Støt Amnesti NU! - Læs 'Hus forbi" nr. 56_06

Hvis du ikke plejer at købe bladet 'Hus forbi', så køb det nye nummer alligevel og læs om en familie og de vanskeligheder de må gennemgå som afvist asylansøgere uden mulighed for at vende hjem
Støt underskriftindsamling 'Amnesti NU!'
citat:
"HVEM ER VI?
Vi er en gruppe borgere, som er skamfulde og indignerede over, at vi i vort overskuds-samfund tillader at en gruppe medmennesker bliver behandlet dybt uanstændigt.

Vores mål er at skabe en folkebevægelse for amnesti-nu. På tværs af mennesker, foreninger og politiske partier!

Vi håber du støtter Amnesti Nu!"

Skriv under her

Hjemmeside for 'Amnesti-NU'

Hus Forbi - hjemmeside

Tidlig hejkurv

Kontakt

Der er noget i fjernsynet.
Billederne knivskarpe.
Mord på stribe.
Sluk bare.
Jeg slukkede ikke.
Jeg tændte ikke.

c per-olof johansson

Pige fre Refsnæs, Timothy Garton Ash, Midnatsmessen i Rom

Hvor er en blog en god ting. Så kan man få lov til at lave en sådan collage:

1.

Et antikvariat i Fiolstræde lukker ned, sørgeligt nok. Her finder jeg et billede: Pige fra Refsnæs.
Maler F.C.Lund: 1826-1901 [Weilbach 1947, Citat:] "Med Interesse betragter man dog den Akvarelcyklus, han i Aarene 1854-60 malede af danske Folkedragter. Det er dygtige og omhyggelige Arbejder, der er udkommet i flere Udgaver i litografisk Farvetryk. Paa Grundlag af disse Akvareller udførte han 1878 den lange Karton visende et Optog af danske Bønder, som nu er anbragt i anden Etages Rundgang i Det kgl. Teater." - Hm i aften burde vi være i Det Kgl. Teater og se den svenske opsætning af Macbeth - og så havde vi måske også set Lunds bønder - eller er de væk væk??
Man ser tårne i baggrunden - Dragsholm? - Hun har tørklæde på hovedet, hun bær en spand på hovedet og hun strikker samtidig. Sådan var det at være dansk kvinde i 1850'erne.

2.

Igår ville jeg have skrevet noget om en kommentar af Timothy Garton Ash i Politiken. Jeg finder det på en eller anden måde ubegribeligt, at han og andre, som publiceres over hele verden, skal præsenteres som om de skriver særskilt for Politiken. Det gør de jo ikke. Konsekvensen i dette tilfælde er, synes jeg, at der er en reference til en debat, som ikke er ligeså tydelig i Danmark måske som i England /USA eller som jeg i hvert fald ikke føler mig på højde med, og som ingen faktaboks hjælper mig med, nemlig hvad det nu lige er en vis Dawkin står for. Denne uvidenhed bringer et opslag på Internet mig hurtig ud af. Men denne indgang på Internettet flytter også min opmærksomhed tilbage til ordvalget i præsentationen af skribenten: "skriver fast i Politiken". Han skriver i Gaurdian og hans klumme bringes på denne avis's hjemmeside 'Timothy Garton Ash - comment is free'. Da jeg dagen efter, klummen har stået i Politiken, finder den der, er der allerede 234 indlæg! Her i blandt et, som dækker mit eget spørgsmål: For at kunne vurdere TGA's kommentar, må vi vide mere om Dawkin, og om han virkelig ikke ser positivt på de sider, som har fulgt med de religiøses udfoldelser så som kunst, kultur, skolevæsen etc. Ved mit lille kik på Dawkins hjemmeside tror jeg at kende svaret.Jeg tror han ville sige: Vi kan jo ikke ændre historien, men i forhold til den virkelighedsforvrængning, som troen på en gud fører med sig, kunne man arbejde på, at disse 'positive sider' vel også kunne udfolde sig under en mere troværdig indgang til erkendelse af verden?- det er altså mit bud på hans svar - selv tror jeg jeg ville vikle mig ind i et et eller andet om definitionen af tro - men altså - hvorfor henviser Politiken ikke til denne - lad os bare kalde det blog? Hvis man har en kommentar til kommentaren er det jo der, det vil være det naturligt at anbringe den. Det kunne endog være, at forfatteren så den og fandt det nødvendigt at reagere. Står den alene i Politiken er det en blindgyde i forhold til en debat med forfatteren!

3.

