Dokumentation af pædagogik

I hvor høj grad skal hvert skridt i daginstitutioner og fritidsordninger dokumenteres, på skrift og/ eller billeder? Jacob Fuglsang tager emnet op i Politiken i sin klumme 24.03.07, hvilket gav mig anledning til et indspark, som kan læses her

Min hjemmeside på Geocities

Min hjemmeside hos Geocities http://www.geocities.com/Athens/2344/, som var min første, har længe været noget af et smertensbarn. Jeg har vedligeholdt den, men der har også samlet sig mærkelige ting. Forleden var det Lokallistens historie, som blev PDF-fil. Nu fik jeg ryddet op - takket være Adobe! For de tilbød nemlig at jeg kunne lave fem PDF-filer gratis online. I starten måtte filerne ikke fylde meget og så var det smart at pakke dem som zip-filer. Men tiden er gået, og hvad der kunne læses engang kunne nu ikke mere læses/konverteres uden man manuelt erstattede diverse mærkelige tegn med æ,ø og å.
Så ud over omflytninger og smiden ud og pynte med lidt billeder, blev følgende korrigeret:

To af mine Kronikker:
fra Weekendavisen BØGER 29.07.1994:
Far og barn i billedkunsten (+ billede af Adrian van Ostade)

fra Aalborg Stiftstidende 29.6.1994:
Vi deltager Alle sammen i en indviklet navne-fest.

Tre artikler fra og om Ask:
Per-Olof Johansson: Om ASK Tidsskrift for Dansk Folkekultur

D.F.Eshcricht:
Erindringer fra et Ophold paa Bornholm i 1822-23.
(+Diverse ASK-forsider)

Per-Olof Johansson: Foska og andre serier.

Desuden to digtsamlinger: Ikke så vellykket,da PDF-laveren adskilte siderne sære steder, men dog læseligt i forhold til før,forhåbentlig kan det forbedres en anden dag:

Hvor de åbner deres madkurv. Digte.

Digte online 1994

..............................................................

Alt dette er der link til på min hjemmeside hos Geocities, som er nedlagt, nu hedder domænet perolofdk.com :

http://perolofdk.com

Fungerer det ikke, hører jeg det gerne og vil prøve at gøre noget ved det :-)

Dagens digt 23. marts 2007

Der er nogle diskussioner, som er svære at tage op, fordi alene det at nævne anledningen er at formidle, hvad man ikke ønsker at deltage i formidlingen af.
I Politiken trykker man ikke nyskrevne digte. Andre aviser gør det vist heller ikke. I Information kan det hænde, at noget sniger sig igennem. I et år var det haiku’erne. At fyre det tillæg af, som digterne forventer skulle bringe dem alle, er åbenbart mere end svært.
Så kan man læse noget i avisen, dette noget i dag i Politiken, hvor man tænker, at dette pærevås kan de bruge plads på, men digt tør de ikke trykke udenfor ATS, uden det er blåstemplet og udvalgt af en litteraturprofessor. Ak ak.

Her kommer så dagens digt uden pegefingre:

Skårløs tid

Nogen har tid
hvor andre bare har fritid
Måske en pause
En glaseret skål i en tid
Før overfloden af ting
Overstrålede den
'Første gang' blev erindring
Overtaget af 'genset' 'genfunden'
Glemt vreden uden tidsindstilling
Genfunden skårløs
Med den varme tekande
Som et barn i favnen.


Per-Olof Johansson

Hvorfor ikke frimærker med brozealderlurerne

Igen igen er vi blevet snydt for et frimærke med lurer, Postvæsenet sov ikke, da vi fejrede 200-året for fundet af de seks Brudevælte-lurer i 1997. De valgte det fra. Det kunne ellersvære blevet flot - tre værdier med et lurpar på hver.

