5 øre – for hvad?

Vi havde et udtryk engang ”Det giver jeg ikke 5 flade ører for”. Det kunne man sige om mange ting. Forleden havde jeg en formodning om, at næste medieflop kunne blive jagten på en nedgravet 5-øre på Rådhuspladsen, sådan som Henrik Pontoppidan slutter sin roman ’Mands Minde’ i 1927. Det blev ikke femøren – men Bjarne Riis, som blev næste medieflob. Han har indrømmet, at han var dopet, da han for 11 år siden vandt Tour de France i 1996. Frederiksborg Amts Avis fortæller historien, men afdæmpet. En notits på forsiden og så fortællingen inde i bladet. Politiken vælter sig formelig i historien, fra forsiden og frem, en bedre sag værdig, f.eks. den fejlinformation, som førte os med i Irak-krigen. Tjekker lige Google, jo den har 40.600 sider, hvor de tre ord ’Bjarne Riis indrømmer’ forekommer. Politiken kommer først ind på en 32. plads. ’High Performance Institute’ ser ud til at have reklameret med Bjarne Riis: ” Vores koncepter er udviklet i tæt samarbejde med en række markante personligheder inden for kunst, videnskab, sport og erhvervsliv, som står til rådighed med deres praktiske viden og erfaringer om, hvad der får mennesker til at præstere.” Jo, der er sandelig nogle, der skal i gang med revisionerne.
Vi andre, som kun strejfer elitesportens frembringelser nu og da, kan mene, at det er på tide at finde andre benævnelser. Vi kører med et efterslæb fra amatørtidens dage. Dengang det ikke handlede om at vinde, men om at deltage og alt det der. Eliteidræt er – cirkus. Jeg har ikke hørt nogen tale om doping i cirkusverdenen. Det kan bare være, fordi jeg ikke har hørt efter. Jeg går ud fra som givet at det forekommer. Ordet cirkus forekommer ikke på ’Anti Doping Danmarks’ hjemmeside. BT har udmøntet udtrykket doping-cirkus fremgår de af Google, men det jeg taler om er, at det er den såkaldte sportsudøvelse, som et cirkus og vel derfor bør behandles som sådan. I sportscirkus er konkurrencemomentet en væsentlig del af underholdningen. Hovedformålet er underholdning. De gamle amatører var rollemodeller, det er en cirkusprinsesse ikke nødvendigvis.
’Korpus 2000 – dansk sprog ved årtusindeskiftet’ kender ikke ordet ’sportscirkus’, men der er faktisk fem steder i Google, hvor det anvendes, og jeg synes, de meget ligner, den brug jeg gør af det, så nyt er ordet ikke. Men lad os bruge det noget mere, så vi ved hvad vi taler om.
Lørdag eftermiddag har alle læst historien og den mest læste notits på Politikens hjemmeside er den om et kæmpevildsvin i Alabamas skove, som er blevet skudt af en dreng på 11 år. Dyrets eksistens er en naturhistorisk sensation – og det kan en 11-årig dreng da bare skyde. Sandt eller falskt – jeg giver ikke 5 flade ører for vinklen på den historie.

Jens Sejer Andersen: Jagten på skyggerne 1, 1998 - bruger ordet ’sportscirkus’.
Jens Sejer Andersen: Jagten på skyggerne 2, 1998 - er værd at tage med.