Nu har jeg læst pavens tale fra midnatsmessen julenat. Han lyder som en god protestantisk præst. Guds buskab kommer til verden som Jesus i krybben, fordi Gud ønsker, det skal fødes i enkelhed og derved vinde i troværdighed! Hvilken absurd kontrast til al den glimmer som omgav paven, mens talen blev holdt!

Galatheaekspeditionen

Sommetider er avisen besværlig, fordi man lokkes hen i et ringhjørne, hvor man egentlig ingen egne erfaringer har, men hvor alene teksten alligevil giver en vis behov for at reagere.

Jeg har ikke interesseret mig noget særligt for den Galathea ekspedition, som pt sejler verden rundt. Jeg ved dog, den drog afsted og har opfattet, at et af dens formål er at være en slags flagskib og en opfordring til unge om at dyrke naturvidenskab.I dag nedgøres ekspeditionen temmelig kraftigt af jounalist Marcus Rubin i Politiken. Han siger bl.a. at ekspeditionen har været forsvundet fra "den offenlige bevidsthed" indtil Anders Lund Madsen den 13. dec. havde en kritisk kronik herom i Jyllandsposten. Han bekræfter til dels ALM's kritik og kaster selv et forslag på bordet om, hvad ekspeditionen skulle have gået ud på, istedet for det mangefacetterede sæt af opgaver, som åbenbart er blevet taget op.

Det som tænder mig, er snakken om "den offentlige bevidsthed". Hvad er det? Hvis formålet med ekspeditionen har været dagligt at være aktuel i hver danskers bevidsthed, blev det nok ikke sådan. Men hvem har nogen sinde kunnet styre den "offentlige bevidsthed" - og er det absolut diskvalificerende, hvis man ikke kan? Det langtidsarbejde som forskning er, kan næppe erstattes af fede overskrifter og smarte billeder. Men de unge mennesker, som vælger at følge ekspeditionen på Internet, får måske noget ud af det, også uden at skrive til avisen om det.

Anders Lund Madsen er en medievant person, som mener at vide hvad der skal til. Hans konklusion efter to besøg ombord er nådesløs, erfarer jeg ved at inspicere hans artikel. Samtidig tager jeg ad notam, at en forsker ombord på Galathea troede ALM var med for at anmelde skibets samling af videoer, fordi det fortrinvis var der han befandt sig under rejsen.Det er et argumentationsniveau, hvor vedkommende har valgt at lægge sig på linie med Anders Lund Madsen selv, og dette niveau har måske en højere underholdningsværdi? Hvem ved, det er åbenbart den slags som Anders Lund Madsen sværger til. Men jeg tror, han mener det i fuldt alvor, når han siger: "Hvis man havde haft mod, ville man have gjort noget. Og det behøvede ikke engang at være noget særlig genialt. En bid af Antarktis kunne have gjort det. Hvis Danmark var sejlet ned til Antarktis og havde gjort krav på en ordentlig bid, så havde succesen været garanteret allerede da." Vi andre kan da ikke tage den slags alvorligt.

Hvad så med Marcus Rubins forslag til, at ekspeditionens fokus skulle have ligget på havbundsundersøgelser. Det lyder da meget rimeligt, at det er noget værd at undersøge, men med hvilken baggrund spiller han klog på netop dette spørgsmål? Kan det virkelig være en artikel i Economist som er den eneste inspiration? Hvem har et udarbejdet forslag til et sådant projekt og er det et af dem, som blev afvist af ekspeditionen. Hvis ingen har, ville det måske have været en god ide, at jounalisten gik til en videnskabsmand inden han gik i avisen. Hvis nogen har, ville det have været rart at høre om hvem, og hvis forslaget er blevet afvist, kunne vi så også fortjene at høre hvorfor. I stedet må jeg læse en "kommentar" som stiller op i køen efter Anders Lund Madsens stunt, øv.

Rigtig dansk eller kun efterkommer?

Fordi jeg i dag 26.12.06 læste et fremragende debatindlæg i Politiken: "Rigtig dansk eller kun efterkommer" skrevet af Dagmar Jasmina Tofkær Larney, skoleelev i 9. klasse, fik jeg lyst til at bringe mit indlæg fra Dag til Dag i erindring her. Humbugudtryk - Dag til Dag 20.8.2005
Hun slutter:
”Vi må holde fast i, at vi kun har en slags danskere i Danmark, og det er de danske statsborgere. Begynder vi først at sætte spørgsmålstegn ved det danske statsborgerskab og dele danske statsborgere op i to grupper, nærmer vi os med faretruende hast noget, der ligner Nazityskland. Og så kan jeg kun spørge, hvornår får vi stjernen eller halvmånen.”
Hvor har hun ret! Det kan en elev i 9. klasse forstå, men ikke Søren Krarup.
Kan statsministeren?