Nu udgiver man 28. marts en serie for at fejre Nationalmuseets 200 år. Så ville det have været logisk at have haft lurerne med - som jo netop har været med hele vejen! Skal vi være nøjagtige: Et par af dem har været med hele vejen, de sidste to par kom først til Nationalmuseet senere - vi ved de er genforenet der 1844.

Engang før 2. verdenskrig lavede man et prøvefimærke med lur, som aldrig blev realiseret som andet. Det må have virket afskrækkende, for siden er kun sket det (i 1959) at et julemærkeark havde en lur med. På samme ark var mange andre gamle sager med, som var anbragt på Danmarkskortet, hvor de var fundet. Dog ikke luren,af åbenbare pladsproblemer.
Forklaringen på at den blev anbragt i Bohuslen er slet ikke uelegant, for der har man fundet indtil flere, ikke lurer men helleristninger med lurer. Og Bohuslen hørte indtil 1658 under den danske konge. Helleristninger med lur fra Bohuslen har svenskerne haft med på en serie (1954) og på forsiden af et frimærkehefte (1995), og det er vist så det.

Hvis nogen kender hjørner af historien "Derfor kommer der ikke lurer på danske frimærker", hører jeg gerne om det. For det kan vel ikke være anderledes end at det er blevet overvejet??

Tilføjelse 14. maj 2007

Lur - på frimærkehefte

Postvæsenet har udsendt et frimærkehefte med 10 mærker a kr. 4,75 i anledning af Nationalmuseets 200 års jubilæum - mærket med økserne. På bagsiden af dette hefte er den venstresvungne 7-buklede lur fra Brudevælte afbildet. Dog uden nærmere forklaring, hvilket vel må sige så meget som "alle kender bronzealderlurerne fra Brudevælte" - jo, de er jo nærmest symbolet på bronzealderen. Desto mærkeligere er det jo, at de ikke har fået et selvstændigt frimærke! - har designeren af frimærkeheftet vel tænkt? Det logiske billede på denne bagside ville nemlig ellers være den lille figur som findes med både hjelm og økse - et billede af genstandene fra forsiden i anvendelse.

Otto Brandenburg musical

Otto Brandenburg har bare altid været der.
Også for os, som ikke vidste, vi dyrkede ham.
Der ligger en musical og venter på at blive lavet.
Nej jeg har ikke læst bogen om ham.
Otto Brandenburg - det skal være noget på en scene.
Det er dømt til at blive en succes.
Så dansk som nogen Matador.
Den banale titel er selvfølgelig 'Baggårdspumaen'.
Det kunne lige så godt være 'Baghavepumaen'.
Nå de finder nok på noget.
Hvad med 'Otto, din Otto'.

P.t. er der en lokalliste i Allerød, som kalder sig Lokallisten, opstået ved seneste valg.
I årene 1974-1994 havde vi en anden lokalliste, som først hed Oles Liste og siden døbtes om til Lokallisten i Allerød. Da listen gjorde klar til at lukke og slukke, skrev jeg historien. Det var noget af det første jeg lavede på pc'eren og noget af det første jeg satte på nettet - som ZIP-fil. Da jeg var inde og kigge til den en dag, opdagede jeg, at ZIP filen ikke mere var sagen - æ ø og å osv blev ikke konverteret korrekt. Endelig har jeg fået lavet en PDF-fil af den i stedet for - den kan hentes her

Kommunalpolitik: - Fra Oles Liste til Lokallisten i Allerød - Kommunernes Landsforening til debat

Mer om medielicens / medieskatten

I nyhedsgruppen dk.forbruger bliver jeg belært om, at det ikke er noget nyt, at licenspengene går til staten, og jeg er selvfølgelig glad for at blive vejledt!
Netop i dag ser jeg i Dato, at der er en debat om licensen burde forhøjes for at udbedre det så omtalte underskud - og det er jo sådan talen går i almindelighed - at licensen er DR's 'indtægt', så det ville jo være fint, hvis vi kunne få skåret ud i pap, at sådan var det sikkert engang, men sådan er det ikke nu.