Snaphanerne i svensk TV-serie

Jeg så serien fra Sverige – og blev skuffet, så jeg så den ikke færdig. Da den kom fra Danmark, fik jeg dokumentarudsendelsen med og så hele serien. Dog med noget besvær, fordi der var så meget der ikke stemte med, hvad jeg mente at vide om de faktiske forløb. Dokumentaren var mere sikker på benene og fik også uenigheden om fortolkningen af historien med.
I dag har jeg modtaget ’Göinge Hembygdsförenings Årsbok 2007”. Her skriver Per Ragnarsson et glødende angreb på serien og dens modtagelse af pressen. Som jeg forstår ham var det pres udefra som fik TV til at lave dokumentaren, der bødede en del på seriens misforståelser.
Instruktørerne var for så vidt slet ikke interesseret i hvad der historisk var sandt eller falskt – bare de fik lavet en god historie. Dramaets højdepunkt – røveriet af krigskassen i juni 1676 – var et kæmpeprojekt i virkeligheden, i et samarbejde hen over grænsen mellem bønder og friskytter, over 150 mand deltog. Pengene var kæmpeplader af kobber og udgjorde et helt vogntog. Det var dette røveri som udløste befaling om at nedbrænde sognet Örkened i maj 1678, ren terror fordi der var så mange om røveriet at svenskerne vidste, at de aldrig ville komme til bunds i sagen. I serien blev det nogle få mænds projekt omkring en lille, tung kasse.
Mit billede er fra Sporrakulle i Glimåkra sogn, en gård som altid indgår i en film om snaphaner fordi den er en af de meget få bevarede fra tiden.

Flerkoneri

Det ville jo være rart, hvis journalister, inden de går i luften med en historie laver lidt research inden.
Jyllands Posten kører igår en historie om, at der forekommer flerkoneri blandt muslimer i Danmark.
En imam påstår endda at han har viet allerede gifte.
Hvis dette dækker over en påstand om, at han repræsenterer et såkaldt anerkendt troessamfund og i denne egenskab foretager en egentlig vielse med papir og det hele, så er det bare ligeud ulovligt og han skal fratages sin ret til at vie. Et enkelt opslag på nettet gør det bare helt klart, at sådan taler 'Lov om ægteskab' dvs Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning:

§ 9. Den, som tidligere har indgået ægteskab eller har været part i et registreret partnerskab, må ikke indgå ægteskab, så længe det tidligere ægteskab eller registrerede partnerskab består.

Fra Kirkeministeriets hjemmeside:
"Hvis en præst misbruger vielsesbemyndigelsen, kan bemyndigelsen tilbagetages."
Nu står der præst, men det gælder selvfølgelig også en imam.

Enkle regler - mens journalister og ministrer bare snakker som om der skal nye regler til. Reglerne er der og overtrædelser skal anmeldes til politiet.

Så kan man for min skyld mene det ene eller andet om, hvordan det BURDE være....

Senere hen under aften:

Jyllands Posten, BT og Ekstrabladet har fjernet alt om sagen fra deres hjemmesider, så vidt jeg kan se . For nogle timer siden fyldte den ellers ganske meget. Ekstrabladet havde stor spiseseddel på gaden med sagen. Kristelig Dagblad er ikke så hurtig med at pille sagen af, men her forklares det, at 2. gang er det ikke en vielse, men en kontrakt med imamens mellemkomst. Det er altså ikke et ægteskab og kontrakten er nul og nix værd, skønt givet et psykologisk bindemiddel.

Men mon ikke man kan kalde det et medieflob? Hvad bliver det næste - måske som i Henrik Pontoppidans roman "Mands Himmerig" fra 1927 - skattejagt efter en nedgravet femøre! Når det nu ikke lykkedes at gøre obduktionen af den afdøde byggematador Bøje Nielsen til en sag.....

Familie og nation over menneskerettigheder?

Politiken trykte nok engang Søren Krarups synspunkter om menneskerettighederne som kronik 19.5.07. Man kan undre sig over, at de gjorde det. Kronikken er ren reklame, et resume af hans bog fra 2000 ’Dansen om menneskerettighederne’. Det gode, som kom ud af det, er tre præcise læserbreve fra henholdsvis Gert Petersen, Martin Lyngboe og Claus Larsen, (Pol. 22.5.). Og i dag af Preben Wilhjelm. Mit eget bidrag til debatten blev afvist med den sædvanlige mængdebegrundelse og med at synspunktet var dækket ind af andre.

Det sidste synes jeg ikke er rigtigt. Men hvis du selv vil dømme, så hent her det afviste indlæg som pdf-fil

Problemer med udlicitering

Hvis du nu har forstand på rensningsanlæg og hvis jeg mødte dig, så var der et par ting jeg ville spørge dig om.