I Danmark er jeg født - hvor har jeg hjemme

Iraksynopsis

George W. Bush falder uventet i søvn midt i den daglige afsluttende samtale med Vorherre. Og vågner brat op med sin drøm eller, som han kalder det, åbenbaring i frisk erindring. Gud har sagt til ham, at nu gælder det om at pakke al stolthed væk og bare se at komme ud af Irak. Gud vil gerne hjælpe. Han lader teleprompteren køre og George husker det meste: Om hvilke regler i forfatningen han skal henholde sig til, hvilke personer han først bør indvie i planen og først og sidst: At han ikke må vige selv for de allerstærkeste og bedste argumenter. Planen er klar: Tropperne dirigeres ud af Irak inden for så kort tid som overhovedet muligt. Saddam Hussein stilles for gammelt venskabs skyld over for valget mellem at tage med til USA eller at blive efterladt fri i et af sine gamle paladser med lidt mad og tøj – samt mobiltelefon. Og denne operation er simpelthen den sidste brik i planen, ingen må få denne del at vide før i sidste øjeblik. Han vælger selvfølgelig at blive og tage kampen op.

Der kan laves forskellige scenarier for den videre udvikling. Et lille minihjørne kunne være, at ingen finder på at informere de danske tropper, som først bliver bekendt med udviklingen i nattens løb, mens amerikanerne og de andre allierede er på vej ud af Irak. Vagtpatruljerne som kommer hjem med denne oplysning, bliver ikke troet af den øverstbefalende dansker, der modvilligt søger oplysninger i de andres hovedkvarterer, men ikke opnår kontakt. Han beslutter derfor at afvente nærmere til næste dag. Spændende om han overlever.

Jeg tænker, at begivenhederne snart vil rulle så hurtigt, at de ville overhale den tid, det tager at skrive denne murstensroman med arbejdstitlen ”Out of Iraq”.

Trykt i Information 21.12.2006

Julebreve

Et par julebreve fra hhv. 1984 og 2004 har svunget sig ud af papirbunkerne og er gået på nettet
http://www.per-olof.dk/julebrev.htm

Finsk medalje Benignitatis humanae Finlandia memor

Når man har så meget på nettet, som jeg, bliver man også spurgt om meget. Ikke altid noget man har forstand på, men bare fordi man har strejfet et emne, som måske ikke andre har berørt.I 1985, før Internettet, skrev jeg en artikel til ASK om Finnebørn. Artiklens titel blev teksten på den finske mindemedalje. Denne overskrift står på nettet, og når nogen står med den medalje i hånden og ikke kan relatere den til noget, ja så sker det, at de på Internettet støder ind i min artikeloverskrift og vil vide noget om den medalje. Faktisk står der en hel del på nettet, som man finder, hvis man søger på finnebørn. Men når jeg nu har skrevet et svar på en sådan forespørgsel, kan jeg jo lige så godt anbringe den i min blog, parat til den næste spørger. Så her kommer svaret.

Kære xx!
Medaljen blev af Finland som tak skænket til finnebørnenes plejeforældre.
Der fulgte et dokument med. Hvis din morfar var samler har dette dokument ikke nødvendigvis fulgt medaljen.
Forsiden af medaljen er afbildet og så står der i dette tilfælde :
Hr. Arvid Johansen [skulle være Johansson! Sic!] og Frue
Har förlänats medaljen
Benignitatis humanae Finlandia memor
Såsom bevis på erkänsla för uppoffrande arbete för de nödlidande i Finland åren 1941- 1946.
Helsingfors, december 1946
Republikkens president
J.H. Paasikivi
Socialminister Matti Janhunen

Den latinske tekst på medaljen kan oversættes: Til erindring om humanitær hjælp til Finland.
Jeg har i et tidsskrift 'ASK/3-1985 – Tidsskrift for Dansk Folkekultur' skrevet om det finnebarn, som vi havde i familien og i den forbindelse gengivet dokumentet.
Medaljen er udført af den finske billedhugger Gerda Qvist f. 1883 – d. 1957.
Auktionsværdien synes pt at ligge på under 200 kr.
I København findes en mindesten som på for- og bagside gengiver medaljen i stort format ( 30 centimeter diameter)
http://www.finnebarn.dk/Historie/Mindesten/MindestenHistorie.htm


Om finnebørnenes historie kan du læse på hjemmesiden http://www.finnebarn.dk/index.htm

Og sådan ser den altså ud, for og bag




PS 6. oktober 2007:
ASK
TIDSSKRIFT FOR DANSK FOLKEKULTUR

- udgav som sit nr.3 i 1985 et temahefte om det finske folkeepos Kalevala i anledning af fejringen af, at det var 150 år siden det første gang blev publiceret. En af artiklerne omhandlede den medalje, som plejeforældre til finnebørn fik af den finske stat. Om denne medalje har jeg skrevet lidt i min blog, og da jeg har observeret, at dette er et emne mange standser ved eller søger på, kunne denne artikel måske interessere de pågældende. ASK 3/1985

TV2 NEWS fik en sag....