Min tanke med spørgsmålene til DR var nok at på den måde at få at vide, hvor mange penge der yderligere kom ind ved den nye licens.
Jeg havde jo slet ikke tanke for, at pengene går i en helt anden kasse.
Svaret fra DR går på, hvor meget DR får.
Spørgsmålet skal altså lyde: Hvor stort et provenu får staten ud af den nye medielicens. Det må så være Finansministeren, der skal svare, helst i TV!!!
Eller måske er det skatteministeren - når der nu rettelig er tale om ikke licens men en medieskat!

For læserbrevskribenter -

Læsernes redaktør i Politiken fortæller i dag, hvordan et indlæg forleden fra en række kulturpersonligheder har været trykt i avisen eengang tidligere. Jeg ser de indsendere for mig, som lige har fået svar tilbage med standardbemærkningen, at den store stofmængde gør, at deres indlæg ikke kan trykkes. De bliver i højt humør.

Misvisende link i Google

Et link fundet i Google (B)så ud til at føre til en side med en paralleltekst til en af mine sider (A), men viste sig at være en total misvisning! Hør blot her: En venlig sjæl gjorde mig opmærksom på nogle brudte link på min side om spånkurvens vej fra Sverige til Danmark. Det lykkedes mig at finde de nye adresser bortset fra en enkelt, som sikkert er og bliver død. Det var en side som for mange år siden var blevet anvendt til undervisningsbrug. Sidens ejer havde, efter at have spurgt mig om lov, lavet en revideret version af min side til demonstration af, hvordan man gjorde for at formindske dens vægt. Under søgningen stødte jeg på en henvisning til en side, hvor der åbenbart stod noget af min tekst, og jeg tænkte i farten, at nu var stedet fundet. Jeg blev noget forvirret vel inde på siden, fordi nok forekom der noget af min tekst, men i en meningsløs sammenhæng med en masse billeder fra eksotiske destinationer. UPS! nederst på siden handlede det ikke om turisme men sex! Altså, det hele var et arrangement, for at lokke folk til siden, man stjæler lidt her og lidt der og lokker nogen til at klikke på link, de måske i virkeligheden ikke ønsker at klikke på. Jeg gik ikke videre i eksperimentet end som så, da man vel kan forudse risikoen for at bringe noget snavs med hjem. Men jeg kan da bruge oplevelsen her, til at fortælle at man skal være opmærksom på, om en side nu også er, hvad den giver sig ud for at være!!!!

Plads til et break

Jeg sendte et digt til Information, som de ikke ville bruge.
Så sprang jeg ud i deres Sandkasse med det, hvor emnet pt er 'Åh at være kulturredaktør'.
Der kan man endnu læse det.
Så gik spalten helt i stå, men det var nok ikke min skyld, trods alt!

Jeg burde egentlig sende svaret fra DR om medielicens til dem, for de trykte jo spørgsmålene, men nøjedes med at sende linket her til -jeg syntes indlægget i sig selv, hvor interessant jeg ellers selv finder det er, nok var for langt og kedeligt for dem.

Svar fra DR om medielicens

Jeg havde stillet Lytternes og seernes redaktør Jacob Mollerup hvad jeg selv mente var nogle enkle spørgsmål .