Jeg bor i Allerød og her er rensningsopgaven udliciteret til et firma ved navn Veolia Vand A/S. Efter et års forløb kommer de med et forslag om at nogle procestanke skal renses - det handler om 3,3 tons materiale. De betaler for et års andel og kommunen for 14 år, i alt kr. 2,5 millioner, if. Frederiksborg Amts Avis for i dag.
Mine naive spørgsmål lyder: Kan det komme som en overraskelse at disse tanke kræver rensning? Er det ikke en fejl, at der ikke løbende har været indkalkuleret udgifter til en sådan rensning? Ville det ikke være naturligt, at det var et forhold som indgik i udliciteringen? Ville det ikke være naturligt at den som bød på udliciteringen tog forbehold over for en sådan kommende udgift og, når dette ikke er sket, så må stå for udgiften?
Jeg indrømmer, at jeg ikke er nogen stor tilhænger af udlicitering, når henses til hvad det har gjort ved offentlig rengøring, men jeg er heller ikke absolut modstander af udlicitering.

På firmaets hjemmeside promoveres aftalen med Allerød som:
Partnerskabsaftale i Allerød

Den overtroiske Linné

Så er det i dag det er 300 år siden Linné blev født.
Så er det måske i dag man skal læse om en anden Linné end videnskabsmanden - nemlig om den overtroiske! Han indgår i min artikel Guds straf og slægtstræet

Kan man tænke sig noget mere differentieret end 'bloggere', folk der anvender denne særlige lette adgang til at sætte noget på internet? Alligevel er der en type der rager op i omtaler. Nemlig den intime private dagbog. Fantastisk at nogen har det overblik, at man kan sige, hvad der rager op.

Links til 'Litteratursiden' i PDF-filer

Jeg har en hjemmeside Supplement til litteratursiden hvor jeg har anført forskellige udgivelser og artikler, som ikke er nævnt i artikelindex eller som jeg af anden grund mener burde med.

En del artikler er siden kommet på egne hjemmesider. Efter nu at have fået adgang til at lave pdf-filer, har jeg fundet at dette måske var en bedre løsning.

Derfor finde nu bl.a. følgende som pdf via siden



Ib Spang Olsen 80 år 11. juni 2001 (artikel brugt som katalogtekst til udstilling på Allerød bibliotek)



Julekurve og andre dekorerede spånkurve (artikel fra Husflid 6/2002)



Og et par mindre anmeldelser.
*********************************************

ps

Om lurer på frimærke: Læs min tilføjese til Hvorfor ikke lurer på frimærke
Jeg kan se, at der er noget af organiseringen af denne blog, som er forkert, da man kun kan ledes til at slå ned på indlæggene efter tid, men ikke efter overskrifter. Mon ikke jeg kan justere det. Men det med at sætte etiketter på var vist ikke en mulighed, da jeg begyndte? Hvis man leder efter noget, skulle 'FreeFind' kunne hjælpe. Den søger kun på mine hjemmesider, men har også bloggens sider med.

Miniseminarium i Nordsjælland

Forleden skrev jeg et indlæg her på bloggen om lærermanglen, foranlediget af en artikel i Allerød Nyt. I går var sagen så i Frederiksborg Amts Avis, og det gav mig anledning til at supplere indlægget med nogle få bemærkninger. Det sendte jeg i går og det er trykt i dag i Frederiksborg Amts Avis, 2. sektion s.5.
Indlægget kan hentes som pdf-fil HER .

Det gav mig anledning til følgende supplerende overvejelser:

Ønskes: Mindre
'fri markedsøkonomi’ på
boligmarkedet

Under dække af blot at følge den herskende religion ’fri markedsøkonomi’ har en gruppe i samfundet, nemlig grundejerne gjort et stort indhug i de samfundsskabte værdier. Hvad skal den enkelte gøre – andet at gøre gevinsten op? ( Hvad skulle man i Østtyskland, Polen osv i kommunisttiden gøre andet end at samarbejde – logikken er den samme – systemet tvinger én.)
Markedsøkonomien skaber en masse ubalancer, som man derefter prøver at lappe på – uden at gå ind på årsagen til problemets opståen. Hvis der mangler lærere i Nordsjælland, er det sikkert rigtigt, at de høje huspriser gør sit til at vanskeliggøre det for nyuddannede at bosætte sig i området f.eks. Hvis der så var et seminarium i området, ville man på den måde kunne få lærere, som boede her i forvejen, ikke sandt.
Men fejlen – det er jo for stor frihed for markedsøkonomien. Den stigende værdi på boliger i Nordsjælland er jo ikke et resultat af den enkelte husejers indsats, men en samfundsskabt værdi, som ikke bør tilfalde den tilfældige ejer.