Ingen har rigtig kunnet se en begrundelse for, at vi skulle have TV2 NEWS hele døgnet. Med gadekampe i København 16. december 2006 har de fået sig en sag - som bestilt. Alle andre kan kun tabe på udviklingen -

Dong Energy Spam

TV2 i morges: Man taler stadig som om blog'ge er noget nyt. Hvordan kan man det! Og før bloggen var vi jo mange som skrev løst og fast på nettet, f.eks mine sider med trykt og utrykt, hvor jeg hægtede nyt på hele tiden. Der hjælper blog'ene med det praktiske. Nå hvor skal jeg nu sætte dette - og så havner det her, måske kan andre genkende oplevelsen...


Dong Energy er igang med en agressiv markedsføring for deres fibernet....





Spam er så udbredt, at vi vel ikke behøver definere det? Hver dag smider vores netudbydere et ukendt antal mails ud på vore vegne og selv sletter vi dagligt adskilligt fra tilbud i millionklassen til bønskrifter om at hjælpe kræftsyge børn et sted i Nevada. Vi får aviser ind ad døren, vi overhovedet ikke åbner og i posthusets postboks rum ligger der dagligt et bjerg af reklametryksager, langt ud over hvad den fremsatte affaldssæk kan rumme.
Hvordan kan jeg så blive ophidset over et brev fra Dong Energy som tilbyder mig og den afdeling af Lillerød Boligforening, jeg bor i at komme med på fibernet med højhastigheder? Et? Hold da op mand, det formelig vælter ind af brevsprækken. Først en invitation til et møde både jeg og bestyrelsen ikke er interesseret i at møde op til. Men siden fortsætter det dag efter dag. Det havner hos mig, men med de mærkeligste adresseringer til opgangene. Pligtskyldigst åbner jeg de enslydende breve og mider dem i papirkurven. Dum som jeg er: i papirkurven, for nu kan jeg jo ikke medsende fotografisk dokumentation på mængden. Men pludselig stivner smilet, da jeg opdager, at Dong Energy takker mig for min deltagelse i et hyggeligt møde. Jeg har ikke deltaget i noget møde og ingen andre i bestyrelsen har deltaget i noget møde, hvad fanden bilder de sig ind? Siden de skriver det i flere eksemplarer og det samme til naboafdelingen, som heller ikke har deltaget, må de vel tro på det. Direktøren har vel tillid til Marie Ekstrand, som skriver dette nonsens til mig, og hvad kan der ikke komme ud af det? Pludselig påstår de vel også, jeg har skrevet under? Der er nemlig også en fuldt færdigt udformet kontrakt i en del af forsendelserne. Håber de mon på at man skriver under i ren distraktion. Ja om de ikke også møder op på min telefonsvarer og takker for deltagelsen i mødet og beder mig ringe tilbage. Men der mener man jo at være blevet så klog på spamverdenens forbrydere, at man aldrig skal åbne en medsendt fil og aldrig ringe tilbage, så det gør jeg selvfølgelig ikke.
Nogle af brevene er tykkere end andre, seneste er fede blanke brochurer med porto betalt for 13 kr. pr brev – 3 styks enslydende. Altså lige meget hvad, så er det noget vi som forbrugere betaler for, en fuldstændig meningsløs kampagne, hvor den nye fusion skal gøre opmærksom på sin eksistens. Jeg kan lige høre deres syge bureaukratiske undskyldninger for de skete og se den pakke med småkager, de vil sende mig, fordi jeg undgik dem ved deres forførende møde. ”Tak for et hyggeligt møde den 26. oktober. Det var dejligt at se det store fremmøde og vi glæder os meget til at arbejde videre med Dong Energy Fibernet i Allerød.” Sludder, adressen er meget mere korrekt, for der står til attention på følgende vis: ”Att. Ikke tilgængelig ikke tilgængelig.”