Medielicensen er så ikke hans område og spørgsmålene blev sendt videre til en anden medarbejder, og jeg fik et svar jeg ikke kunne forstå, nemlig den ’Mediepolitiske aftale for 2007-2010’ samt ’Public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren’ for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010. Altså spurgte jeg igen og fik et mere præcist svar, sålydende, med mine spørgsmål i kursiv:

Når man sætter et projekt som 'Medielicens' i værk, har man lavet et budget over den formodede merindtægt.
Medielicensen er ikke i sig selv en måde at hente forøget licensprovenu til DR på. Det er Kulturministeriet, der fastsætter, hvor meget licens, DR får.
I henhold til medieaftalen opnår DR mulighed for et gennemsnitligt merprovenu i forhold til den tidligere mediepolitiske aftale på knap 100 mio. kr. årligt i 2007-2011. Dette er dog forudsat af, at DR i samme periode kan øge licensprovenuet gennem licenstilmeldinger. Denne forøgelse af, hvad DR kan opnå i licensindtægter hænger ikke direkte sammen med medielicensen.
DR må ikke få overskud i forhold til det fastsatte "loft" som følge af medielicensen. Deraf følger, at et evt. overskud tilbagebetales til staten.
For generel information om fastsættelsen af licensens størrelse henvises til medieaftalen på side 10 øverst.
Det fremgår, at
"Medielicensen holdes i perioden 2007-2010 på 2.090 kr. årligt i faste priser, hvilket svarer til den nuværende farve-tv-licens. Licensen vil således som udgangspunkt alene stige, svarende til den forventede pris- og lønstigning i perioden." Det fremgår endvidere, at licensen dog herudover vil stige med 1,0 pct. fra 2006 til 2007, samt at denne stigning udelukkende skyldes forhold vedr. TV2/DANMARK.
Hvor stor er denne i procent af tidligere indtægt?
Der henvises til svaret på ovenstående spørgsmål.
Hvor meget forventes fra private brugere?
I tabel 1 i Public service-kontrakten (side 12) ses en tabel over den samlede licenstilførsel til DR i 2006-2010. Herfra skal trækkes erhvervslivets bidrag på 66 mio. kr. i 2006-priser (jf. nedenfor).
Hvor meget forventes fra virksomheder?
Den mediepolitiske aftale har en klar tekst om, at DRs provenu fra erhvervslicens ikke må overstige DRs provenu fra erhvervslicensen i 2006. Dette fremgår af side 8 i den mediepolitiske aftale. Det kan oplyses, at DRs provenu fra erhvervslicensen var på 66 mio. kr. i 2006.
Med venlig hilsen Bo Wiberg, Konsulent, DS

Nu er det mig så tydeligere end før, at Medielicensen ikke er licens men en skat, for når merprovenuet ikke engang går til DR men til Staten så er det jo selvfølgelig og logisk en skat, jeg betaler. Licensen jeg betaler er én ting, og den licens DR får er noget ganske andet.
Det er et fuldstændigt ubetaleligt hykleri, vi udsættes for af denne regering.

Hvis der skulle være mening i galskaben, skulle medielicensen naturligvis med de mange flere betalere, nedsættes til det niveau, som ville give den indtægt, man åbenbart har ment er den passende til formålet. I stedet scorer staten pengene og det er ikke muligt at få at vide, hvor stort beløbet forventes at blive!

Jeg skal vel sige tak for svaret, selvom det chokerer mig.

Læs digtet

Definition på 'etnisk dansker' efterlyses

Selvfølgelig var min Anti Hate Speech her til venstre henvendt til andre - også. Men jeg
har flere gange oplevet, at jeg er blevet nødt til at tage min egen medicin. Så der er kun
een af mine kommentarer fra en morgens avislæsning, som overlever selvcensuren og kommer her:

Når vi ikke regner med en dansk race af mennesker, hvad kan man så egentlig mene med 'etnisk dansker'. Vi ved, at det betyder nogen som ikke er 2.generationsindvandrere, sorte, muslimer og forskelligt andet - men det er jo en negativ definering. Hvordan definere en 'etnisk dansker' positivt? Et søg i Google har i hvert fald ikke givet mig et bud på sagen - måske har jeg ikke ledt længe nok.

