18T08:46:00.000+02:00

20-04-2007
Der er mange ting man bliver fuldt oplyst om ved at gå på nettet. Nogle gange mindre end andre gange. F.eks. ville vi gerne vide noget om en stol. Fandt ud af, at det var en snedkermester Ejvind A. Johansson, som havde lavet den for FDB. Han er født i 1923 og man finder i hvert fald tre forskellige modeller, han har lavet. Pindestolen fra 1955 her som oprindelig er sort eller natur/lakeret, en teaktræstol med to slidser i ryggen og en lænestol. Var han svensker? Har han lavet mere? Hverken nettet eller bøger hjalp. I en bog står et spørgsmålstegn ved dødsår, så uvidenheden råder åbenbart.

Opfølgning på ovenstående
om Ejvind A. Johansson

20-04-2007
Hvis jeg nu havde søgt længe nok, var jeg havnet i Per H. Hansen og Klaus Petersen: Den store danske MØBELGUIDE. Men så var jeg også gået glip af en interessant personlig kontakt, som bragte mig videre. I nævnte bog finder man et foto af ham og otte linjer tekst samt foto og beskrivelse af tremmestolen. Såvidt jeg kunne overskue illustrationslistens
copyright-indehavere er hverken portættet eller foto af stolen nævnt og stammer så nok fra tidsskriftet Mobilia. Bogen er fra 2005 og en formodning om prisleje på 500-700 kr er måske rigtig nok - eller også forkert. Stolen var hos Piedestalden opført til kr. 1500,- forleden og anføres nu som solgt. Stolen kaldes ret udbredt skønt ikke i produktion. Den findes ofte på netauktioner og loppemarkeder.Her læser vi igen at han blev udlært møbelsnedker i 1942 og og desuden, at han havde afgang fra Kunsthånværkerskolen i 1949, og at han blev chefarkitekt hos FDB Møbler i 1956. Han har selvfølgelig tegnet en del møbler for FDB, og der står, at især stolene har opnået stor udbredelse. Vi får også at vide, at han har lavet en række møbler for snedkermester Ludvig Pontoppidan og snedkermester K.Thomsen til Københavns Snedkerlaugs Møbeludstillinger. Vil nogen vide mere, er det altså i kataloger og omtaler, man skal finde svar. I Noritsuga Oda: Danish Chairs finder man en enkelt side om Ejvind A. Johansson. Den stol som her omtales er ovennævnte stol med to slidser i ryggen, dennegang i bøg, ca. 1957 står der. "This well-designed, low-cost chair is a good example of the type of furniture sold by the Farmers' Coopetrative Association." Wau! - FDB som danske bønders indkøbsforening. (Bogen kan med fordel købes hos Amazon.com, i danske antikvariater sælges den for 700-1500 kr.!) Der er sikkert meget mere, som er værd at vide om hans virke. Hvorfor mon der ikke findes en bog som koncentrerer sig om FDB-møblerne, for ideen med dem var jo den bedste side af begrebet 'dansk design': Møbler for hvermand, ikke specielt for eliten og yuppierne. FDB Møbler udgav kataloger, som nok kunne danne hovedstammen i en sådan bog. Hvordan kunne de forresten finde på at smide et så godt 'brand' fra sig?