Trykt i Frederiksborg Amts Avis 081206

I Danmark er jeg født - hvor har jeg hjemme

Endelig lykkedes det mig at lave en side med en gammel artikel fra Frederiksborg Amts Avis om at være født i en indvandrefamilie. I Danmark er jeg født - hvor har jeg hjemme. I den forbindelse opdagede jeg adskilligt andet, som havde forbindelse hermed, så det kom på samme side, eller der blev sat et link.

Aviser og fiktion

- Når man sidder i toget, kan man ofte uden formaliteter falde i snak med den overfor. Sådan er det også på Internettet.
-Jeg abonnerer på en citatside. Ja og så meget andet, men det er vanskeligt at virkelig leve op til sine abonnementer. Men denne ser jeg næsten hver gang. Citater på mange sprog I dag var citatet et, jeg synes hørte hjemme i denne blog:
Det skal være sagt af den engelske politiker Aneurin Bevan (1897-1960) "usually known as Nye Bevan, was a Welsh Labour politician and a socialist. He was a key figure on the left of the party in the mid-twentieth century and was the Secretary of State responsible for the formation of the National Health Service... "
- Min erindring siger mig noget om en folkelig, usnobbet type.

"jeg læser aviserne med begærlighed. Det er min eneste form for vedvarende fiktion"

-Det vil jeg kalde realitetsans ! :-)

-I går nåede jeg ikke at hente mine aviser, i dag har jeg tid til at kaste mig over to dages stabler. En af mine grunde til at holde Dagens Nyheter: kan læse et digt skrevet i anledning af uddelingen af Nobelprisen. Skrevet af en tidligere Nobelpristager Wislawa Szymborska.
Der er noget særligt ved at læse det i avisen, men det kan også læses her på nettet - endnu

Digt i DN 6. dec. 2006

Allerød

Måske ikke en helt egal sammensætning - og dog. Lidt snak fra en juletræstænding og indlæg om livsformer i Allerød - har måske alligevel noget med hinanden at gøre. Nu står de i hvert fald sammen på
http://per-olof.dk/alleryd2.htm

Panelkvæg

Hvor er de skrivende læsere på vej hen?

Politiken har et problem med skrivende læsere. Ja ja, sådan formulerer de det ikke just. Sådan forstår jeg det bare!. Løsningen er blevet, at de vil lave paneler med skiftende læsere hver uge, som så skal kommentere avisens artikler - på nettet. (Lars Halskov 021106) På papirfronten vil man så indskrænke eksponeringen af læserne. Man startede med 'Dag til Dag' og man er fortsat med læserbrevadgangen. Det ene indgreb er blot indirekte, idet man, for at finde plads til tegneserien Egoland, har anbragt den oven over kronikken. Den er tilbage som et ønske fra læserne - og prisen er mindre adgang til læserbreve. Dernæst er læserbrevslængdens norm blevet 100 ord henholdsvis 400 ord for at kunne blive trykt.

Man ser det for sig - at Politikens journalister selv skulle holde sig inden for disse grænser - det burde afprøves. Tvært imod svulmer artikler op, med alenlange interviws og magnumbilleder.

Hvad er der galt med "et læserpanel"? Jo, når læserpanelet i ugens løb har draget sine erfaringer, skal de ikke selv forelægge dem for papirudgavens læsere - det skal avisen selv! Det giver da ikke de der skrivende personer lyst til at deltage. Det er overhovedet ikke set fra læsernes side, men fra redaktionens, selvom det kaldes en invitation. Sådan blev vi også inviteret til at deltage i 'Dag til Dag'. Hvis man undlader den snobbede opdeling af Politikens skribenter og blot ser på hvad der skrives, så er der jo masser af meningstilkendegivelser, hvis omfang langt overstiger 100/400 ord. Når dette sker, får læseren karakteren : 'skriver fast i Politiken' eller ligefrem: ansat.

Der har før været perioder, hvor parolen var 'flere læserindlæg', men nu er moden vendt. Der skal være færre, og det som skal komme videre, skal være i en redigeret form.
Jeg kan ikke sætte datoer på, men flere gange i årenes løb har jeg foreslået jævnlige 'debataviser' kun med læserindlæg. Altså ikke en strammere redigering men en løsere, hvor mange flere kommer til orde. Det er ok at ordne efter emner, men det er forkert at udvælge efter den emnekreds ”hvor der er kommet flest.” En sådan debatavis vil fortælle mig meget mere om mine medlæseres standpunkter end svarene fra et udvalgt panel.


Dette indlæg er ikke blevet tilsendt Politiken og kan ikke desto mindre læses over hele verden.