Prøve før indfødsret

Per-Olof Johansson, Lillerød

Takket være gratisavisen Dato ser jeg et fyldigt udvalg af de spørgsmål, som ansøgere om indfødsret for fremtiden skal stilles overfor. I betragtning af, at der er tre valgmuligheder ved besvarelsen, og at spørgsmålene er kendte på forhånd, hvilket betyder at svarene også kan være det, lyder prøven ikke afskrækkende. Skønt ganske idiotisk som kriterium for at opnå indfødsret. Vil ikke enhver ansøger kunne lære i det mindste 28 svar udenad med lidt forberedelse? Hvis der skulle være behov for dispensationer i særlige tilfælde, mon så ikke det kan løses her, i hvad der må være dispensationernes fædreland.
At man satser meget på spørgsmål, der kan besvares med årstal, er logisk – de fleste andre spørgsmål kan jo blive genstand for debat. Men der er dog et af spørgsmålene som kræver at blive taget op, og det omhandler netop det, som prøven drejer sig om, nemlig hvordan bliver man dansker.
For dem, der har lavet spørgsmålene, er der åbenbart ingen tvivl. Derfor ved de også, hvad svaret er på spørgsmålet: ”Hvor stor del af den danske befolkning har anden etnisk baggrund end dansk (det vil sige indvandrere og efterkommere af indvandrere)?” Iflg. Dato skal svaret være ”ca. 8%”. Min påstand skal være, at svaret enten skal være: ”det ved vi ikke” eller mere morsomt: ”Alle”.
Hør nu her: Indvandringen til dette landområde er begyndt i slutningen af istiden og fortsat med forskellig intensitet lige siden. Lader vi denne helt grundlæggende kendsgerning ligge, kan vi prøve at være mere pragmatiske i forståelsen af spørgsmålet. Så er det sikkert rigtigt, at der findes en statistik som siger, hvor mange der er indvandret de sidste 100 år. Men når spørgsmålet er formuleret som det er, kan svaret lige så godt rumme efterkommere af dem, som er kommet de sidste 200 år, og det er i hvert fald ikke dansk almenviden, hvor mange efterkommere, vi så skal regne med. Hvis der nu mentes 2. generationsindvandrere de sidste 100 år tvivler jeg også på at der skulle ligge relevante tal for dette. Jeg ved bare, at jeg aldrig nogensinde har krydset nogen rubrik i et officielt papir, hvor der blev spurgt om mit tal i rækken som indvandrer. Spørgsmålet må simpelthen ud eller omformuleres.
Men svarforslaget er sigende. Det fortæller, at det officielle Danmark tror, at det er en ganske lille procentdel af os, som kan føre vor stamtavle tilbage til mennesker udenfor Danmarks grænser. Svaret skal tjene til at bekræfte Dansk Folkepartis fordomme om, hvem vi danskere er.

Definition af en spånkurv II

De få linier jeg her i bloggen havde skrevet om 'Definition af en spånkurv' lå åbenbart og gnavede - jeg syntes det var for lidt om emnet. Det har resulteret i, at jeg lavede en hjemmeside med titlen 'Definition af en spånkurv'. Såvel genstanden selv som ordet er ved at forsvinde, måske kan lidt billeder og forklaring hjælpe herpå.
Jeg opdagede, at Told og Skat faktisk klassificerer nærmest alt, herunder også kurve og spånkurve. Efterfølgende står en engelsk betegnelse og her sjovt nok 'hamper' - et ord jeg aldrig havde hørt før.
Hidtil har jeg haft valget mellem at kalde en spånkurv 'splint basket' eller 'chip basket' og ved ikke, om der er nogen forskel.
B. Kjærulf Nielsen Engelsk -Dansk siger om Hamper: (stor) kurv [ofte med låg], frugttønde - torvekurv, madkurv.
Ifl. New Oxford Dictionary bruger amerikanerne mest ordet 'hamper' om en vasketøjskurv, mens englænderne bruger det til mad- og gave kurve.
Nå det er en biting, som passende kan stå her i bloggen.

Siden ser du her
Definiton af en spånkurv