Lokalt miniseminarium

Det er naturligvis det mest ideelle, hvis man kan ansætte uddannede lærere i landets folkeskoler. Men når det nu ikke har kunnet lade sig gøre og man i f.eks. Allerød pt har ansat 30 ikke-uddannede, var det måske ikke det første man skulle gøre at true dem med fyring, hvis de uddannede skulle dukke op - hvad de sikkert slet ikke gør indenfor en overskuelig årrække. Var det ikke en bedre ide at afsætte nogle kursusmidler til det nye hold og give dem tryghed i ansættelsen? Lav så at sige et lokalt miniseminarium. For snart mange år siden, hvor lærermanglen var et overstået kapitel for en periode, fyrede man hen over landet faglærere, som i en lang årrække havde gjort fuldgod tjeneste i folkeskolen. Det var en optræden, som nødigt skulle gentage sig.

Reference: Allerød Nyt: Lærermangel i Allerød

Efter næste uge kan artiklen nok findes i arkivet.

Internet er fantastisk:

Dagens Interview - med mig selv, - sa'e hunden. Indtil næste tirsdag har man mulighed for at se og læse det som PDF- fil Selvlært pædagog. Måske findes den siden i arkivet.

Et indlæg i debatten: Dokumentation af pædagogik

Hvad kom der ind med den nye medielicens??

Hvor mange skal besøge en blog, før den bliver betydningsfuld - eller rettere kan blive det? Som sædvanlig er det ifølge mediet, mængden der gør det. (Deadline 5.5.). Nej, det befriende ved dette medie er, at det er den enkelte, som er den betydningsfulde, du som læser. Vi er endnu ikke kommet til bunds i sagen om, hvor alle de nye medielicensbetaleres penge er blevet af. Siden det næsten er enhver med en pc-er, som skal betale, kan det ikke være småpenge, som er kommet ind. Selvom man har gjort det billigere for virksomheder!!!! Tænk hvis nu en bemærkning i en blog fik en journalist til at dykke ned på dette punkt og fremdrage, at der var kommet en pæn sum ekstra i kassen, f.eks. 300 mill. kr. som DR står og mangler - hvorfor skulle de penge så ikke gå til DR. I debatten indgår hele tiden forslag om, at sætte licensen op - for pokker, det har man jo lige gjort! Kære nogen - find ud af, hvor pengene blev af, for nu må de være gået ind!

Kändisgraden overtrumfer kvalitet

Politiken idag: En skuespiller fortæller, hvordan udvælgelsen til en rolle i en film fungerer. Hvordan kändisgraden overtrumfer kvalitet. Vi ved det jo, men det er godt at nogen vover at eksemplificere. Helt fantastisk bliver det så, når disse bagmænd, som gør sig til af markedskendskab, i den grad dummer sig med deres udtalelser til avisen. End ikke afholder sig fra at true vedkommende på brødet. Siger at hun er stemplet, hvis hun træder offentligt frem med historien. Siger at hun klynker. Det er en typisk moppevinkling overfor dem, der ikke finder sig i mopperiet. Hun har allerede taget konsekvensen og skiftet erhverv!

Blandt bagmændenes undskyldninger findes der så en, som avisen ikke griber fat i. Nemlig at den egentlige skyldige er medierne, pressen. Det tror jeg på. Dette kan helt klart udvides til, hvem pressen giver adgang til at komme til orde og på hvilken måde. Det strejfer åbenbart ikke Politiken, at der her er en oplagt chance for at gribe i egen barm.